Europæisk mindsteløn truer den danske model

”Hvis Europa-Parlamentet får sin vilje, ser fremtiden sort ud for den danske arbejdsmarkedsmodel. De vil lægge en lovramme fra Bruxelles ned over det, der i dag bliver forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter i Danmark”, siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
Dansk Metal repræsenterer 105.000 medlemmer, som primært er privatansatte i de eksporterende erhverv, og som har massive fordele ved EU og det indre marked. Selvom Dansk Metal er varme tilhængere af det europæiske samarbejde, opfordrer Dansk Metal til, at Danmarks repræsentanter på alle niveauer gør så meget modstand som muligt mod det nye EU-forslag.
”Vi bør stå sammen om at forsvare den særlige danske model, som har fungeret i 122 år, og som er verdens bedste. Det er en af de vigtigste politiske kampe i nyere tid. Danmarks repræsentanter på alle niveauer bør gøre så meget modstand som muligt og tale kraftigt imod forslaget. EU skal holde fingrene væk fra den danske model”, siger Claus Jensen.
Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ofte lovprist af arbejdsmarkedsforskere. Udlandet kigger med beundring mod Danmark og studerer vores særlige model med kollektive forhandlinger og flexicurity, som har skabt velstand og gode vilkår for både arbejdstagerne og arbejdsgiverne.
”Siden 1899 har kernen i den danske arbejdsmarkedsmodel været, at arbejdsmarkedets parter organiserer sig og selv aftaler løn- og arbejdsforhold. Det betyder blandt andet, at lønmodtagerne i Danmark får en god løn og har et stærkt sikkerhedsnet sammenlignet med andre lande. Til gengæld kan arbejdsgiverne hyre og fyre hurtigt, så virksomhederne kan omstille sig. Den danske model er den direkte årsag til, at vi ikke konstant har store arbejdsnedlæggelser og demonstrationer i gaderne, som vi ser i mange andre lande”, siger Claus Jensen.
Dansk Metal mener ikke, at EU burde lovgive om løn og overenskomster. EU-traktaten (artikel 153, stykke 5) siger nemlig meget klart, at EU ikke kan lovgive om lønforhold.
”Vi er ærligt talt meget overraskede over, at EU alligevel er på vej til at lovgive om lønforhold. Jeg er selv glødende EU-tilhænger, fordi EU er med til at sikre arbejdspladser til vores medlemmer, og det vil jeg fortsat være. Men hvis direktivet bliver vedtaget i den værste form, vil vi opfordre Danmark til at lægge sag an ved EU-domstolen for at få det annulleret”, siger Claus Jensen.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkPetrine JørgensenPressekonsulent
Pressekonsulent i Dansk Metal
Billeder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation1.5.2025 11:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser statsministerens udmelding på 1. maj – det er en historisk mulighed for at sikre danske arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden.
Tysk vækstpakke kan skabe næsten 9500 jobs i Danmark30.4.2025 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan resultere i næsten 9500 jobs de kommende år, når Tyskland i løbet at det næste ti år øger sine offentlige investeringer med 500 milliarder euro. Det viser ny analyse fra Dansk Metal.
Flådeplan er godt nyt for sikkerhed og danske arbejdspladser22.4.2025 15:34:02 CEST | Pressemeddelelse
Det vækker glæde i fagforeningen Dansk Metal, at forsvarsforligskredsen i dag har givet håndslag på, at de kommende skibe til Forsvaret skal bygges i Danmark.
Massiv opbakning til nye overenskomster i Dansk Metal9.4.2025 13:33:47 CEST | Pressemeddelelse
89 procent har stemt ja til de nye overenskomster. Syv ud af 10 har stemt.
Reform af beskæftigelsesindsatsen er dårligt nyt for ledige9.4.2025 12:37:10 CEST | Pressemeddelelse
Store besparelser på beskæftigelsesområdet går ud over de ledige og risikerer at udfordre den danske model. Det mener Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum