Allergispecialister prikker til politikerne
For at se dette indhold fra www.astma-allergi.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Foto: Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark har gennem 50 år oparbejdet et indgående kendskab til de behov, der er vigtige for landets 1,5 millioner borgere med overfølsomhedssygdomme. De behov danner ramme for en vigtig diskussion med landets folketingsmedlemmer, når foreningen den 2. december besøger Christiansborg for at tilbyde allergitest til de folkevalgte og deres embedsmænd.
1,5 millioner danskere lider hver dag af symptomer som vejrtrækningsbesvær, udslæt og kløe i hals og øjne, og det koster mere end 15 milliarder kroner om året. Formålet med priktesten er derfor en kærkommen lejlighed til at sætte fokus på en række politiske tiltag, som kan bidrage til at sikre bedre behandling, mere lighed i sundhed og forhindre, at flere borgere udvikler kroniske sygdomme, som nedsætter deres livskvalitet.
Udviklingen i overfølsomhedssygdomme er stigende og det er derfor afgørende, at sundhedspolitikken tager højde for initiativer, der sikrer bedre uddannelse af specialister, intelligent byplanlægning med fokus på allergivenlig beplantning, indeklima i boliger, indkøbspolitik i offentlige institutioner og større fokus på skadelig kemi i kosmetik og plejeprodukter.
Fem håndgribelige tiltag for astma- og allergisagen:
1. Uddannelse
Vi skal sikre bedre uddannelse og videreuddannelse af fagpersoner, der er i kontakt med borgere som eksempelvis skolelærere, pædagoger og plejehjemspersonale. Ved at tildele fagpersoner de nødvendige kompetencer til opsporing og behandling kan vi forebygge og lindre fremtidige patientforløb.
2. Indkøbsstrategi
Mindst 20 procent af befolkningen i Danmark har hudallergi, og ofte med allergisk eksem til følge. Vi bør derfor forebygge kontakt- og parfumeallergi ved at indføre krav eller opfordringer til, hvilke produkter der vælges til rengøring og hudpleje i skoler, ældrepleje og på offentlige arbejdspladser.
3. Indeklima
Mange får kraftige allergiske symptomer fra dyr i det offentlige rum. Mødet med dyr kan i værste fald forværre allergiske sygdomme eller føre til udvikling af nye allergier. Vi mener derfor, at vi skal begrænse tilstedeværelsen af kæledyr på arbejdspladser, plejecentre og i offentlige bygninger, medmindre dyrene har en direkte erhvervsfunktion. Desuden bør vi sikre fokus på optimalt luftskifte i bygningsmassen – både på kontorer og i skoler og institutioner.
4. Byplanlægning
Hver fjerde dansker har høfeber. Borgere med pollenallergi er særligt udsatte over for beplantningen i det offentlige rum. Det bør man tage højde for i fremtidens byplanlægning ved at reducere mængden af græs og træer som hassel, el, elm, birk og platan i bynære omgivelser. Ved at reducere bestemte planter, buske og træer og prioritere andre former for beplantning, kan vi sikre en mere lige adgang til de muligheder for fysisk aktivitet, som vores byer tilbyder.
5. Allergistrategi for kemi
Kontaktallergi over for kemikalier er et stort sundhedsproblem. Kontaktallergi er en livslang lidelse, som har betydning for borgernes arbejdsliv, sociale liv og livskvalitet. Kontakteksem er samtidig den hyppigst anerkendte erhvervsbetingede sygdom og har dermed også en markant samfundsøkonomisk betydning. Vi ønsker derfor at styrke indsatsen med fokus på forskning, oplysning og lovgivning. Det kræver både en prioriteret politisk indsats og tilførsel af flere midler.
Astma-Allergi Danmark mener, at en handlekraftig politisk indsats på allergiområdet er på sin plads.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Andreas Westergaard, kommunikationschef, tlf.: 53 59 32 80
Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Få et allergivenligt hjem19.5.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
1 million danskere udvikler hudallerallergi overfor produkter, der ofte findes i hjemmet – men vidste du, at hudallergiallergi kan forebygges? Ny digital tjeneste fra Astma-Allergi Danmark hjælper dig og din familie til en hverdag med færre allergifremkaldende stoffer.
Nu starter græspollen-sæsonen15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum