Bredt samarbejde vil hente klimaerhvervsskole til Esbjerg

I september offentliggjorde regeringen forslaget om at etablere tre nye klimaerhvervsskoler, der skal udbyde uddannelser til de sektorer, der især bidrager til at opfylde klimamålsætningerne i 2030 og på længere sigt i 2050. Den bold griber erhvervsskolerne og flere parter i Esbjerg nu og går sammen i bestræbelserne for at tiltrække en klimaerhvervsskole til byen.
Der er således rettet henvendelse til statsminister Mette Frederiksen, børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren og beskæftigelsesministeren med netop dette budskab. Herudover er det lykkedes at få foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg den 25. november.
Bred kreds af aktører
Bag henvendelsen til regeringen står en gruppe af forskellige interessenter. Ansøgningen udgår fra samarbejdskredsen omkring Green Skills, der består af en kreds af aktører, der ser Esbjerg som en naturlig placering for en fremtidig klimaerhvervsskole. Green Skills består Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg. Parterne DI, 3F og Metal indgår i samarbejdet som partnere.
”I Esbjerg ligger en af landets største ungdomsuddannelsesinstitutioner, Rybners, som har landsdelens største erhvervsuddannelsescenter med et bredt udbud af erhvervsuddannelser og EUX samt desuden STX, HHX og HTX. På Rybners har ca. 2.000 elever hver dag deres gang på en erhvervsuddannelse eller på det store voksen- og efteruddannelsescenter. For en klimaerhvervsskole i Esbjerg vil det være oplagt at drage nytte af tætte samarbejdsrelationer med Rybners, som allerede i dag har en række erhvervsuddannelser indenfor områder som er centrale for den grønne omstilling, herunder elektriker, smed og VVS-energiuddannelsen”, siger administrerende direktør Olaf Rye, som er medunderskriver på henvendelsen.
Klimaerhvervsskolen hører til i Esbjerg
Selvom Esbjerg allerede i dag har et stærkt fagligt miljø og et solidt udbud af erhvervsuddannelser, er parterne bag materialet enige om, at klimaerhvervsskolen vil tilføre Esbjerg et rekrutteringsgrundlag indenfor de områder, der forventes størst efterspørgsel og mangel på i forbindelse med den grønne omstilling.
”I Esbjerg har vi en lang tradition for at justere udbuddet og indholdet i uddannelserne, så de passer til behovene, som erhvervslivet har. En klimaerhvervsskole i Esbjerg vil blive en naturlig del af et dynamisk og bredt funderet fagligt miljø omkring uddannelse og opkvalificering til den grønne omstilling,” siger Torben Pedersen, direktør for AMU-Vest.
En klimaerhvervsskole kunne fx udbyde uddannelser indenfor landbrugs-, transport-, energi-, byggeri-, industri- og affaldssektoren. Den nye konstellation skal formå at skabe kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed, og det matcher særdeles godt med de ambitioner og styrkeområder, der præger Esbjerg.
”I Esbjerg vil vi gå foran som den bæredygtige EnergiMetropol. Den grønne omstilling er højaktuel både hos eksisterende virksomheder og de, som er på vej hertil. Samtidig har vi en ambition om, at kommunen bliver CO2 neutral i 2030. En klimaerhvervsskole placeret i Esbjerg åbner mange spændende muligheder for synergier og samarbejder på tværs til gavn for erhvervslivet og de, der vil uddanne sig og være med til at bidrage til den grønne omstilling”, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune. Han har også sikret sig, at Varde Kommune og Fanø Kommune bakker op om Esbjergs henvendelse.
Parterne bag henvendelsen ser nu frem til at uddybe det skriftlige materiale.
Kontakter
Direktør for Rybners Olaf Rye, mail orj@rybners.dk eller telefon 2179 8555
Direktør for AMU-Vest Torben Pedersen, mail tp@amu-vest.dk eller telefon 79 14 03 01
Formand for styregruppen i Green Skills og direktør i Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune Lise Plougmann Willer, lipw@esbjerg.dk eller telefon 29 64 47 53
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Bredt budgetforlig sætter fokus på velfærd og vækst11.9.2025 10:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år, og forligspartierne er blevet enige om et økonomisk ansvarligt budget, der sikrer plads til at investere i det, der styrker velfærd og vækst.
DI-undersøgelse sender Esbjerg til tops: Bedste placering nogensinde som nr. 6 i landet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune er rykket helt op på en 6. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed. Det er kommunens bedste resultat nogensinde og et klart signal om, at indsatsen for at skabe stærke rammer for erhvervslivet bærer frugt.
Stop Keglerne vender tilbage4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man lærer ikke trafikken at kende fra bagsædet. Derfor sætter Esbjerg Kommune igen fokus på, hvor vigtig børns egne erfaringer på skolevejen er, når kampagnen Stop Keglerne bliver synlig ved skolerne.
100.000 kr. til grøn byudvikling3.9.2025 13:21:51 CEST | Pressemeddelelse
Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har gennem Plan22+ valgt at støtte Esbjerg Kommune med 100.000 kr. til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner centralt i Esbjerg midtby. Projektet skal bidrage til at skabe en grønnere og mere attraktiv by i samspil med eksisterende boliger.
Hvad synes du om byrumsforsøget i Skolegade?1.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade, der giver mere plads til udeservering og ophold, løber frem til slutningen af september. Allerede nu tager Esbjerg Kommune hul på evalueringen af, om gaden er blevet et mere levende byrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum