22 skoleklasser har bygget bro

Den nye Storstrømsbro skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø. Landfæstet på begge sider er ved at blive bygget, fundamenterne til bropillerne er i fuld gang med at blive støbt, fem af dem står allerede ude på havbunden, og det 12.000 tons tunge pylonfundament er for nylig sænket ned på bunden af Storstrømmen. Det store anlægsprojekt skrider frem og bliver langsomt mere synligt i området.
Også i projektets skoletjeneste har skolebørn bygget broer, indtil videre i papir, i alt har omkring 500 folkeskoleelever besøgt Storstrømsprojektet. Projektet har fra anlægsprojektets begyndelse haft fokus på det læringspotentiale, der findes i et stort infrastrukturprojekt som Storstrømsbroen, og Vejdirektoratet har i samarbejde med Vordingborg og Guldborgsund kommuner udviklet et undervisningsmateriale rettet mod primært 3.-10. klasse.
Undervisningsmaterialet findes lige nu i en version, hvor eleverne arbejder med innovation i praksis og bygger broer i papir på baggrund af en skitsetegning, de selv har lavet. I løbet af vinteren og foråret bliver der udviklet en ny version af undervisningsmaterialet, hvor eleverne skal støbe bropiller og brodæk i beton. Den anderledes undervisning er populær blandt kommunernes skoler.
Skoleelever og brobyggeri
22 skoleklasser har i 2021 besøgt projektets skoletjeneste og gennemført forløbet.
”Det var oplagt at bruge det store brobyggeri til undervisningsbrug, og vi er glade for at have givet så mange skolebørn en skoledag med ny læring og anderledes udfordringer med udgangspunkt i et anlægsbyggeri, der finder sted i deres lokalområde. Måske kan vi via disse forløb være med til at inspirere nogle børn til at blive fremtidens brobyggere,” siger Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet.
Også i Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune er der stor tilfredshed med undervisningsmaterialet.
”Vores elever er vilde med at komme ud og opleve samt lære på andre måder end den traditionelle form for skole. Vi har besøgt byggeriet af Danmarks tredjestørste bro, hvor formidlingen har været god og forståelig, og det er fedt, at det går så fint i tråd med de praktiske øvelser. Jeg kan helt klart anbefale andre skoler at benytte sig af Vejdirektoratets spændende tilbud, for udover at vores elever på en sjov måde bliver klogere, så styrkes de sociale relationer og kommunikationen blandt vores elever,” siger Kristine Krogh Due Kirsted, lærer på Nørre Alslev Skole i Guldborgsund Kommune, som har haft seks klasser en tur forbi Besøgscenter Storstrømsbroen.
Vi var på besøgscenteret med en 1.klasse med 25 elever. Det var et superinteressant og lærerigt besøg, hvor eleverne fik indblik i hvordan man bygger en bro. Eleverne kom bl.a. i firmandsgrupper, hvor de selv skulle prøve at bygge en bro i papir og tape. Eleverne gik op i det med stor iver og havde 2-3 virkelig gode timer på besøgscenteret,” siger Sune Nørhald, lærer på Gåsetårnskolen, Marienberg Afdeling.
I forsommeren 2022 lancerer Vejdirektoratet et betonværksted, så skal de mange skolebørn iført kitler og beskyttelsesbriller til at støbe bropiller og brodæk i beton.
”Forhåbentlig har vi om et par år fået støbt nok bropiller og brodæk, så vi kan samle en modelbro af den kommende Storstrømsbro. Vi i Vejdirektoratet håber i hvert fald, at mange skoleklasser de kommende år vil komme på besøg i vores skoletjeneste,” slutter Niels Gottlieb.
Læs mere om det på Undervisningsforløb til folkeskolerne | Vejdirektoratet
Fotos er fra besøg af 5. klasse fra Nørre Alslev Skole den 22. november 2021.
Kontakter
Niels GottliebProjektchef, Vejdirektoratet
Tlf:61930443ng@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulent
Tlf:72443078Tlf:22983078an6@vd.dkBilleder
Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Broarbejde på motorvejen mellem Brande og Arnborg16.7.2025 13:46:53 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på Midtjyske Motorvej ved Brande må tage en mindre omvej i to uger, mens Vejdirektoratet reparerer fuger på motorvejsbroen over Holtum Å.
Nørremark Rasteplads spærres i sensommeren14.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er ved at skabe mere plads til Pile Bæk under E45 Østjyske Motorvej, og første halvdel er nu færdig. Derfor flytter arbejdet til østsiden af motorvejen. Det betyder, at Nørremark Rasteplads lukker midlertidigt fra den 3. august.
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum