Live Nation Denmark ApS

Den amerikanske rapper Kevin Gates gæster Aarhus og København

Del

KEVIN GATES ”I’M HIM EUROPEAN TOUR”

VOXHALL, AARHUS 2. APRIL

PUMPEHUSET, KBH. 3. APRIL

Amerikanske Kevin Gates besidder som rapper nogle ekstraordinært udkrængende kvaliteter. Generelt skaber han hiphop med ypperlig flair for flow, beats og tekster. I denne omgang gæster han både VoxHall i Aarhus og Pumpehuset i Kbh.

Kevin Gates er født i New Orleans og opvokset i Baton Rouge, Louisiana. Han udgav i starten af 2016 sit debutalbum “Islah”, der med Atlantic Records og mandens eget pladeselskab, Bread Winners’ Association, i ryggen blev et stort kommercielt hit. Albummet klatrede helt op på andenpladsen af den amerikanske albumhitliste Billboard 200 og opnåede hurtigt dobbeltplatin status. Netop Billboard 200 havde Gates dog allerede et imponerende indgående kendskab til. Flere af mandens mange mixtapes, der udkom forud for “Islah”, havde nemlig snust til top-40. Det gjaldt således både “Stranger Than Fiction” (2013), “By Any Means” (2014) og “Luca Brasi 2” (2014).

I henholdsvis foråret 2018 og 2019 landede EP'erne "Chained To The City" og "Only The Generals Gon Understand". Så sent som i september 2019 udkom Gates' andet regulære studiealbum, "I'm Him". Et album, der i sin første uge på markedet strøg op på fjerdepladsen på Billboard 200.

Afgørende for rapperens karriere var det, at han i 2012 blev opdaget af Lil Waynes pladeselskab, Young Money Entertainment. Det blev ganske vist ikke til en pladekontrakt, men en masse gode råd og ikke mindst en opfordring fra Young Money-manden Birdman til at starte sit eget pladeselskab. Det gjorde han, og så er vi tilbage ved nævnte mixtapes, samarbejdet med giganten Atlantic Records, “Islah”, de nyere EP'er og "I'm Him".

Kevin Gates tæller navne som Nas, Jay-Z, Tupac Shakur og Eminem som sine store inspirationskilder.

#ImHimTour

Billetpriser:

Voxhall: 235 kr. + gebyr

Pumpehuset: 255 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 24. januar kl. 11.00 via livenation.dk

Nøgleord

Kontakter

Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@livenation.dk

Information om Live Nation Denmark ApS

Live Nation Denmark ApS
Live Nation Denmark ApS
Frederiksberg Allé 3
1621 København V

35 25 41 00https://www.livenation.dk/

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn, PDH Music og Luger Denmark er ligeledes en del af Live Nation Danmark familien. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet med musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye