Stort potentiale for eksport til Tyskland
1.11.2021 15:37:53 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Det viser en ny analyse fra Dansk Metal, som også peger på, at Danmark kan opnå en eksportgevinst på 32 milliarder kroner.
Hovedpointerne i Dansk Metals nye analyse er:
- Den danske vareeksport til Tyskland er i perioden 2012-2019 steget med knap 15 mia. kr. Men fra 2019 til 2020 er værdien af vareeksporten til Tyskland faldet med knap 11 mia. kr.
- Den danske vareeksport til Tyskland rammer primært de nordlige delstater. Schleswig-Holstein, Hamburg og Niedersachsen står for knap 42 pct. af den samlede tyske import af danske varer.
- Det går i den rigtige retning sydpå, men der er stadig uudnyttet potentiale for 19.000 arbejdspladser, heraf op mod 5.000 flere industriarbejdspladser, hvis eksportpotentialet i Sydtyskland udnyttes endnu bedre.
- Maskiner og transportmidler står for ca. 30 pct. af den samlede danske vareeksport til Tyskland.
Analysen er vedhæftet. Dansk Metals cheføkonom Thomas Søby udtaler:
"I Dansk Metal undrer vi os over, at eksporten primært strander i de nordlige regioner i Tyskland. Der er et stort uudnyttet potentiale for de virksomheder, der formår at komme længere sydpå i Tyskland. Det kan forbedre eksporten og den danske økonomi - og ikke mindst skabe flere gode arbejdspladser, bl.a. for medlemmerne af Dansk Metal"
"Det er nok lidt mere trygt og sikkert at kigge tættere på ens egen adresse, når man skal afsætte sine produkter. Selvom det er svært, kan der være meget at hente, så virksomhederne bør gøre forsøget"
"I Danmark har vi mange små og mellemstore virksomheder. De kan have svært ved at afsætte ressourcer til at lave deres egne erhvervsfremstød. Derfor kan de med fordel bruge de danske innovationscentre, som kan åbne nye døre, eller de kan gå med andre virksomheder om at lave eksportfremstød"
"Tyskland er et meget vigtigt eksportmarked for Danmark, og det er vigtigt at kunne tale sproget. Derfor bør man overveje at gøre tysk obligatorisk i grundskolen, så vores unge mennesker får et basalt kendskab til det tyske sprog og den tyske kultur"
"Under corona-krisen har taksterne for at rådgive virksomheder, der eksporterer, været lave. Det bør man fastholde, så virksomhederne tør lave den økonomiske satsning, som er nødvendig. Når verden genåbner, er der store muligheder for et dansk eksporteventyr i Tyskland".
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk økonomi kan modstå oliechok – men fremgangen bliver mindre15.4.2026 11:13:30 CEST | Pressemeddelelse
Konflikten i Mellemøsten presser energipriserne op, men den danske økonomi er robust og kan stå i mod. Der vil fortsat være fremgang i beskæftigelsen.
Ny handelsaftale med Australien vækker glæde i Dansk Metal24.3.2026 06:48:53 CET | Pressemeddelelse
I nat er EU og Australien blevet enige om en kæmpe handelsaftale. Det er godt nyt for Europas sikkerhed og danske arbejdspladser, mener Dansk Metal.
DI legitimerer angreb på den danske model18.3.2026 16:57:56 CET | Pressemeddelelse
Det er dybt skuffende, at DI nu fører skræmmekampagne mod, at lønmodtagerne får store bededag tilbage som helligdag.
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

