Nyt klimakompas skal hjælpe SMV’er med at opgøre klimaaftryk
Den grønne omstilling er for alvor kommet på dagsordenen både nationalt og globalt. Det kan mærkes hos danske virksomheder, der længe har haft et stort ønske om at kunne opgøre og dokumentere deres klimaaftryk over for omverdenen. Et grønt overblik over virksomhedernes klimaaftryk vil bidrage til både at skabe større bevidsthed om den grønne omstilling internt i virksomheden men også give danske virksomheder en konkret konkurrencefordel i markedet, hvor efterspørgsel efter klimadata kun er stigende.
Derfor lanceres der i dag et nyt klimakompas, der kan hjælpe særligt SMV’erne med at beregne deres CO2-aftryk og få overblik over, hvordan klimabelastningen fordeler sig på deres forskellige aktiviteter.
Klimakompasset er lavet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen.
Erhvervsminister Simon Kollerup siger:
”Når jeg været ude at besøge virksomheder i Danmark, oplever jeg, at man virkelig gerne vil tage den grønne førertrøje på. Men jeg oplever også, at virksomhederne alt for ofte har svært ved at dokumentere over for kunderne og samarbejdspartnere, hvad deres reelle klimaaftryk er. Virksomhederne, og især SMV’erne, har med andre ord efterlyst et værktøj, der udregne deres klimaaftryk. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kan præsentere klimakompasset, der imødekommer netop denne efterspørgsel fra erhvervslivet, og som giver særligt de små og mellemstore virksomheder mulighed for at skabe konkrete markedsfordele og en større bevidsthed om klimaet generelt.”
Klimakompasset er en webbaseret CO2-beregner, der kan findes på Virksomhedsguiden. Med Klimakompasset kan virksomheder:
- Udregne den direkte CO2-udledning, som kommer fra virksomhedens egne aktiviteter, fx transport og energiforbrug.
- Udregne den indirekte CO2-udledning, som finder sted hos underleverandører og kunder i værdikæden, fx i produktionen samt i salg, brug og bortskaffelse af produktet.
- Identificere klimaeffekten af forskellige CO2-reducerende tiltag.
Læs mere om Klimakompasset under temaet ’Grøn og bæredygtig virksomhed’ på Virksomhedsguiden
Kontakter
For mere information kontakt: Presserådgiver Tina Buhl Pretzmann, tibupr@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Konkurrencerådet indleder efterforskning af forsikringsmarkedet25.6.2025 14:12:46 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet har indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder efterforskningen et vigtigt skridt hen mod sundere konkurrence på forsikringsmarkedet.
Ny kortlægning: Her skal den næste ”Ole opfinder” og ”Ida iværksætter” udklækkes25.6.2025 13:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024 har Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvordan det står til med fysiske iværksættermiljøer i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum