Forsvarsministeriet

Søren Gade er ny Kommitteret for Hjemmeværnet

Del
Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Søren Gade Jensen, er udpeget som ny Kommitteret for Hjemmeværnet.

”Jeg kender Søren som en der har et stærkt engagement og har fokus på indhold og samarbejde. Det er afgørende i den vigtige udvikling, som vores Hjemmeværn står overfor. I en tid hvor trusselsbilledet er under hastig forandring og der er behov for Hjemmeværnet i hele landet og med kompetencer på stadig flere områder er det afgørende med et tæt samspil mellem den kommitterede og mig som minister”. 

Tiltrædende Kommitteret for Hjemmeværnet Søren Gade Jensen udtaler:

”Gennem mit virke som frivillig i Hjemmeværnet gennem 40 år ved jeg, hvor vigtig en opgave de mange frivillige løser. De stiller op, når opgaverne kalder. Uanset om det gælder træning af sikkerhedsstyrker langt fra Danmark i Kenya eller Irak, håndtering af corona-krisen herhjemme eller patruljering af Europas grænser. Jeg glæder mig til at være med til fortsat at gøre det meningsfuldt for de mange frivillige at stille op til gavn for os alle.”

Den kommitterede for Hjemmeværnet udgør sammen med chefen for Hjemmeværnet Hjemmeværnsledelsen. Hjemmeværnsledelsen er ansvarlig for Hjemmeværnets samlede virke.

Den kommitterede for Hjemmeværnet leder arbejdet med at rekruttere frivillige til Hjemmeværnet, ligesom den kommitterede er ansvarlig for Hjemmeværnets informationsvirksomhed. 

Derudover er det den kommitteredes opgave at arbejde for et godt forhold mellem befolkningen og Hjemmeværnet.

Søren Gade Jensen tiltræder 1. marts 2022. 

Nøgleord

Links

Information om Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 Købehavn K

+45 72 81 00 00https://fmn.dk/

Forsvarsministeriets departements opgaver spænder vidt – fra betjening af forsvarsministeren til overordnet ledelse af ministerområdet.

Følg pressemeddelelser fra Forsvarsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsvarsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye