Ny mini-satellitmission skal bringe os til kanten af en rum-revolution

Hvor stor er en revolution?

Spørger man forskere og studerende på Aarhus Universitet, så lyder svaret ’cirka 10x10x20 centimeter’. Det er størrelsen på den satellit, som ifølge planen skal opsendes i løbet af 2023, og som skal bevise en gang for alle, at de såkaldte CubeSats kan meget mere end fungere alene som en fremragende læringsplatform for studerende. Satellitten får navnet ’DISCO-2”.

I sig selv er satellitten lidt af en revolution, fordi dens beskedne størrelse betyder, at det ikke længere behøver koste flere milliarder kroner at bygge, opsende og drive en satellit længere. Hvor det førhen var gigantiske organisationer som NASA og ESA forundt, så er det i dag blevet om ikke hvermandseje, så i hvert fald noget, som kan gøres på budgetter, der er noget mere realistiske for mindre aktører – som for eksempel danske universiteter og virksomheder.

”Vi står på tærsklen til noget nær en revolution af den måde, vi ser på og bruger rummet på. De små CubeSats har bragt rummet tættere på os alle ved deres tilgængelighed og de muligheder, der er for at udvikle speciel teknologi og missionsformål for studerende,” siger Mads Fredslund Andersen, der er faglig leder af DISCO-2-missionen, og ansat ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Mission med klimafokus

Beviset for den nye type satellits enorme anvendelighed er som sådan allerede fundet i form af DISCO-2’s forgænger, der havde navnet Delphini-1. Her stod AU-studerende som led i deres uddannelse for alt fra at bygge satellitten til at planlægge og udføre selve mission.

”Det bliver igen studerende, der skal stå for missionens udvikling. DISCO-2 er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og IT Universitetet, og satellitten bliver den mest ambitiøse studentersatellit udviklet i Danmark til dato. Med den presser de ansatte og studerende grænserne for, hvad man kan med så lille en satellit og udnytter og videreudvikler på de erfaringer, vi har gjort os med den første satellit,” forklarer Mads Fredslund Andersen.

Studerende fra de to universiteter har arbejdet med konceptudvikling og idéer til design af satellitten, og det var i det arbejde, man kom frem til en 10 x 10 x 20 cm stor satellit med 3 kameraer. Den får et kredsløb, der bringer den hen over polerne flere gange i døgnet, hvilket betyder den vil kunne bidrage til studiet af klimaforandringer via samarbejde med to forskningscentre ved Aarhus Universitet; Arctic Research Center og Interdisciplinary Center for Climate Change. DISCO-2 designes til at kunne klimaovervåge både optisk og infrarødt, og for eksempel måle overfladetemperaturen af havet omkring Grønland.

”De menneskeskabte klimaforandringer får større og større betydning i takt med deres udbredelse og styrke. Derfor bliver det mere og mere vigtigt, at vi kan hente data om udviklingen fra hele kloden nemt og hurtigt. DISCO-2 er perfekt i den forstand. Som studerende er det helt unikt at få den mulighed til at være så centralt med i et projekt på den måde, hvor vi udvikler teknologien og formålet. Vi er helt bogstaveligt med fra bunden og frem til den dag om nogle år, når missionen ender, og vi lader den brænde op i atmosfæren,” siger fysikstuderende Astrid Theil.

Den danskdrevne revolution

Danske universiteter var nogle af de første til at lave uddannelsesaktiviteter med udgangspunkt i opsendelse af såkaldte CubeSats. Derfor kan vi herhjemme i dag kalde os for blandt de førende nationer inden for udvikling og produktion af CubeSats.

Nu har fire danske universiteter; Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, IT Universitetet i København og Syddansk Universitet allieret sig for at starte det danske studenter cubesat program DanIsh Student Cubesat prOgram, der forkortes DISCO. Planen er, at der i alt skal opsendes tre satellitter i DISCO-programmet, hvor hver enkelt har forskellige samarbejdende universiteter og virksomheder alt efter det formål, der skal opfyldes.

For hvis Danmarks styrkeposition skal fastholdes, kræver det bl.a., at de danske universiteter fortsætter med at bruge CubeSats i undervisningen og derigennem udvikler fremtidens rum-ingeniører og fysikere, forklarer DISCO-projektets programleder, lektor Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet:

”Forskningsbaseret undervisning er med til at møde fremtidens udfordringer, og at sikre den danske rolle i den rumindustri, der allerede er i fuld udvikling over hele verden. Vi vil ikke sende mennesker op i kredsløb, men i stedet lade den kreative råstyrke blandt de studerende skubbe til vores måde at opfatte mulighederne på. De skal være med til at udtænke missionerne, der skal skabe ny viden om de teknologiske muligheder i de små satellitter og til at skabe grobunden for nye videnskabelige erkendelser på basis at satellitter i kredsløb om Jorden. DISCO skal sikre kontinuiteten i opsendelserne af de næste tre missioner, og bidrage til starten af et dansk rumeventyr.”

Vær med til at sende DISCO-2 i kredsløb

DISCO-2 bliver ikke kun nyskabende i dens videnskabelige og teknologiske betydning. Den bliver også den første af sin art, hvor det gennem crowdfunding er muligt at bidrage til missionens gennemførsel.

Konceptet ’crowdfunding’ har i mange år været en populær måde at skabe startkapital blandt for eksempel opstartsvirksomheder og til kreative projekter via services som Kickstarter, men de sidste år er det også blevet en tendens blandt særligt yngre forskere, der forsøger at sikre midler til deres forsknings- og publiceringsarbejde. Mens det er almindeligt brugt flere steder i udlandet, så er der ikke mange danske eksempler på den nye praksis, men det skal DISCO-2 forsøge at ændre, forklarer missionslederen:

”Projektet handler om at uddanne og styrke unge forskertalenters kompetencer og at skubbe til de gængse metoder. Derfor er det tanken, at vi vil forsøge at åbne for, at det skal være muligt at donere til denne missions gennemførsel, og på den måde bidrage til at gøre det muligt at hente data om klimaforandringerne fra en dedikeret satellit, der drives af danske studerende. Crowdfunding har vist sig som et værdiskabende redskab for yngre forskere rundt om i verden, og det er vi åbne for at undersøge er tilfældet her i Danmark også,” siger Mads Fredslund Andersen.

DISCO-2 kan støttes med bidrag på 50 kroner og opefter, og bidragsyderne kan opnå forskellige privilegier alt efter bidragets størrelse – ganske som man kender det fra andre crowdfunding-projekter.