The Minds of 99’s koncert i Telia Parken 12. september 2020 er aflyst.
The Minds of 99’s koncert i Telia Parken 12. september 2020 er aflyst.
Live Nation og The Minds of 99 har afventet en endelig udmelding fra staten, og med aflysningen af fase 4 og den tilhørende genåbningsplan ses det desværre ikke som en mulighed at gennemføre koncerten. Billetkøbere har mulighed for at konvertere deres billet til en ny koncert som finder sted 11. september 2021 i Telia Parken.
The Minds of 99 skulle kun spille én enkelt koncert i 2020. I den største venue i dette land. Bandet ville have indtaget et udsolgt nationalstadion, som det kun andet danske band nogensinde, hvis ikke verden var blevet ramt af en pandemi. I kulisserne har der været arbejdet på højtryk, i forsøget på at finde løsninger på, hvordan koncerten kunne gennemføres på en alternativ og forsvarlig måde. Vi må dog nu indse, at det ikke længere er realistisk, at vi kan nå at finde en løsning der gør det muligt at gennemføre koncerten 12. september 2020.
Direktør for Live Nation Danmark Jesper Christensen udtaler:
"Vi er så kede af det på The Minds of 99’s fans’ vegne. Live Nation og The Minds of 99 har været på en lang rejse sammen, som skulle kulminere i Telia Parken den 12. september, og vi føler så meget med bandet og deres fans, som har set koncerten som et absolut højdepunkt i år. Vi ved at det har været meget svært for bandet ikke at kunne kommunikere direkte med deres fans om hele processen, men det har desværre været så kompliceret, at vi har måtte råde dem til at holde kortene tæt til kroppen. Det er først i dag der er kommet en endelig afklaring. Vi vil gerne takke både bandet og deres publikum for tålmodigheden."
Statement fra bandet:
”Det har været nogle følelsesmæssigt virkelig hårde måneder. Vi ville så gerne have gennemført denne her koncert - også på en anderledes og sundhedsmæssig forsvarlig måde under Corona. Det var vi klar til, og der blev arbejdet benhårdt på det bag kulissen. Altså vi stod indtil i sidste uge i øvelokalet for at gøre os klar. Hele vores crew har arbejdet helt indtil nu, som om den skulle gennemføres, både på den normale måde og på en alternativ måde. Så det er en meget kedelig situation. Det værste har næsten været, at vi ikke har kunnet sige noget til vores fans, da koncerten har ligget i statens hænder, og vi har kunne komme til at påvirke det negativt ved at kommunikere udenom. Det har vi virkelig været kede af, og vi håber de kan tilgive os. Det skulle have været det helt store event i år, og ville have været helt udsolgt, havde det ikke været for Corona. Selvom vi har kæmpet helt indtil nu, så har vi jo godt vidst, at der var en risiko for, at det her kunne ske, så egentlig er det også rart, at der nu endelig er en afklaring. Vi har glædet os helt vildt til at samle alle vores fans under ét tag og lave en uforglemmelig aften i Parken. Det bliver det stadig. Bare næste år.”
Alle billetkøbere vil modtage en mail direkte fra Ticketmaster, hvor de vil få mulighed for at ombytte deres nuværende billet til en ny billet til datoen i 2021. Har man ikke mulighed for at deltage, kan man få sine penge retur.
Billetpriser: Golden Circle 650,- /PL1 650,- / PL2 420,- / PL2U (stå) 420,- / PL3 270 kr. + gebyr
Billetsalget til den nye koncert i Telia Parken 11. september 2021 starter fredag 2. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Nøgleord
Kontakter
Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@livenation.dk
Heidi DegnPR & Promotion Manager
heidi@livenation.dkInformation om Live Nation Denmark ApS
Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn, PDH Music og Luger Denmark er ligeledes en del af Live Nation Danmark familien. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet med musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
CG5 indtager DR Koncerthuset, Studie 2 i 2025!1.8.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TikTok- og YouTube-stjernen CG5 kommer til DR Koncerthuset, Studie 2 den 6. december 2025!
Biffy Clyro i Store VEGA 2026!24.7.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Biffy Clyros mægtige rockhymner rammer VEGA med fuld kraft den 23. februar 2026!
Den fremadstormende amerikanske rapper, OsamaSon, vælter Store VEGA fredag 26. september 202522.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VEGA OG LIVE NATION PRÆSENTERER OsamaSon Store VEGA Fredag 26. september 2025
Den nigerianske sanger, sangskriver og performer, Lojay, bringer Afrobeat til Amager Bio den 11. september 202515.7.2025 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
LOJAY - XOXO TOUR AMAGER BIO 11. SEPTEMBER 2025
Den elektroniske emo-sensation 6arelyhuman bringer sin genre-bøjende sassyscene-lyd til Pumpehuset15.7.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6arelyhuman PUMPEHUSET 8. DECEMBER 2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum