Efterårsferie for hele familien i Lejre

Der er gode chancer for røde kinder og trætte ben, når ROMUs besøgssteder inviterer hele familien til efterårssjov i ferien.
Skumringsfortællinger om skelettet i Kongehallen
Gemt i mulden i det naturskønne Gl. Lejre fandt arkæologer fra ROMU i 2009 sporerne efter Danmarks største kongehal. Vikingetidens magtcenter har stået i storslået pragt netop her – og midt i sporene efter kongehallen lå en mand begravet. Men hvem var han?
I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes land inviterer Lejre Museum på skumringsfortællinger om det mystiske skelet i kongehallen. Vi mødes ved Lejre Museum og går derfra op på det område, hvor vikingernes kongesæde stod for 1000 år siden. Mens solen går ned over det kuperede landskab, vil vi sammen gå på opdagelse i én af Lejres hemmeligheder. Guiden vil fortælle jer alt, hvad vi ved om det hemmelighedsfulde skelet – men I skal også være med til at gætte. Måske kan vi i fællesskab komme tættere på at finde ud af, hvem han i virkeligheden var. Vi slutter turen af i Lejre Museums udstilling, hvor I vil stå ansigt til ansigt med dagens hovedperson.
Vi lover, at I får sat sanser, sind og indtryk i spil!
Tid: 17. oktober kl. 17:00-18:30
Sted: Parkeringspladsen foran Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Anbefalet aldersgruppe: 8-12 år.
Pris: voksne: 60 kr., børn under 18 år: 25 kr.
Billetter købes på billetto.dk
Detektor for en dag
Er du mellem 10 og 17 år, så træk i et par varme støvler og bed din mor eller far gøre det samme. I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer Lejre Museum til en helt særlig oplevelse, når vi i efterårsferien giver børn og unge mulighed for at prøve kræfter med detektorarkæologien. Det kræver tålmodighed, stor udholdenhed og en kæmpe portion fantasi at gå på jagt efter fortiden. Overalt omkring os ligger sporene under jordoverfladen og lurer – men du skal være dygtig, respektfuld og snu for at kunne samle brikkerne til det puslespil, som venter under vores fødder.
Vi mødes på Lejre Museum, hvor vi bliver klædt på til dagens strabadser. Herefter går vi i samlet flok til marken midt i skjoldungelandet, hvor vi bevæbnet med detektor går på jagt efter historien og mærker suset fra fortiden.
Medbring gerne madpakke og drikke, som indtages i det fri. Husk tøj og fodtøj efter vejret. Vi sørger for metaldetektor og oplæring i brugen af samme. Hver familie deles om et detektor-sæt. Ved evt. fund af formodet danefæ er det lovpligtigt at indlevere fundet.
Tid: 19., 20. og 21. oktober kl. 11.00-14.00
Sted: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Anbefalet aldersgruppe: 10-17 år.
Pris: Familiebillet: 100 kr. (to voksne inkluderet)
Billetter købes på billetto.dk
Være kreativ og aktiv på Tadre Mølle
Hver dag er der mindst én god undskyldning for at tage familien med til Tadre Mølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal. I et samarbejde mellem ROMU, Tadre Mølles Venner og Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer vi til aktiviteter, hygge og sjov for hele familien alle ni dage i ferien.
Gå på opdagelse i naturen, prøv kræfter med bagning af møllens eget mel og lav egne kreationer med brug af naturens skattekammer. Most æbler, gå i træværkstedet og tag familien med en tur langs trampestien. Der er nok at tage sig til, og hver dag kan I opleve den smukke vandmølle gøre brug af vandets kræfter til male mel, opleve udstillingen i laden om møllehistorien og Elverdamsdalens natur samt nyde lækre fornøjelser i Café Maries Minde.
Tid: 16.-24. oktober kl. 12.00-16.00
Sted: Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø
Pris: 35 kr. for voksne, børn og unge under 18 år kommer gratis ind. Billetter købes i døren.
Program for de enkelte dage:
16. + 17. oktober: Krea-naturværksted
18. + 19. oktober: Træværksted
20. + 21. oktober: Æblemostning – tag egne æbler og flasker med
22. + 23. oktober: Store Bagedag
24. oktober: Male/tegneværksted med Nationalparken
Smattens Magi, æblefest og uhyggelig Allehelgen
ROMUs besøgssteder byder på et varieret og underholdende på program på besøgsstederne i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommune. Kom for eksempel til et uhyggeligt Allehelgen-arrangement på Frederikssund Museum, Færgegården, eller til knap så skræmmende æblefest i Lützhøfts gamle Købmandsgård i hjertet af Roskilde.
Du kan også være med i en workshop om skrald på Roskilde Museum eller komme på omvisning i særudstillingen om Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK.
Alle ROMUs sjove aktiviteter for hele familien kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Isabella No'omi FugløMuseumsinspektørROMU
Tlf:42 24 52 51isabellaf@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring
Billeder

Information om ROMU
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum