Marginalerne blev afgørende ved uddelingen af DANVAs klimapris 2021
Tolv projekter lå på juryens bord den 1. november 2021.
Projekterne, der fordeler sig på hele landet, giver et fornemt indblik i, hvor langt vandselskaberne er kommet i at skabe klimaprojekter, der enten tilpasser Danmark til et ændret klima, eller viser de vejen mod vandselskabernes klimaneutralitet i 2030.
“Juryen var meget imponeret over det høje niveau i de indsendte projekter og gav udtryk for, at alle indsendte projekter kan tjene som eksempel til efterfølgelse i kommuner og selskaber, landet rundt”, fortæller Lars Fischer, informationschef i DANVA.
Fire projekter udkrystalliserede sig i løbet af mødet. Her fandt juryen særlige kvaliteter, der på hver deres måde kvalificerede dem til at være med i opløbet om at vinde DANVAs klimapris 2021.
Fossil- og emissionsfri byggeproces
Fremtidens Gårdhaver er et gårdhaveprojekt i København, der afdækker klimatilpasningspotentiale i storbyers gårdhaver. Projektet fik rosende ord af juryen, fordi det er udført med fokus på bæredygtighed, med genanvendte byggematerialer og en fossil- og emissionsfri byggeproces. Projektet bidrager også væsentligt til videndeling i sektoren.
Banebrydende inden for genanvendelse af regnvand
I Nye udnytter man regnvandet, og regnmasser er her konverteret fra at være en trussel til en ressource. Forbruget af dyrebart grundvand reduceres og klimatilpassede rammer for indbyggerne sikres.
Nye fremhæves af juryen som banebrydende inden for genanvendelse af regnvand. Her har man nedbrudt administrative og praktiske barrierer. Projektet peger fremad i genanvendelsen af regnvand - både i Danmark og i udlandets- og sender et tydeligt grønt budskab, der rækker ud over landets grænser, mener juryen.
Storskalaprojekt med stor variation
Klimaprojekt Østbyen i Vejle leder store mængder af overfladevand fra hele afstrømningsoplandet i Vejle frem til Vejle Fjord.
Juryen fremhæver projektet for at bruge området og terrænet i Østbyen i Vejle på en rekreativ måde, der giver kæmpe værdi til borgerne. Det byder på stor variation i løsningerne med boldbaner, en lille park og naturelementer. Projektet løser byens store problemer med overfladevand, til en økonomi, der ligger langt under den, en traditionel underjordisk løsning ville have kostet.
Forbilledligt samarbejde på tværs af kommune- og forsyningsgrænser
Haraldsminde regnvandssø er det første af i alt 40 delprojekter, som skal klimasikre Harrestrup Å ved en 100-års hændelse.
Løsningen består af en regnvandssø og en sluse i Harrestrup åen, der ved skybrud op til en 100-års hændelse lukker, så oversvømmelsesareal omkring åen tages i brug. Løsningens samlede kapacitet er på ca. 50.000 m3. Den er finansieret og realiseret i et bredt samarbejde mellem NOVAFOS, HOFOR, Glostrup Forsyning og Frederiksberg Forsyning.
Marginalerne afgjorde DANVAs klimapris 2021
Det netop det brede samarbejde i Haraldsminde projektet, juryen fremhæver, som helt unikt blandt årets Klimapris-projekter.
Haraldsminde projektet er en flot og konkret udmøntning af samarbejde på tværs af kommune og forsyningsgrænser. Der er skabt rekreative og attraktive arealer, og projektet rummer en rigtig god historie, ikke mindst fordi man har gjort en dyd ud af at tænke bæredygtigt og have fokus på sit CO2 aftryk.
“Løsningen lægger ifølge juryen vægt på både det funktionelle, det æstetiske og på det bæredygtige aspekt, ligesom det viser vej for, hvordan klimaprojekter kan løses på tværs af både forsyningernes og kommunernes grænser. Det gjorde, at marginalerne faldt ud til fordel for Haraldsminde projektet, som dermed vinder DANVA klimapris 2021”, afslutter Lars Fischer.
På vegne af juryen ønskes de fire forsyninger, der er involveret i projektet tillykke med prisen og her glæder man sig til at følge med i implementeringen af de øvrige 39 delprojekter ved Harrestrup å.
Nøgleord
Kontakter
Carl-Emil LarsenDirektør
Tlf:+45 20 33 85 15cel@danva.dkKarsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkLinks
Information om Danva
Om DANVAs klimapris
DANVA præmierer innovative projekter, der på en effektiv, synlig, bæredygtig, kreativ og nyskabende måde gør klimatilpasning til en del af danskernes hverdag.
Projekterne skal for eksempel:
- Udvikle klimatilpasningsløsninger helhedsorienteret og på tværs af land og by.
- Tage udgangspunkt i den lokale historie og geografi, herunder vandets naturlige forløb.
- Bidrage med merværdi og udvikling af lokalområderne i form af f.eks. miljøforbedringer og nye rekreative rum i byerne.
- Bidrage til at fremme lokal natur og biodiversitet for dyr og mennesker.
- Være med til at opbygge nye fællesskaber for borgerne i lokalområdet.
- Involvere og være til gavn for flere grupper af borgere
- Arbejde i partnerskaber med kommune, institutioner, virksomheder, brugergrupper eller lign.
Tidligere vindere af DANVAs klimapris
DANVA har uddelt prisen siden 2016.
- 2016: Sønæs
- 2017: Kokkedal
- 2018: Klimabyen Middelfart ved Middelfart Spildevand A/S
- 2019: Klimaprisen blev ikke uddelt pga manglende klimatilpasningsprojekter i vandselskaberne
- 2020: Corona
Årets jury
- Birgitte Hoffmann, Aalborg Universitet
- Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplan Laboratorium
- Laila Kildesgaard, Kommunernes Landsforening
- Michael Pilc, Middelfart Spildevand
- Pia Holm Steffensen, Forsikring&Pension
Årets klimaprojekter
- Fremtidens Gårdhaver – Straussvej, Hofor
- Klimaprojekt Hylkedalen, Blue Kolding
- Regnvand til toiletskyl og tøjvask i den bæredygtige by Nye, Aarhus Vand
- Klimatilpasning i forbindelse med byfornyelse, VandCenter Syd
- Det KLIma VEnlige Renseanlæg, Mariagerfjord Forsyning
- Regnvandsbassin ved Strandengen. Natur, rekreative interesser og klimatilpasning, Hofor
- Klimaprojekt Østbyen, Vejle Spildevand
- Haraldsminde regnvandssø – når lokale og regionale samarbejder går op i en højere enhed, Novafos, Hofor, Glostrup, Frederiksberg
- Struer By + Havn, Struer Forsyning
- Aktive beboere skaber blågrøn trend, VandCenter Syd
- ”Glamsbjerghaven” – Regnvandsbassin og rekreativt område, Assens Forsyning
- Sofiendal Enge Klimapark, Aalborg Vand
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Aftale om CO2 på landbruget giver krav til spildevand3.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Renseanlæg skal nedbringe udledning af kvælstof endnu mere end i dag. Det har en ny politisk aftale i relation til grøn trepart bestemt. Aftalen betyder, at der indføres et nyt princip om dyrere løsninger end udgangspunktet i grøn trepart.
Frister skaber fremdrift for sprøjtestop ved drikkevandsboringer1.4.2025 11:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Rent drikkevand er et af de allervigtigste emner for danskerne. Men indsatsen for at beskytte drikkevandet i de boringsnære områder er her ved fristens ophør stadig langt fra mål. Dog er mange nye aftaler kommet til den seneste tid, hvilket viser, at frister skaber fremdrift. Det skal vi lære af ved udmøntningen af grøn trepart, mener DANVA.
Nyt lovforslag sikrer husejere mod stigende grundvand21.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen fremsætter nu et lovforslag, der sikrer, at vandselskaberne kan håndtere oversvømmelser fra terrænnært grundvand. Vandselskaber får dermed forsyningspligten til at skærme borgere yderligere mod konsekvenserne af klimaforandringer.
Lovforslag gør vand til guld for grøn omstilling13.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringens lovforslag om brug af teknisk vand til industrielle formål er en milepæl for Danmarks grønne omstilling. Forslaget sikrer på rekordtid bæredygtig vandforvaltning, en beskyttelse af drikkevandsressourcer samtidig med, det accelerer fremtidens PtX-industri.
Manglende beskyttelse af drikkevandet skal hamres igennem1.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ministeren skal slå hårdt for at få den manglende beskyttelse af drikkevandet på plads, mener DANVA. I dag, 1. marts, skulle et sprøjteforbud i godt 2700 boringsnære områder (BNBO) beskytte drikkevandet, men der mangler endnu indsatser for to tredjedele af dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum