Ny anonym rådgivning skal hjælpe pårørende til misbrugere med psykisk sygdom
10.1.2022 09:00:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Et misbrug går ofte hånd i hånd med psykiske problemer og komplekse problemstillinger, som kræver ekstra hjælp for både misbrugeren og især til de pårørende. Derfor er Esbjerg Kommune i tæt samarbejde med Region Syddanmarks Psykinfo klar med en ny åben anonym rådgivning, hvor borgeren og de pårørende kan komme og få råd og hjælp.
”Vi vil gerne give de pårørende lettere adgang til rådgivning og ved at samle faglig viden indenfor misbrugs, psykiatri og pårørendeområdet mener vi, at vi kan hjælpe endnu bedre i forhold til misbrugerne og de pårørendes situation,” siger pårørendevejleder Lene Voetmann.
Hver 3. torsdag i måneden er Esbjerg Kommunes pårørendevejleder, Lene Voetmann, Psykoinfo-konsulent Lars Kjær Nielsen og misbrugsbehandler Helle Siewertsen Tanyimboh klar til at slå dørene op for den nye rådgivningscafé på Jagtvej 35, 6705 Esbjerg Ø. Første gang bliver torsdag den 20. januar 2021 fra klokken 14.00-17.00.
En udstrakt hånd
”Rammerne på Jagtvej 35 er helt anonyme og man møder os i et fortroligt rum, hvor man kan få flere forskellige vinkler på ens situation. Vi glæder os over samarbejdet og håber at tilbuddet vil blive brugt af mange,” supplerer Helle Siewertsen Tanyimboh, misbrugsbehandler hos Center for Misbrug i Esbjerg Kommune.
Det er nyt, at regionen laver et sådant samarbejde med Esbjerg Kommune, og psykinfo konsulent Lars Kjær Nielsen glæder sig til det nye samarbejde:
"Vi har en gruppe borgere med både psykiske problemer og misbrug, der giver nogle yderst komplekse problemstillinger. Nu har vi en helt unik mulighed for at give dem og især deres pårørende råd og vejledning, siger Lars Kjær Nielsen.
Kun et opkald væk
Selvom rådgivningen kun har fysisk åbent den tredje torsdag i hver måned, så kan de tre rådgivere altid fanges på telefonen, hvis der er brug for hjælp udenfor rådgivningscaféens åbningstid:
- Pårørendevejleder Lene Voetmann: 23607444
- Psykoinfo konsulent Lars Kjær Nielsen: 20563022
- Misbrugsbehandler Helle Siewertsen Tanyimboh: 21137224
Rådgivningscaféen er i første omgang et forsøg i hele 2022, hvorefter indsatsen skal evalueres for at se, om den skal fortsætte eller ej.
Kontakter
Lene Voetmann, pårørendevejleder, Esbjerg Kommune, mobil:23607444 mail: lenvo@esbjerg.dk
Lars Kjær Nielsen, konsulent Psykinfo, mobil:20563022, mail: Lars.Kjaer.Nielsen@rsyd.dk
Helle Siewertsen Tanyimboh, Misbrugsbehandler, Center for Misbrug & Udsatte, mobil:21137224 mail: hst@esbjerg.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Invitation til pressen: Bliv akkrediteret til Esbjerg Festuge18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Journalister og fotografer er velkomne til Esbjerg Festuge, og der er nu åbnet for ansøgning om akkreditering til festugens koncerter på Torvet.
Fantasyfestival byder tre danske hovednavne velkommen13.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Niki Topgaard, ComKean og Hakkedrengene, når de tager publikum med ind i deres særlige universer fyldt med helte, gaming og filmnørderi til Fantasyfestival i Esbjerg den 19.-20. september.
The Tall Ships Races vender tilbage til Esbjerg i 202913.5.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens mest spektakulære sejlskibe vender tilbage til Esbjerg og fylder endnu engang havnen med liv og glade dag i juli i 2029.
Fra jobmesse i Holland til hverdagsliv i Esbjerg Kommune13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det egentlig at bo og arbejde her? Det undersøger 12 besøgende fra Holland, som netop nu er på rundtur i Esbjerg Kommune.
Nationalpark-/Marbækdagen er klar med oplevelser i det fri30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev natur, kultur og fællesskab, når Marbæk og Myrthuegård sætter scenen til årets Nationalpark-/Marbækdag. Der er lagt op til en hyggelig og lærerig dag for små og store under åben himmel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
