Live Nation Denmark ApS

SUSPEKT INVITERER PUBLIKUM HELT TÆT PÅ TIL ALBUMKONCERT I DR KONCERTHUSET

Del

SUSPEKT

’SINDSSYGE TING – I EN SINDSSYG TID’

DR KONCERTHUSET, KONCERTSALEN

27. + 28. & 29. DECEMBER

SUSPEKT INVITERER PUBLIKUM HELT TÆT PÅ TIL ALBUMKONCERT I DR KONCERTHUSET

Suspekt har tradition for at spille koncerter mellem jul og nytår – og i år er ingen undtagelse.

De har brugt flere måneder på at øve op til den nu aflyste Arena Tour, men timerne i øvelokalet er ikke spildt. Suspekt spiller nu deres album ”Sindssyge Ting” fra start til slut i DR Koncerthuset og leverer således en helhedsoplevelse af dimensioner:

”Det har været totalt uforløsende at øve så meget med bandet og så i sidste ende få aflyst vores Arena Tour. Den stak helt ind i hjertet. Vi har nu fundet en måde hvorpå vi kan spille alligevel – og det her er endda et koncertformat, vi virkelig kan se os selv i. Uanset om vi er i en Coronatid eller ej. Faktisk har en siddende albumkoncert været på tegnebrættet siden vores albumrelease tilbage i marts. Der skete bare så mange ting i den periode, at tiden ikke var til det. Vi har derfor glædet os til at spille shows lige siden vi udgav albummet, og nu sker det endelig,” fortæller Emil.

”Albummet giver lytteren et indblik i alt det, vi har oplevet de sidste tre år. Naturligvis tilsat trommer og melodi, krydret med vanvid og videnskab. Vi er ude i nogle projekter, vi aldrig har rodet med før. Vi kører ti minutter lange seancer. Vi kører gæsteoptrædener som vælter ind og ud mellem hinanden – som Cameos i en Tarantino film. Og vi kører med en lyd, hvor man virkelig kan høre, at vi har gjort os meget umage. Ligeledes tror vi også, at lytteren skal gøre sig umage i mødet med vores nye musik. Aldrig har vi haft så mange idéer, hjælpende hænder og numre på tegnebrættet,” forklarer Emil. Andreas fortsætter: ”Det er en plade med sindssygt mange forskellige vibes. Det er næsten pladens mantra. Og det er måske også dét, som har været den største udfordring. At samle disse vibes og ideer i ét rumskib. Det er derfor pladen hedder “Sindssyge ting”. Sindssygt musik i kombination med sindssyge tekster. Tekster som er baseret på forskellige oplevelser og møder med forskellige mennesker.”

Suspekt har mødt mange mennesker på deres rejse med albummet. Nogle collabs havde man måske set komme – andre vil sandsynligvis overraske, når man nærlæser tracklisten. Fælles for alle collabs er dog, at de har skabt magi i studiet. Men det er ikke kun de forskellige samarbejder, som får albummet til at spænde bredere end tidligere udgivelser. Mens fx Gonzo manifisterede sig i en retning af fest og dumhed, er der tracks på ”Sindssyge Ting”, som stikker dybere: ”De kunstnere som optræder på albummet, er vi stødt ind i, fordi de går på den samme vej som os. Man kan faktisk sige, at vi er gået hinanden i møde, og derfor er de forskellige collabs kommet fuldstændig naturligt og organisk. Albummet er spækket med sange som danser i hver deres takt, men når man zoomer ud, så giver det hele mening alligevel. Det kræver fordybelse,” uddyber Rune.

Suspekt har ikke fået lov til at spille deres musik live i et helt år - men nu sker det endelig!

”Sindssyge Ting” i en sindssyg tid.

Vi ses i DR Koncerthuset.

Billetpriser: 450 kr. + gebyr (nummererede siddepladser)

Billetsalget starter mandag 30. november kl. 10.00 via livenation.dk og drkoncerthuset.dk

Presale for Live Nation Danmark og DR nyhedsbrevsmodtagere: fredag 27. november kl. 10.00 til mandag 30. november kl. 09.00 (eller så længe lager haves)

Dørene åbner 20.30 og koncert kl. 21.30

Nøgleord

Kontakter

Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@livenation.dk

Information om Live Nation Denmark ApS

Live Nation Denmark ApS
Live Nation Denmark ApS
Frederiksberg Allé 3
1621 København V

35 25 41 00https://www.livenation.dk/

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn, PDH Music og Luger Denmark er ligeledes en del af Live Nation Danmark familien. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet med musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye