Danske SMV’er arbejder i stigende grad strategisk med grøn omstilling

Mens verdens statsledere sidder til klimatopmøde, har Danmarks SMV’er travlt med den grønne omstilling – og de fleste er drevet af et ønske om at bidrage til klimakampen og følge kravene fra kunder og myndigheder. Det viser nye tal fra en SMV-måling gennemført af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Her er antallet af SMV’er, der arbejder strategisk med grøn omstilling og cirkulær økonomi, på seks måneder steget med 7 procentpoint til knap 38 pct. Stigningen er sket siden april 2021, da erhvervsfremmebestyrelsen første gang tog temperaturen på landets SMV’er. I dag arbejder 18 pct. af virksomhederne med grøn omstilling i ”meget høj” eller ”høj” grad, mens 20 pct. er grønne ”i nogen grad”.
Og hvorfor gør de det? Hver anden SMV, der arbejder med grøn omstilling, svarer, at de ønsker at tage hensyn til klimaet, og for hver tredje SMV er ønsket om at styrke sit omdømme vigtigt. Desuden nævner hver fjerde grønne virksomhed, at grøn omstilling i stigende grad er et krav fra kunderne og myndigheder.
Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, kalder udviklingen meget positiv:
”Det er gode nyheder, at SMV’erne i stigende grad ønsker at levere til klimadagsordenen, samtidig med at de arbejder hårdt på at omstille sig til kundernes og myndighedernes krav og ønsker. Det er den udvikling, vi havde håbet på. Vi er på rette vej, men der er fortsat mange SMV’er, der mangler at give sig i kast med den grønne omstilling.”
For målingen viser også, at 40 pct. af de adspurgte SMV’er stadig ikke er i gang med grøn omstilling.
Og hvad er det, der oftest forhindrer virksomhederne i gå i gang med den grønne omstilling? Fire ud af ti ikke-grønne SMV’er svarer, at grøn omstilling af forskellige årsager ikke er relevant for enten virksomheden eller branchen. Tre ud af ti i gruppen af ikke-grønne virksomheder svarer i målingen, at deres kunder ikke efterspørger grønne produkter eller løsninger, og hver femte vurderer, at udbyttet økonomisk, klimamæssigt eller på anden vis er for lille eller for usikkert.
Svarene viser, at der ligger en stor opgave i at få gjort grøn omstilling relevant for alle SMV’er i alle brancher. Derfor har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse blandt andet søsat et stort virksomhedsprogram, hvor grøn omstilling og cirkulær økonomi er en af hjørnestenene. Med 120 mio. kr. fra REACT-EU er landets erhvervshuse netop nu ved at udrulle indsatsen ”SMV:Grøn”, som skal ramme tusinder af SMV’ers grønne behov.
Per Michael Johansen, rektor for Aalborg Universitet og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
”I de kommende år bliver der brug for en stærk erhvervsfremmeindsats inden for grøn omstilling for at få endnu flere virksomheder med. I ”SMV:Grøn” er der et tilbud til alle typer af virksomheder, der vil have skærpet deres grønne indsats – både til begyndere inden for den grønne omstilling og SMV’er, der allerede har en plan og skal hjælpes skridtet videre.”
FAKTA Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses SMV-panel
I september har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for anden gang i 2021 afdækket SMV’ernes aktuelle situation og behov på de områder, som er centrale i erhvervsfremmebestyrelsens strategi. Målingen bygger på svar fra over 2.900 SMV’er med op til 249 ansatte. Svarene fra SMV’erne er vægtet efter virksomhedsstørrelse, geografi og brancher, og resultaterne er repræsentative for SMV-segmentet.
Se tallene for SMV’ernes arbejde med grøn omstilling
FAKTA Om virksomhedsprogrammet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har med landets tværkommunale erhvervshuse som operatører lanceret et virksomhedsprogram, som har et bredt fokus på genstart af danske SMV’er gennem blandt andet digital og grøn omstilling. Programmet skal støtte omstilling gennem tre grundlæggende virkemidler: Tilskud til rådgivning, tilskud til investeringer i maskiner, udstyr, software, certificeringer mv. samt kompetenceudvikling og –tilførsel. Virksomhedsprogrammet består af følgende indholdsmæssige spor: Digital omstilling, grøn omstilling, genstart af hårdt ramte erhverv og internationalisering samt vækstpiloter i SMV’er. Der er afsat 600 mio. kr. til virksomhedsprogrammet, som finansieres med REACT-EU-midler.
Læs mere om virksomhedsprogrammet her
FAKTA Om REACT-EU
Danmark modtager i 2021 1,3 mia. kr. i REACT-EU-midler, som skal afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 og understøtte en grøn og digital genstart. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står for den konkrete udmøntning af REACT-EU-indsatsen. Indsatsen skal være afviklet senest medio 2023.
Nøgleord
Kontakter
Hvis du vil vide mere om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virksomhedspanel, kan du kontakte:
Søren Munch, kommunikationskonsulent, Erhvervsstyrelsen, 35 29 17 5 og sormun@erst.dk
Billeder



Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Klimakompasset styrkes yderligere til fordel for landets SMV’er21.11.2023 16:30:51 CET | Pressemeddelelse
Klimakompasset er en digital løsning, hvor virksomheder kan få overblik over udledning af drivhusgasser og få idéer til, hvordan virksomhederne målrettet kan nedbringe deres klimaaftryk. Nu tilføres yderligere 9,4 mio. kr. til etablering af nye funktioner til at følge udviklingen og opsætte forskellige reduktionsscenarier.
195 mio. kr. skal hjælpe virksomheder med at mindske deres klimaaftryk16.11.2023 16:15:54 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil bidrage til at reducere små og mellemstore virksomheders ressourceforbrug og affaldsmængde og samtidig gøre dem mere konkurrencedygtige. Grøn omstilling og cirkulær økonomi er en af bestyrelsens signaturindsatser, og med den markante investering på 195 mio. kr. får danske virksomheder hjælp til at rykke sig på den cirkulære dagsorden.
110 mio. kr. skal løfte fire turismeområder og tiltrække nye investeringer14.11.2023 11:50:49 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter fire turismeprojekter på tværs af landet, som er en af bestyrelsens signaturindsatser med stor betydning for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Projekterne skal via ny og forbedret fysisk infrastruktur tiltrække nye private investeringer.
69 mio. kr. kroner skal styrke virksomheders potentiale inden for velfærdsteknologi13.11.2023 14:18:27 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sætter skub i implementering og skalering af velfærdsteknologi ved at investere 69 mio. kr., som skal være med til at udvikle danske virksomheders styrkeposition på området og give et løft til velfærdssektoren ved bedre anvendelse af ny teknologi. Ti projekter har fået del i pengene.
Jobtørstige ukrainere får fast job: Serhii blev fastansat og vil nu uddanne sig i Danmark7.7.2023 11:37:27 CEST | Pressemeddelelse
En særlig Ukraine-indsats i Randers Kommune har fået flere ukrainske flygtninge i job, og projektet har samtidig gjort en række lokale virksomheder motiverede for at ansætte medarbejdere fra Ukraine. En af disse medarbejdere er 33-årige Serhii Kuzmenko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum