Gode råd om familiekøb: Flere deler fornøjelser og forpligtelser i sommerhuset

En del danskere på sommerhusjagt vil dele feriehuset med andre i familien.
Ifølge en spørgeundersøgelse fra analysevirksomheden YouGov er ’familiekøb’ den primære årsag til, at de vil købe sommerhus det kommende halve år.
- 13 % af sommerhuskøberne, det svarer til hver 7.-8., kigger efter et hus sammen med andre i familien. De ønsker at dele – og det er der også klare fordele ved, forklarer Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent i Home.
Et sommerhus kræver kærlighed
For et sommerhus er ikke kun lutter feriestemning og weekender langt fra hverdagens dont.
- Et sommerhus kræver også tid og kærlighed i længden. Der er store og små pligter og arbejdsopgaver for en sommerhusejer – som træværk der skal males, ting der skal skiftes, mus kan flytte ind og skader kan ramme efter storm eller frost. Hvis man er flere om huset, er der også flere til at løse opgaverne, siger Homes talsperson.
Et familiekøb giver også mere sommerhus-tid for pengene, fordi der er færre uger og weekender, hvor huset står ubenyttet.
Og når vi er ved det med pengene, så er der den klare fordel, at en delekøber måske kun betaler for et halvt eller et kvart hus selv frem for et helt.
- Ja, med mindre at det er de ældste i familien, der betaler hele gildet og lader børn og børnebørn få fornøjelsen af et sommerhus ganske gratis, tilføjer Michael Dalsager.
Undgå benspænd i familien
Hvis du overvejer at købe og eje sommerhus sammen med andre i familien, eller venner for den sags skyld, så er det en god idé at få rådgivning om de økonomiske, juridiske og praktiske sider af et fælleseje.
- Det er en rigtig god idé at få det på plads fra starten, så uenigheder ikke spænder ben for i det gode familiesammenhold senere. F.eks. ved at lave en skriftlig aftale som klart beskriver aftaler om vedligeholdelse, økonomien, fordeling af ferieuger m.v. Det er også noget, som en køberrådgiver hos en ejendomsmægler eller en advokat kan hjælpe med, siger Michael Dalsager.
En sådan aftale hedder også en samejeoverenskomst.
Hvis du gør dig tanker om et delekøb, kan du søge rådgivning her.
Undersøgelsen er gennemført for ejendomsmæglerkæden Home af analysevirksomheden YouGov blandt 2000 repræsentative danskere 8.-12. oktober.
Nøgleord
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder

Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Danskernes jul: Så langt kører vi 'satanedme hjem til moar (eller mutter)’23.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
JULEMÅLING: Se hvilken landsdel de kører længst, hvor flest tager imod julegæster og hvilken bolig der hitter som julestue
Måling: Så mange samles vi juleaften – men tusindvis er alene22.12.2025 09:46:24 CET | Pressemeddelelse
Ensom jul eller storjul: Nye tal viser, hvordan danskerne fejrer juleaften 2025. Det er ikke for sent at invitere en fremmed til bordet
Her vil danskerne helst holde jul – og forskellene er større, end man tror18.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Julegæst eller julevært: Hvor hører juleaften hjemme? Se tallene fra din landsdel
Tre kommuner sætter bundrekord: Disse landsdele er støvsuget for sommerhuse17.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Se lokale tal: Sommerhusudbuddet er mere end halveret – sommerhusene er særligt blevet en mangelvare i Vest- og Sydjylland. Lokale mæglere forklarer hvorfor
Boligsalget har kurs mod 100.000 bolighandler16.12.2025 13:13:10 CET | Pressemeddelelse
Forecast: 2025-salget af boliger bliver det højeste siden Corona-årene, og antallet bliver igen sekscifret
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
