Københavns Kommune lancerer ny interaktiv demokrati-guide
Snart kan du gå på opdagelse i, hvordan demokratiet eksisterer, lever og fungerer i København. Det sker, når Copenhagen Visitor Service, der hører under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, lancerer en ny interaktiv demokrati-guide.
’Demokrati i København’ er en interaktiv lyd-guide, der fortæller, hvor og hvordan, der bliver arbejdet med demokratiet i København. På turen kommer brugeren til at høre om foreninger og mødesteder, der til dagligt arbejder for at fremme demokratiet i København.
Ruten går bl.a. forbi nogle af de velkendte steder med tilknytning til demokratiet, som f.eks. Christiania og Arbejdermuseet ligesom den viser brugeren vej til de steder, hvor demokratiet gør en forskel i hverdagen – som f.eks. Ungdommens Demokratihus, Demokratigarage, Lersøgrøftens integrationshaver og Union. På disse steder og mange andre vil lokale stemmer fortælle om deres arbejde med demokrati, nærdemokrati og medborgerskab.
Initiativet glæder kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å):
”Ethvert tiltag, der kan fremme vores kendskab til og engagement i demokratiet, er i udgangspunktet et godt tiltag. Med den nye demokrati-guide bliver det endnu sjovere at være demokrati-turist i egen by,” siger hun og uddyber:
”Ofte befinder historien sig lige udenfor vores dør. Men det er ikke altid, vi er bevidste om det. Derfor tror og håber jeg, at rigtig mange borgere vil bruge guiden til at blive endnu klogere på vores by og det demokrati, vi heldigvis har.”
Den interaktive guide ’Demokrati i København’ kan tilgås gratis på Storyhunt-platformen, som også er hjem for Copenhagen Visitor Services allerede velkendte digitalt guidede bydelsgåture ’Know Your Bro’.
Fakta om guiden:
’Demokrati i København’ er en interaktiv guide, der fortæller, hvor og hvordan der bliver arbejdet med demokratiet i København.
’Demokrati i København’ er skabt i samarbejde mellem Copenhagen Visitor Service i Københavns Kommune og virksomheden Storyhunt, som er etableret med det formål at skabe urbane oplevelser gennem den danske kulturarv.
Med udgangspunkt i historiske steder og forskellige foreninger får brugeren viden om, hvordan medborgerskabet, fællesskabet og foreningslivet er med til at forme byen samt engagere til at deltage i byens mange demokratifælleskaber og styrke den demokratiske debat.
Guiden indeholder i udgangspunktet 17 forskellige nedslagspunkter rundt omkring i København:
1.Christianshavns Beboerhus, 2. Demokrati Garage, 3. Demos, 4. Den Grønne studenterbevægelse, 5. Dansk flygtningehjælps ungdom, 6. Dansk Ungdoms Fællesråd, 7. Flexwerker, 8. Havneparken – Islands Brygge, 9. Københavns Museum, 10. Lersøgrøftens integrationshaver, 11. Københavns Rådhus, 12. Rådhuspladsen, 13. Ungdommens Demokratihus, 14. Union, 15. Det Frie Gymnasie, 16. Christiania, 17. Arbejdermuseet.
Man kan tilgå den interaktive demokrati-guide gratis på platformen StoryHunt: https://storyhunt.dk/da/tours/demokrati_i_koebenhavn
Fakta om Copenhagen Visitor Service:
Copenhagen Visitor Service på Vesterbrogade 4B er Københavns officielle turistinformation under Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune.
Copenhagen Visitor Service har årligt knap 500.000 danske og internationale besøgende.
Kontakter
Kontakt og yderligere information:
Copenhagen Visitor Service via Mathias Qvist Christensen på kz5c@kk.dk eller på telefon +45 2328 9894
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde via pressetelefonen i Kultur- og Fritidsforvaltningen: + 45 3366 2345
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kulturen rykker ind under jernbanebuerne ved Nørrebro Station14.5.2025 10:10:25 CEST | Pressemeddelelse
Der er klezmermusik, dukketeater og tung bas på programmet, når Nørrebros nye midlertidige kulturscene ”Højbanen” hen over sommeren danner rammen for en række kulturoplevelser under jernbanebuerne ved Nørrebro Station.
Københavnerne vælger metrolinje som årets nybyggeri12.5.2025 19:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Stemmerne er talt op, og publikumsprisen ved Københavns Kommunes bygningspræmiering 2025 går til forlængelsen af metrolinjen M4 til Sydhavn. Igen i år har rekordmange afgivet sin stemme.
Københavnske natteværter skaber tryghed i byen2.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny evaluering af Natteværternes indsats i nattelivet viser, at deres arbejde og koordinering skaber en positiv effekt på borgernes tryghed.
Politisk enighed om ikke at lukke en række biblioteker og kulturhuse30.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv om høringsprocessen ikke er afsluttet, har Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg allerede nu valgt ikke at gå videre med forslag om lukning af to københavnske biblioteker på Amager samt to kulturhuse i byen. Det sker for at skabe tryghed om stederne.
Borgmester vil have københavnere og turister til at bruge byen mere i vintermånederne25.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinteren i København er meget mere end mørke og kulde. Det vil kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) nu have sat fokus på med en ny vinterfestival, der skal indeholde vinteraktiviteter for både lokale og turister. Et flertal på rådhuset har afsat 250.000 kroner til at afdække muligheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum