Din nye varmepumpe kan blive ulovlig ved årsskiftet

Når rådhusklokkerne slår det nye år i gang, er det samtidig slut med at installere en række varmepumper. Ny lovgivning forbyder de varmepumper, der ikke kan leve op til den såkaldte fem tons-regel, som skal mindske risikoen for udledning klimaskadelige kølemidler fra varmepumper i atmosfæren.
”De nye regler træder i kraft ved årsskiftet og har alene betydning, hvis varmepumpen installeres efter denne dato, men med de forsinkelser, som mange oplever på grund af manglende leverancer, er det desværre et problem, en del risikerer at havne i. Derfor er det en god idé at tale med din installatør for at sikre, at din kommende varmepumpe stadig er lovlig, hvis den installeres efter årsskiftet,” siger Troels Hartung, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.
Man skelner groft sagt mellem to typer af luft/vand-varmepumper. Monoblok-anlæggene er fabrikssamlede, mens splitanlæggene bliver samlet på installationsstedet, hvor der bliver påfyldt kølemiddel. Det er typisk splitanlæggene, der falder for de nye regler, som skal mindske udslippet af drivhusgasser gennem hele varmepumpens levetid.
Ekstra juletravlhed
De nye regler skaber i øjeblikket ekstra travlhed hos installatørerne. Det gælder blandt andre fynske Særslev Blik & VVS, som skal nå at installeret en række varmepumper, før de ved årsskiftet bliver ulovlige. Ellers vanker der bøder og i værste fald fængselsstraf til installatøren.
”De bliver lavet færdige inden nytår. Jeg tør simpelthen ikke andet,” siger Søren Andersen, der er autoriseret gas- og vandmester nær Søndersø.
Særslev Blik & VVS har seks af den slags pumper liggende på lager, som nu skal installeres inden nytår. Det er meget for et firma med syv ansatte inklusive installatøren selv, når der i forvejen bliver løbet mere end almindeligt stærkt i branchen i øjeblikket.
Søren Andersen bestilte varmepumperne i sommer, men på grund af den generelle materialemangel, er de først blevet leveret nu. Derudover er der stadig usikkerhed om to af projekterne, som er afhængige af tilskud fra Bygningspuljen.
”Kunderne har fået at vide, at de senest får besked fra Energistyrelsen om tilskuddet ved årsskiftet, men hvad hjælper det, når varmepumpen senest skal være sat op der?” spørger Søren Andersen retorisk.
TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer installatørerne til at tage kontakt til grossister og leverandører, hvis de skulle ”brænde inde” med nogle varmepumper op mod nytår.
”De har ofte mulighed for at kanalisere varmepumperne til andre lande i EU, hvor reglerne endnu ikke er trådt i kraft,” siger Troels Hartung.
Nye varmepumperegler
- Den 1. januar 2022 træder der nye regler i kraft, som betyder, at der maksimalt må være kølemiddel svarende til 5 tons CO2-ækvivalenter i split-varmepumper, der installeres efter denne dato.
- Strafferammen er fra bødestraf op til to års fængsel, hvis man importerer, forhandler eller installerer ulovlige varmepumper efter skæringsdatoen.
- Det er rodfæstet i en ny udgave af den såkaldte F-gasbekendtgørelse.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Hartung, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne – tlf.: 77 41 15 38
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Tyske boligejere får markant mere hjælp til at skifte til grøn varme21.7.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis varmepumper skal være det oplagte valg i flere danske hjem, kræver det både tydeligere politisk retning og mere målrettede tilskud. Det understreger erhvervsorganisationen TEKNIQ på baggrund af erfaringerne fra Tyskland.
Det tekniske erhvervsliv holder på seniorerne17.7.2025 06:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Seniorerne er en fast del af holdet hos hver anden virksomhed i det tekniske erhvervsliv – og virksomhederne er klar med nøglen til at fastholde flere, viser ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ.
Virksomheder vil ansatte lærlinge til at dække behovet10.7.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
31 procent af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv forventer sværere rekruttering i de kommende år. Knap halvdelen vil derfor ansætte flere lærlinge – men der er ikke nok at tage af, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Unge har fået øjnene op for de tekniske uddannelser5.7.2025 17:48:23 CEST | Pressemeddelelse
Årets ansøgningstal til de videregående uddannelser viser fremgang blandt de tekniske uddannelser, hvilket lover godt for fremtiden, selvom der skal mere til, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Tårnhøj elpris: Sådan undgår du de dyre timer1.7.2025 15:44:02 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen topper i aften, men med få tiltag og moderne løsninger kan danskerne nemt undgå at betale for meget, lyder det fra TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum