Overdragelse af nøgler til nyt lægehus i Hirtshals
8.11.2021 08:43:27 CET | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Det nye lægehus midt i Hirtshals står nu færdigt, og Hjørring Kommune inviterer til overdragelse af nøglerne til de praktiserende læger, som skal leje lægehuset.
Til nøgleoverdragelsen deltager Hjørring Byråd, Lægerne i Hirtshals og repræsentanter fra Arkitektfirmaet Hovaldt. Medier er velkomne til at deltage til overdragelsen:
Fredag den 12. november kl. 13.00 i det nye lægehus, Vanggårdsgade 17, 9850 Hirtshals.
I januar 2019 slog Sundheds- og Ældreministeriet en pulje til læge- og sundhedshuse op på 208 mio. kr. Hjørring Kommune ansøgte om midler til at bygge et nyt lægehus i Hirtshals, og fik 9,5 mio. kr. af ministeriet. Samtidig finansierede kommunen selv 4,5 mio. kr. og byggegrunden til projektet.
- Det er en kæmpe glæde, at vi nu kan give lægerne nøglerne til det splinternye og topmoderne lægehus. Det er både centralt placeret, og spiller flot sammen med omgivelserne og det gamle rådhus i Hirtshals, siger Per Møller (C), der er formand for både Bygherreudvalget og Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget.
Efter nøgleoverdragelsen vil lægerne gå i gang med at indrette lægehuset, og det forventes, at de første patienter kan behandles i huset den 1. december 2021.
- Vi glæder os rigtig meget til at tage det nye lægehus i brug. Det er nok et af de smukkeste og bedst beliggende lægehuse i Danmark. Vi tror og håber, at et nyt og spændende miljø med moderne faciliteter vil være med til at tiltrække nye unge læger til Hirtshals! Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe positiv opmærksomhed om lægehuset. Vi vil takke Hjørring Kommune for et forbilledligt samarbejde med planlægningen af det nye lægehus, siger praktiserende læger Flemming Pedersen og Birgitte Mikkelsen.
Når lægerne slår dørene op til det 757 m2 store lægehus, så kan deres 9000 patienter fra Hirtshals og omegn nyde de flotte nye rammer og faciliteter.
- Hirtshals er desværre et lægedækningstruet område, og det er udfordrende at få nye læger til Hirtshals. Forhåbningen er, at det nye lægehus kan få nye læger til byen. Det er vigtigt for os, at den nære sundhed bliver prioriteret, og at borgerne kan have trygheden ved at have en læge i nærheden, siger Per Møller (C).
I begyndelsen af det nye år vil der være et åbent hus-arrangement, hvor alle interesserede får mulighed for at få et kig ind i det nye lægehus.
Nøgleord
Kontakter
Formand for Bygherreudvalg og SÆH-udvalg Per Møller (C) på 40 81 65 31
Praktiserende læger Flemming Pedersen på 21 69 25 05 eller Birgitte Mikkelsen på 20 87 99 00
Projektchef Henrik Bøgeskov Lolholm på henrik.boegeskov.lolholm@hjoerring.dk /41 93 76 76
Projektleder Lena Bisgaard på lena.bisgaard@hjoerring.dk /41 22 50 26
Billeder

Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Direktør i Hjørring Kommune bliver ny kommunaldirektør i Rebild26.6.2026 10:25:30 CEST | Pressemeddelelse
Vicekommunaldirektør og direktør for Kultur, Teknik og Miljø i Hjørring Kommune, Bettina Hedeby Madsen, har fået nyt job og tiltræder 1. august 2026 som kommunaldirektør i Rebild Kommune. Dermed siger Hjørring farvel til en erfaren leder, der gennem mange år har sat et stort præg på kommunen.
Fodbold for piger fejres, når fire nordiske U17-pigelandshold gæster Hjørring23.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til august samles nogle af Nordens største fodboldtalenter i Vendsyssel, når Hjørring Kommune sammen med Frederikshavn Kommune og DBU er værter for en international venskabsturnering for U17-pigelandshold.
Seks nye partnere styrker klimaarbejdet i Hjørring Kommune16.6.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimapartnerskabet i Hjørring Kommune vokser og tæller nu 75 virksomheder og organisationer, der aktivt bidrager til den grønne omstilling.
Naturmødet 2026 sendte klart signal: Nu skal grøn trepart og naturbeskyttelse levere30.5.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, fyldte telte og markante uenigheder: Naturmødet 2026 viste igen, at naturen både samler og splitter Danmark – og at behovet for handling er rykket tættere på.
Naturmødet 2026 åbnet: Fra grønne planer til konkret handling28.5.2026 15:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Til tonerne fra Nordjysk Pigekor blev Naturmødet 2026 i dag officielt skudt i gang af fungerende minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
