Bornholmerne belønnes af de dynamiske priser

Hen over et år rejser bornholmerne i gennemsnit 30 procent billigere med Bornholmslinjens færger end rejsende fra andre steder i Danmark. Det viser en ny analyse af rederiets dynamiske prisstruktur.
Analysen er foretaget på alle reservationer hen over et år. Analysen viser, at rejsende med et bornholmsk postnummer i gennemsnit rejser til en pris på 241 kroner. Det betyder, at bornholmere i snit rejser hele 30 procent billigere end rejsende andre steder fra.
Gennemsnitsprisen for rejsende fra København er 368 kroner, andre sjællændere rejser i snit til 346 kroner mens fynboerne må betale 392 kroner i gennemsnit. De dyreste billetter købes af rejsende fra Jylland, som betaler 419 kroner i gennemsnit hen over et helt år.
Bornholmere står for 25 procent af rejserne til og fra Bornholm. Københavnere og sjællændere står tilsammen for 57 procent af alle rejser.
”Hver eneste gang en turist tager turen til Bornholm, er den tur med til at holde prisen nede for de lokale rejsende. Selvfølgelig kan en bornholmer risikere at skulle betale en dyrere billet i perioder, hvor priserne er høje – men det udligner sig med de meget billige billetter resten af året”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Den dynamiske prisstruktur kommer jævnligt til debat på Bornholm, men ifølge Jesper Skovgaard er det netop prisstrukturen, som er en af forklaringerne på de seneste års succes på Bornholm.
”Vi kan styre kapaciteten, udnytte produktionsapparatet optimalt og priserne er i den grad med til at understøtte initiativerne omkring eksempelvis Vinter Bornholm og udviske de tidligere skel mellem høj- og lavsæson. Det er en fordel for alle på Bornholm”, siger Jesper Skovgaard.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen:
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjens nyeste elfærge i drift14.6.2025 11:54:05 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens nyeste elfærge, ’Nerthus’, har bestået alle test og syn, og færgen er således af myndighederne godkendt til sejlads på ruten fra Ballen på Samsø til Kalundborg på Sjælland. Færgen sejler sin første tur fra Kalundborg klokken 07.45 på mandag den 16. juni 2025.
Molslinjens nye elfærge sejlede i havn i Kalundborg i morges3.6.2025 10:53:18 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens elfærge, Nerthus, afsluttede i dag en næsten tre uger lang hjemsejlads fra værftet i Tyrkiet. I skønt dansk sommervejr lagde færgen til kaj i Kalundborg, hvor et intenst program nu begynder for at få færgen klar til drift den 16. juni.
Efter 10 år: Nu er det slut med Kombardo-sangen2.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2015 er den klassiske kombardo-sang blevet afspillet, hver gang en af Molslinjens hurtigfærger på Kattegat nåede i havn. Sangen har lydt mere end 80.000 gange og næsten 32 millioner rejsende har lagt ører til sangen. Nu er det slut og en ny Kombardo-sang er på vej.
Elfærge begynder sin lange tur hjem17.5.2025 18:55:03 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens elfærge, Nerthus, begynder i dag sin lange tur hjem fra værftet i Tyrkiet. Selv om færgen reelt er bygget til Alslinjen, så skal den indsættes på Samsølinjen, hvor en travl sommer venter den helt nye elfærge.
Hammershus-erstatning fundet hos DFDS2.5.2025 13:56:09 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver M/S Patria Seaways, som chartres ind som afløser, når Bornholmslinjens faste fragt- og passagerfærge, Hammershus, skal i sin lovpligtige dok.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum