Bæredygtige studieboliger hædres med pris

PensionDanmark og Boligfonden DTU har i fællesskab udviklet et bæredygtigt studeboligkoncept, der er så vellykket, at det nu hædres med Projektudviklingsprisen ved Building Awards 2021, som uddeles af Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Prisen uddeles til en ”virksomhed, som i særlig grad er lykkedes med at udvikle et projekt eller et område, så det skiller sig ud”, og her er valget faldet på studieboligkonceptet Studio[Home], der foreløbig har resulteret i 299 boliger i Ballerup og 491 i Lundtofte.
Fagjuryen fremhæver blandt andet, at konceptet er skalerbart, nytænkende og helhedsorienteret, da bygninger, funktioner, møblering og bæredygtighed er tænkt sammen.
”Vi er glade og stolte over, at vores arbejde med at udvikle et innovativt koncept for bæredygtige og prisbillige studieboliger er lykkedes i så høj grad, at vi nu også vinder en pris for det. Det er resultatet af en dedikeret indsats fra såvel PensionDanmark og Boligfonden DTU, som fra vores leverandører på projektet, der har vist vilje og evne til at tænke nyt sammen med os,” siger Marius Møller, direktør for ejendomme i PensionDanmark.
PensionDanmark og Boligfonden DTU gik i 2016 sammen om at udvikle og bygge prisvenlige bæredygtige studieboliger i høj kvalitet. Partnerskabet har udviklet en model, hvor driftsoptimering, holdbarhed og en simpel reparationsproces skaber plads til høj kvalitet samtidig med, at huslejen kan betales med en SU.
Boligerne opføres med stort set identiske værelsesmoduler i træ tegnet af arkitekterne fra Vandkunsten, som totalentreprenøren Scandi Byg producerer hurtigt og omkostningseffektivt. Det gjorde det blandt andet muligt, at indvie de første studieboliger i Ballerup kun et år efter, at byggetilladelsen var givet.
”Med byggerierne i Lundtofte og Ballerup har vi bevist, at vores idé er særdeles levedygtig, og med vores strømlinede tilgang vil vi hurtigt kunne udbrede konceptet til andre byer og uddannelsessteder,” forklarer Marius Møller.
Studieboligerne afleveres med faste, bæredygtige møbler fra den danske design- og teknologivirksomhed Stykka. Møblerne er udført i krydsfiner med lang holdbarhed, og rummer så meget opbevaringsplads, så der ikke skal bruges kvadratmeter på depotfaciliteter. Det giver en betydelig CO2-besparelse og en bedre arealudnyttelse med også mindre affald og slitage ved ind- og udflytning, fordi beboerne ikke skal medbringe, anskaffe og afskaffe egne møbler.
Samtidig er møblerne opbygget i enkeltdele, som nemt kan adskilles. Er uheldet ude kan reservedele bestilles ved at scanne møblet med en app.
”De faste møbler er et fremragende eksempel på de innovative løsninger, vi ønsker i vores ejendomme. Her får vi bæredygtige møbler, samtidig med at vi forenkler ind- og udflytningen for beboerne, som også sparer penge i et ofte stramt boligbudget. Det er en win-win-win-løsning for os, de studerende og omverdenen,” påpeger Marius Møller.
Du kan se og høre mere om studieboligerne i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=lrpsQu99Hsk
Billeder
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Nu kommer de første 230 boliger til Kildedal By14.5.2025 09:18:56 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark bliver den første investor til at bygge boliger i Kildedal By. Sideløbende står Ballerup Kommune klar med planerne for et nyt børnehus til den nye by.
Pionerprojekt viser vejen: Hellebæk Klædefabrik opnår DGNB Platin2.5.2025 10:52:32 CEST | Pressemeddelelse
Hellebæk Klædefabrik har nu som det første renoveringsprojekt i Danmark opnået DGNB Platin. Projektet forener historiske rammer med lav klimabelastning, socialt fokus og høj kvalitet.
PensionDanmark laver ventureinvestering i danske kvantechips10.4.2025 11:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et indskud på 75 mio. kr. er PensionDanmark største investor i en fundingrunde i det danske selskab Sparrow Quantum, som er verdensførende inden for fotoniske kvantechips.
Større opsparinger og udbetalinger til medlemmerne i 202424.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
29,6 mia. kr. i investeringsafkast var med til at give større udbetalinger og voksende depoter til PensionDanmarks medlemmer.
Torben Modvig bliver ny direktør for PensionDanmark Ejendomme18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye direktør tiltræder senest den 1. september og skal lede arbejdet med at skabe stabile afkast og håndgribeligt samfundsbidrag gennem fremtidssikrede ejendomsinvesteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum