Dialog-workshop sætter fokus på turismeudviklingen på Sydfalster

Hotel Nørrevang på Marielyst dannede tirsdag aften rammerne om en dialog-workshop, hvor bæredygtige turismetiltag blev fremlagt og diskuteret. Guldborgsund Kommune havde inviteret lokale aktører til arrangementet, og flere gode debatter om netop bæredygtig turisme og fremtidssikringen af dette udsprang i løbet af aftenen. Idérigdommen var stor, og der kom blandt andet forslag til en kartoffelfestival, bilfrie områder, oplevelsespakker, turistbusser i helårlig drift, samt Gedser Odde som rent naturområde med traktørsted og udstillingslokale i nærheden. Ens for dem alle var, at der skal være fokus på, at turismen skal fungere som en ressource for Sydfalster, og at turismen ikke alene i selv er målet, men derimod et middel til at styrke lokalsamfundet. Gennemgående for de mange dialoger var, at der fortsat skal vises stor respekt for både natur, kultur, sommerhusejere og beboere.
Den afviklede workshop, som strategi- og idébureauet Group Nao stod bag, var et led i projektet om udviklingen af Destination Sydfalster og ligeledes startskuddet på projektets samarbejde med Realdania, Dansk Kyst- og Naturturisme og arkitekthuset LYTT. LYTT skal frem til foråret udforme en fysisk-strategisk udviklingsplan for hele Sydfalster, som skal sikre sammenhæng mellem de to fokusområder Marielyst og Gedser og dermed rammesætte Sydfalster som én samlet destination. Netop de mange samarbejder vakte stor glæde hos aktørerne, da der var bred enighed om, at det er en af nøglerne til en fælles udvikling i området.
Formanden for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalg og formand for styregruppen i Destination Sydfalster-projektet, Peter Bring-Larsen var begejstret for det store fremmøde og deltagerens engagement til dialog-workshoppen:
”Det er målet, at løfte hele Sydfalster som en samlet destination og sikre høj kvalitet for både turister og beboere i området. Den bedste måde vi kan føre det ud i livet, er at inddrage alle de lokale aktører, som også brænder for at lykkes med den mission. Vi gør alt, hvad vi kan for at lytte til alle de idéer, som bliver kastet op i luften, og i fællesskab skal vi arbejde videre. Det glæder mig derfor, at der var så stort et fremmøde til workshoppen, og at deltagerne viste så stor entusiasme.”
LYTT skal nu i gang med et data- og analysearbejde ift. potentialerne for området, og i den strategisk-fysiske plan er der fokus på både borgerinddragelse og realiserbarhed i projekterne. Peter Bring-Larsen vurderer, at LYTT, som tidligere har stået bag de visioner der har defineret udviklingen af torvet på Marielyst, er den rette samarbejdspartner til projektet:
”Vi har før arbejdet sammen med LYTT, og vi var meget tilfredse med den proces, som fandt sted. De stiller igen med et skarpt hold, der har fokus på bæredygtighed og ikke mindst realiserbarhed, så vi er naturligvis spændte på at fortsætte samarbejdet.”
LYTT vil stå for at inddrage de relevante, lokale aktører og borgere undervejs i processen, og planen skal til politisk behandling i byrådet til sommer 2022, hvor den strategisk-fysiske plan vil blive præsenteret.
Kontakter
Stine Villadsen
Projektkoordinator
Kultur, fritid, turisme & bosætning
Tlf: +45 25180327
skvi@guldborgsund.dk
Casper Ottosen
Turismekoordinator
Kultur, fritid, turisme & bosætning
Tlf: +45 25181897
cot@guldborgsund.dk
Peter Bring-LarsenFormand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget
Tlf:25 18 00 02pbrl@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Fra vision til handling: 27 mio. kr. skaber konkret udvikling23.10.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 27 mio. kr. har de seneste år været med til at skabe nye aktiviteter, anlæg og fællesskaber. Særligt har landdistrikterne været i fokus.
Fremgang i salg af kommunale byggegrunde22.10.2025 19:47:32 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommunes målrettede indsats for at sælge kommunale byggegrunde og ejendomme har givet tydelige resultater, og den positive udvikling skaber øget aktivitet og liv i lokalsamfundene rundt om i kommunen.
Børn og Skoleudvalget vil styrke samarbejdet i dagtilbud og skoler mellem forældre og fagfolk21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet mellem forældre, pædagoger og lærere i dagtilbud og skoler har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Børn og Skoleudvalget sætter nu gang i et forløb, hvor forældre, pædagoger og lærere sammen skal finde frem til en slags guide for det gode samarbejde.
Nye stationsskilte guider passagerer til veterantoget20.10.2025 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Gedser Remise får støtte fra Guldborgsund Kommune til ny skiltning på Nykøbing F. Station, der skal gøre flere opmærksomme på den historiske togtur.
Ny kultur- og idrætspolitik styrker fællesskab og trivsel17.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye politik sætter retningen for kommunens kultur- og fritidsliv frem mod 2029 med fokus på fællesskab, frivillighed og lige adgang til oplevelser for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum