Nye storskraldsfraktioner i Næstved Kommune har fået fin start: Mere end 10 tons affald er indsamlet
Siden den nye affaldsordning i Næstved Kommune trådte i kraft den 1. juli i år, har borgerne skulle sortere deres affald i 10 forskellige fraktioner. Det betyder blandt andet, at det nu er muligt at aflevere ødelagte/kasserede tekstiler i de dertilhørende særlige sække med røde piktogrammer samt farligt affald i den røde miljøkasse, som er godkendt til den type affald.
Indsamling af kasserede tekstiler og farligt affald foregår gennem den kommunale storskraldsordning, og det tilbud har mange borgere benyttet sig af. Der er i løbet af de første fire måneder indsamlet mere end 5,6 tons tekstiler og 4,5 tons farligt affald. Og det er en fin start, vurderer Gert Christensen, der er driftsansvarlig for affaldsområdet i Næstved Kommune.
- Vi kan se, at borgerne benytter ordningen, og det er positivt. En del borgere ombytter deres røde miljøkasser direkte på genbrugspladsen i stedet for at bestille afhentning af dem derhjemme. Det er også fint, men vi vil gerne have endnu flere til at bruge ordningen, når den nu er tilgængelig, siger Gert Christensen.
Mere genanvendes
I juli måned blev der i Næstved Kommune ombyttet 274 miljøkasser med farligt affald og afhentet 204 sække med kasserede tekstiler hjemme hos borgerne. De tal var steget til henholdsvis 385 og 283 i oktober måned.
Undersøgelser viser, at hver husstand årligt smider mellem 12 og 15 kg tekstiler i beholderen med restaffald eller på genbrugspladsen til “rest efter sortering” (tidligere småt brændbart). Forventningen er derfor, at endnu flere tekstiler fremover kan blive genanvendt med den nye ordning.
- Vi formoder, at det vi får ind i de røde sække ville være endt i restaffald. Så det er positivt, at det genanvendes i stedet for at blive brændt, siger Gert Christensen.
De særlige sække til kasserede tekstiler skal kun bruges til de tekstiler, som ikke er direkte genbrug. Det kan eksempelvis være ødelagte sko, tasker og bælter, sengetøj, ødelagte tøjdyr, slidte håndklæder og garnrester, som kan genanvendes og eksempelvis blive til isolering i vægge, materiale til nye tekstiler eller fyld til for eksempel støjdæmpning i vaskemaskiner og biler.
Det farlige affald, som indsamles i den røde miljøkasse, udnyttes til blandt andet produktion af energi og genanvendelse af elektronik.
For tunge kasser og løse batterier/elpærer
Selv om opstarten ifølge Gert Christensen er gået fint, har den dog ikke været helt problemfri. Særligt brugen af miljøkassen har skabt lidt udfordringer.
- Vi ser kasser, der er alt for tunge og batterier og elpærer, der ligger løst i kassen. Det er vi selvfølgelig ikke så glade for, da vi har en lovgivning, vi skal overholde, siger Gert Christensen og opfordrer alle borgere til at overholde de gældende retningslinjer.
Du kan læse meget mere om affaldstyperne i Næstved Kommune på www.naestved-affald.dk, og hvordan du skal sortere affaldet. Her kan du også finde information om tekstiler samt regler for brugen af miljøkassen, og hvad der må lægges i.
Nøgleord
Kontakter
Gert ChristensenDriftsansvarlig for affaldsområdet i Næstved Kommune
Tlf:91 16 72 99gchri@naestved.dkMia Than WestKommunikationsmedarbejderNæstved Kommune
Tlf:27362537mthwes@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”23.6.2025 12:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.
Næstved Kommune videreudvikler børnekulturen: Næssi og Ensemble Storstrøm i nyt samarbejde20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehavebørn i Næstved Kommune kan snart opleve Næssis sange i et helt nyt koncertformat sammen med Ensemble Storstrøm og Ulla Abdullas Cocobongoband. De nye toner skal sætte fokus på følelser og fordybelse hos de yngste.
Farverig velkomst til Næstved: Fra vaskehal til verdenskunst17.6.2025 11:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem DSB og Næstved Kommune har båret frugt: En grå betonfacade på DSB’s vaskehal ved Næstved Station er forvandlet til kunst i verdensklasse.
Jubilæumslegat går til udviklere af byliv og erhvervsliv15.6.2025 12:30:54 CEST | Pressemeddelelse
Modtagerne af Diskontobankens Jubilæumslegat 2025 er Rasmus Holst-Sørensen, direktør for Næstved Erhverv og Nicolaj Lund Jensen, citychef i Næstved.
Op mod 30.000 gæster Næstved Træskibsfestival3.6.2025 13:18:18 CEST | Pressemeddelelse
74 træskibe med 600 besætningsmedlemmer og et væld af oplevelser venter til Næstved Træskibsfestival 6.-8. juni. Der er gratis entré for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum