FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?

Siden 1980’erne har metaldetektorerne bippet ivrigt i områderne omkring Hørup og Jørlunde i Frederikssund samt Ganløse i Egedal. Hundredvis af genstande af guld, sølv og bronze fra jernalderen og vikingetiden – altså, perioden 500 f.Kr. til omkring år 1.000 e.Kr – er dukket op af jorden. Men hvad betyder det, at der er gjort så mange fine fund her?
Det vil museumsinspektør og arkæolog ved ROMU Palle Østergaard prøve at gøre publikum lidt klogere på ved et foredrag på Egedal Rådhus den 21. oktober.
Her vil han både fortælle om de mange fund og om spor efter bebyggelser med tilknyttede håndværksaktiviteter i området omkring Hørup i Frederikssund. Mønter, dele fra våben, spænder og affaldsrester fra produktion tyder på, at her kan have været værksteder til at fremstille blandt andet redskaber af ben, tekstiler og spænder af bronze.
Religiøs ledelse og politik hørte sammen
Derudover er der ikke så langt derfra fundet spor efter en ofringsplads. Lokaliteten Lærkefryd ved Jørlunde minder meget et kultsted, hvor ofringer er foregået i det fri. Der er gjort en række kostbare fund som brakteater og stykker af guld, der kan være lagt ned i jorden som en ofring. Det samme er sket i det store moseområde mellem Jørlunde og Sperrestrup på grænsen mellem Frederikssund og Egedal.
I jernalderen hører religiøs og politisk ledelse ofte sammen – men hvad fortæller fundene os om det nuværende Egedal og Frederikssunds status i jernalderen? Kan man konkludere, at det har været et center for rigdom? Det undersøger Palle Østergaard i foredraget, der kan opleves på Egedal Rådhus den 21. oktober kl. 19-21.
Fortiden former nutid og fremtid
Foredraget er en del af det nye samarbejde mellem Egedal Kommune og ROMU, der har overtaget ansvaret for kulturarven i kommunen. Og når ROMUs fagfolk kan gøre borgerne i Egedal klogere på deres fortid, så illustrerer det meget godt hele kernen i samarbejdet.
”Vi har så mange spændende ting at fortælle i Egedal. Men det er virkelig vigtigt for os, at den viden kommer ud i alle hjørner af kommunen og til borgere i alle aldre. Ellers kan det jo være ligegyldigt. ROMU er en vigtig medspiller for at vi får løftet den opgave, og foredraget er helt klart en del af den strategi,” siger Charlotte Haagendrup (C), der er formand for Egedal kommunes Kultur- og Erhvervsudvalg.
Hun vil gerne stimulere Egedals borgeres nysgerrighed på områdets fortid.
”Jeg har sagt det før, og jeg siger det så ofte, jeg kan: Vores fortid former os både i nutid og fremtid. Det er med til at skabe vores identitet som samfund, når vi ved, hvor vi kommer fra og hvad vi står på skuldrene af. Derfor er det så vigtigt at vide, hvad der er foregået,” siger Charlotte Haagendrup.
Tid, pris og sted
21. oktober kl. 19:00-21.00
25 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Stine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring
Billeder

Information om ROMU
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening24.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskildes gamle købmandsgård bygger videre på succesen og rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd den 29. og 30. marts.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang17.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arkæologer fra ROMU begynder i dag forundersøgelser af det område, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdetkan være blandt mulige fund.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum