I Køge skal en ny lynladestation til elbiler lagre strøm fra vindmøller og solceller

Når Sjællands største åbne lynladestation i starten af det nye år åbner i Køge, så bliver det med en udbygning, man ikke har set før i Danmark. Clever offentliggør nemlig nu, at den nye ladestation kommer til at indgå i et pilotprojekt i samarbejde med teknologivirksomheden Hitachi Energy, hvor et kæmpebatteri på 1,2 MWh skal være med til at integrere ladestationen med elnettet. På den måde kan ladestationen være med til at mindske belastningen på elnettet på de tidspunkter af dagen, hvor efterspørgslen på grøn strøm overstiger udbuddet.
Det fungerer på den måde, at batteriet i perioder med meget uudnyttet grøn strøm i elnettet vil kunne lagre strømmen. Mens man i perioder med meget tryk på elnettet kan hente grøn strøm ud af batteriet til bl.a. opladning af elbilerne.
Udover etableringen af kæmpebatteriet opsætter Clever solceller på baldakinerne ved den nye lynladestation. De vil sikre vedvarende energi svarende op til 60.000 kWh om året, der kan lagres og dække stationens eget strømforbrug til lys.
”Hvis vi skal gøre en forskel, skal vi være modige nok til at tage nye og smartere løsninger i brug. Clever udvikler opladningsløsninger, der er bæredygtige hele vejen rundt, men med det her projekt rykker vi grænsen for, hvordan vi i Danmark kan tænke grønne løsninger ind i eksisterende rammer. Potentialet er moderat ved ét batteri, men går det som forventet, bliver modellen for lynladestationen i Køge standarden for vores fremtidige større lynladestationer. Og så kan ladestationerne komme til at bidrage mærkbart til aflastningen af elnettet og udnyttelsen af den grønne strøm,” siger Casper Kirketerp-Møller, der er direktør for Clever.
Den vision deler man hos Hitachi Energy, der leverer superbatteriet til den nye lynladestation.
”Det her er et spændende initiativ, som vi er stolte over at være en del af. Med superbatteriet i Køge anvender vi den nyeste og mest miljørigtige batteriteknologi til at sikre bedre udnyttelse af den grønne strøm, og vi tror på, at erfaringerne vil kunne bruges til at styrke mulighederne for at lagre og lokalt anvende grøn strøm i hele landet,” siger Claus Madsen, adm. direktør, Hitachi Energy i Danmark.
Hos Dansk Energi peger man på, at tiltag som Clevers er vigtige, fordi de viser, hvordan udnyttelse af den grønne strøm skal tænkes på tværs af sektorer og industrier.
Dansk Energi ser stort potentiale i pilotprojektet
”Tidligere har man haft tendens til at tænke meget i siloer, når det kom til udnyttelsen af den grønne strøm, men faktisk er det langt mere effektivt at tænke på tværs af energiproduktion, teknologiske muligheder og forbrugervaner. Og det er netop det, som Clever gør med pilotprojektet her. Det handler om sektorkobling ved at integrere mange forskellige løsninger på tværs af virksomheder og myndigheder, så vores infrastrukturer bruges så optimalt som muligt, og så vi bruger den grønne energi, når den er der. Det er nøglen til et grønnere Danmark,” siger Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi.
Lynladestationen i Køge forventes at stå klar i starten af det nye år, og den vil kunne lade 16 elbiler på samme tid på otte lynladestandere. Således vil man kunne lade bilen helt op på bare 15 minutter.
Kontakter
Henrik SkyggebjergHead of Communications & Public Affairs
Tlf:+4560169714hs@clever.dkBilleder

Information om Clever
Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.
Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med mere end 2.500 åbne, offentlige ladepunkter, og inden udgangen af 2025 vil Clever etablere over 10.000 nye, offentlige ladepunkter i Danmark. Det svarer til omkring tre gange så mange ladepunkter, som der findes i Danmark i dag.
Alene i 2020 installerede Clever flere end 15.000 ladebokse hos privatpersoner og virksomheder fordelt i hele landet.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever og IONITY i stor aftale: Attraktiv pris i europæiske lande – fri opladning i Danmark9.4.2025 09:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Clever og IONITY giver fra i dag Clever One-kunder adgang til lynopladning på 3.800 ladepunkter i ni europæiske lande til en attraktiv pris på 3,75 kr./kWh – samt adgang til IONITYs 102 danske lynladepunkter uden ekstra omkostninger.
Clever og Stella i nyt samarbejde: Flere lynladepunkter til Clever-kunder i storbyerne19.3.2025 09:00:41 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde giver fra i dag Clever One-kunder mulighed for at lade på Stellas 32 lynladepunkter i Storkøbenhavn og Aarhus – uden ekstra omkostninger.
Clever og Andel investerer 900 mio. kr. i ny ladeinfrastruktur i 202513.3.2025 12:02:36 CET | Pressemeddelelse
Clever accelererer sammen med sin ejer, energi- og fibernetkoncernen Andel, i 2025 udbygningen af Danmarks største ladenetværk. Med en forventet investering på cirka 900 mio. kr. skal der i løbet af året etableres 6.400 nye offentlige ladepunkter landet over.
Fem gode råd: Sådan får du en problemfri kør-selv-skiferie i elbil27.1.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Skisæsonen er for alvor skudt i gang, og rekordmange danskere drager snart af sted på deres første kør-selv-skiferie i en elbil. Men hvordan undgår man bekymringer om rækkevidde og opladningsmuligheder undervejs? En elbilekspert deler fem essentielle råd til en problemfri tur mod de sneklædte bjergtoppe.
Clever og Velliv indgår partnerskab: Skal udrulle ladestandere til 75 ejendomme8.1.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største ladeoperatør og pensionsselskabet Velliv går nu sammen om at etablere ladestandere ved mere end 75 ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum