Vrå slår dørene op til et topmoderne, bæredygtigt og unikt samlingssted

Med Vrå Børnehus og Vrå Undervisningssted i samme bygning bliver det let at hente og bringe for de forældre, som både har små børn og børn i skolealderen. Samtidig bliver overgangen fra børnehave til skole både lettere og tryggere for både børn og forældre. Og ikke nok med det, byggeriet rummer også folkebibliotek, borgerservice, musikskole, ungdomsklub, legestue for dagplejen og SFO. Og som noget helt unikt er den nye offentlige bygning bygget fysisk sammen med den selvejende institution Idrætscenter Vendsyssel.
Fejringen af åbningen sker hen over en række arrangementer i november, december og januar måned, hvor der vil være rundvisninger for alle interesserede den 27. november og 15. januar, optog med skoleelever gennem Vrå den 10. december og åbent hus-arrangement for forældre og bedsteforældre den 17. december.
Der er officiel indvielse for særligt inviterede den 21. december 2021 kl. 14.00 – 17.00 på Idræts Allé 1, 9760 Vrå - se vedhæftet bilag.
Medier er velkomne til samtlige arrangementer.
- Der er et stærkt fællesskab i Vrå, og med et byggeri som dette får borgerne et lokalt mødested og omdrejningspunkt, der binder området sammen på flere måder. Udover børnene går i skole og dagtilbud, så er det også her børn, unge og voksne kommer i deres fritid for at dyrke sport, høre musik og deltage i kulturelle arrangementer på alle tider af døgnetfortæller Mai-Britt Beith, formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune.
Vrå har en fantastisk infrastruktur ved at ligge tæt ved motorvej og togforbindelser, derudover er Vrå placeret tæt på natur, skov og arbejdspladser og byder på nye grunde til bebyggelse.
- De stigende boligpriser i de største byer får nogle til at søge andre græsgange. Mange af dem, der flytter ud fra storbyen, drømmer om et mere roligt familieliv, nærhed og fællesskaber, hvor man kommer hinanden ved. Med kort afstand til Hjørring og Aalborg og naturen lige udenfor døren er området allerede attraktivt for børnefamilier, og med det nye samlingssted er vi klar til at byde endnu flere børn, unge og voksne i alle aldre velkommen til området siger Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune
Læs mere om de forskellige arrangementer og fejringen af byggeriet i Vrå på Hjørring Kommunes hjemmeside www.hjoerring.dk/grandopening
Projektet er tegnet af AART Architects i et samarbejde med JAJA Architects og Søren Jensen rådgivende ingeniører. Arkitekturen er inspireret af naturen, og skoven er et særligt karaktergivende element inde såvel som ude. Byggeriet bliver DGNB-certificeret efter de nyeste regler for bæredygtigt byggeri. NCC er valgt som råhusentreprenør på opgaven, og entreprisen udgør 70 mio. kroner ud af projektets samlede budget på 178 mio. kroner.
Program for officiel indvielse og oversigt over events er vedlagt som bilag.
Kontakter
Mai-britt Beith, formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Hjørring Kommune,
e-mail: mai-britt.beith@hjoerring.dk, mobil: 41937722
Arne Boelt, Borgmester i Hjørring Kommune, e-mail: arne.boelt@hjoerring.dk,
mobil: 41223069
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen27.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.
Rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje19.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var godt humør og forår i luften, da Foreningen Løkken Moleleje og Hjørring Kommune den 18. marts kunne holde rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Det spændende byggeri tager virkelig form nu, og til sommer er man klar til at slå dørene op til Løkkens nye maritime samlingspunkt.
Glade vindere modtog fritids- og idrætslivets priser19.3.2025 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
180 mennesker var tirsdag aften samlet til en festlig aften på Vendelbohus, hvor dygtige lokale idrætsudøvere og engagerede frivillige fra fritids- og foreningslivet blev hædret for deres præstationer.
Vendsyssel:DOX byder på syv særlige filmoplevelser i marts6.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vendsyssel:DOX vender tilbage fra den 20.-31. marts. Frederikshavn og Hjørring Kommune inviterer i samarbejde med lokale foreninger til en unik filmoplevelse med otte dokumentarfilm, der kaster lys over mennesker, kultur og historie fra hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum