Medarbejdere i Siemens Gamesa samler ind til julehjælp

Det er langt fra alle familier, som har råd til at give deres børn en god jul. For nogen er december en måned fyldt med stress og bekymringer om, hvordan pengene skal række helt til juleaften.
I år har rekordmange familier søgt om julehjælp hos de danske hjælpeorganisationer. Blandt andet Blå Kors Danmark, som har modtaget knap 8.700 ansøgninger fra børnefamilier, hvor forældrene er på for eksempel kontanthjælp eller anden overførselsindkomst.
Det store behov for julehjælp blev anledningen til en indsamling i vindmøllekoncernen Siemens Gamesa, hvor medarbejderne begyndte at samle penge ind til Blå Kors Danmarks julehjælp. Det var Heidi Nørgaard Krag, som fik idéen til indsamlingen. Hun arbejder som personlig assistent for fabrikschefen på Siemens Gamesas fabrik i Brande i Midtjylland og arbejder med intern kommunikation.
"Det spredte sig som ringe i vandet fra at være et lokalt initiativ i Brande til at dække resten af vores lokationer i Danmark, hvor vi samlet set er 5.500 medarbejdere" siger Heidi Nørgaard Krag og fortæller om baggrunden for indsamlingen:
"Det er ud fra ønsket om at tage et socialt ansvar. Vi tager et stort klimaansvar med vores vindmøller og som virksomhed globalt set. Vi har initiativer som har social karakter, men det her blev meget lokalt, fordi det er i Danmark. Vi ville række ud og hjælpe danske familier, som har det svært i juletiden."
Gøre en forskel for familier i juletiden
Opbakningen til indsamlingen er stor. Indtil videre er der indsamlet over 34.000 kroner til julehjælp. En af de medarbejdere, som gerne ville bakke om det gode initiativ, er Sidsel Arentoft. Hun er administrativ medarbejder i afdelingen Supplier Quality Towers, der har med kvaliteten af vindmølletårnene at gøre.
"Jeg tænkte: "Ej hvor dejligt". Det er bare ikke alle danskere, som har samme muligheder. Hvis jeg kan være med til at tænde det her lille lys i mørket og bidrage til at gøre en forskel for familier i juletiden, så vil jeg gerne det. Det er en lille ting, som kan have en stor betydning", siger Sidsel Arentoft.
At virksomheder og medarbejdere går ind og tager et socialt ansvar, har stor betydning, fortæller Thomas Røddik Korneliussen, som er kommunikationschef i Blå Kors Danmark.
"Kæmpestor tak til medarbejderne i Siemens Gamesa for deres store omtanke. De har virkelig julehjertet på rette sted. Det betyder, at vi kan give endnu flere familier en god jul," siger han.
Tidligere har Siemens Gamesa også doneret affaldstræ til Blå Kors Danmarks botilbud i Vorbasse, som omdanner træet til møbler, og har også samlet ind til deres julearrangement i 2020.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
Nyt tilbud til unge i Odense15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny gruppe af Blå Kors Stjernestunder, der er et gratis tilbud til udsatte børn og unge, starter op i maj for 13 til 18-årige fra Odense og omegn.
Ny leder af Den Blå Mølle i Kibæk: Det er lidt et drømmejob5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni tiltræder Ellen Birgitte Baun Jensen som ny leder af Blå Kors’ værested Den Blå Mølle i Kibæk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum