Få bedre vejr – få målt din lungefunktion på Lungedagen den 17. november
16.11.2021 16:02:41 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Omkring 600.000 danskere har en lungesygdom, og alt for mange ved det ikke. Det fremgår af tal fra Lungeforeningen.
Jo hurtigere man opdager en lungesygdom, jo hurtigere kan man bremse sygdommens udvikling med bl.a. rygestop, medicin og træning. Derfor tilbyder Esbjerg Kommune i samarbejde med Lungeforeningen alle interesserede borgere at få målt deres lungefunktion på Lungedagen, onsdag den 17. november 2021.
- I Esbjerg Kommune vil vi gerne understøtte, at borgerne kan leve et aktivt liv med livskvalitet længst muligt. Derfor bakker vi op om Lungedagen med tilbud om en lungefunktionsmåling, og jeg håber, at mange vil gøre brug af tilbuddet, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.
Tegn på lungesygdom
De typiske tegn på lungesygdom er åndenød, hoste eller pibende vejrtrækning. Symptomerne kan forveksles med dårlig form eller det, at man bliver ældre, men har man oplevet åndenød, hoste eller pibende vejrtrækning i mere end to måneder, er det en god idé at få målt sin lungefunktion.
Det foregår ved, at man puster i et apparat, der måler, hvor meget og hvor hurtigt man kan puste luft ud af lungerne. Målingen kan hurtigt afsløre, om der er behov for et besøg hos lægen.
Her kan du få målt din lungefunktion onsdag den 17. november:
- Kvickly Ribe, Seminarievej 1, 6760 Ribe, kl. 9.30-11.00
- Coop 365 Bramming, Storegade 59, 6740 Bramming, kl. 12.30-14.00
- Bilka Esbjerg, Stormgade 157, 6715 Esbjerg N, kl. 15.00-18.00
Alle tre steder kan du også få en snak med en repræsentant fra Lungeforeningen og en medarbejder fra Esbjerg Kommunes Sundhedscentre om røgfrihed, vejrtrækning, træning og mad og de tilbud, der findes til borgere med lungesygdomme i Esbjerg Kommune.
Kontakter
Olfert Krog, formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Esbjerg Kommune,
tlf. 29 88 01 45
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Links
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Tre projekter gør området fra Kongensgade til Havnegade grønnere31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i anlægsfasen. I uge 16 går arbejdet i gang med både Kleveparken, Stormgades grønnere profil og den vestligste del af Kongensgade.
Flere plejefamilier søges – mød os til åbent hus27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du overskud, omsorg og lyst til at gøre en forskel for et barn? Så inviterer Familieplejen i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner til åbent hus om livet som plejefamilie.
Festugens musikprogram vokser: Seks nye koncerter på plakaten27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge udvider musikprogrammet med seks nye navne, og publikum kan glæde sig til, at både kendte artister, nye stemmer og lokale kræfter går på scenen.
Esbjerg Kommune byder stor international datacenterinvestering velkommen26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg tiltrækker endnu en international milliardinvestering og styrker sin position som digitalt knudepunkt.
Vær med til at skabe sommerliv i Esbjerg Kommune25.3.2026 09:20:59 CET | Pressemeddelelse
Foreninger, kulturinstitutioner og andre med gode idéer til spændende kulturarrangementer opfordres til at søge støtte fra Esbjerg Kommunes Sommerlivspulje. 150.000 kr. er klar til at blive fordelt som støtte til gratis arrangementer for store og små i hele kommunen i perioden 27. juni til 12. august 2026. Ansøgningsfristen er 5. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
