Spritnyt dansk band, HUGORM, bider fra sig og annoncerer debut-koncerter og debut- EP
8.1.2020 09:35:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
HUGORM / KPH VOLUME / FREDAG 20. MARTS
Hanstholm Hallen, Hanstholm, 21. marts
Spritnyt dansk band, HUGORM, bider fra sig og annoncerer debut-koncerter og debut- EP
Kend den på det siksakstribede mønster og det stærke giftbid: Hugormen er Danmarks farligste dyr.
Bandet HUGORM er blevet til som et lystdrevet producer-projekt i Klitmøller Cold Hawaii, hvor de tre tilflyttere Simon Kvamm, Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannson opdagede, at de delte den samme trang. En trang til at ventilere deres skråt-op-fingre i musik. Morten havde lavet en ordentlig bunke instrumental-skitser; midt om natten mens hans familie lå og sov, sad han på sit badeværelse med høretelefoner på og lod sin guitar brække sig ind i ”Garageband” på computeren. Skitserne blev til den spæde start for hugormen, der snart voksede sig større og stærkere, som de tre mødtes over musikken og begav sig dybere ned i, hvad denne hugorm egentlig var for en størrelse.
HUGORM er lyden af en knallert 45, der møder en kamel på stranden ved Vesterhavet: koldfrontskeyboards, blæsende bastante beats, den rockede rastløshed og så naturligvis det maleriske melodiøse. Som HUGORM selv siger om musikken: ”Massive Attack møder Malk De Koijn møder Prodigy møder Post Malone møder Love Shop møder Beastie Boys. Vi kan godt lide 90'erne samt ord, der smager af salmiak.”
Bag HUGORMs tekstunivers ligger der, hvad bandet refererer til som katarsis – en sjælerensning og maskingeværssalve af indestængte tanker og følelser. Det bevæger sig fra det rablende og sprogjonglerende til det decideret spiddende. HUGORM er den bløde mand, der bider fra sig.
Katarsis er også centralt, når det kommer til HUGORM live. ”Det handler om at rase ud, rense ud og ikke mindst spasse ud”, som frontmand Simon Kvamm siger. HUGORM på en scene er en helt ekstraordinær total-oplevelse, hvilket kun få heldige publikummer foreløbig har haft adgang til ved et par testshows.
I 2020 får flere dog muligheden, idet Roskilde Festival allerede i efteråret bookede bandet til sommerens festival. Og til marts spiller bandet sine to første rigtige koncerter:
20. marts 2020
KPH Volume, København
21. marts 2020
Hanstholm Hallen, Hanstholm
Fredag den 24/1 udkommer HUGORMs første EP ”FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”
Følg HUGORM:
Billetpris for koncerten på KPH Volume: 250 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag 10. januar kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Der vil være presale til koncerten på KPH Volume for Live Nation Danmark nyhedsbrevsmodtagere fra torsdag 9. januar kl. 10.00 (23 timer). (OBS: Hvis man ikke allerede på annoncerings- tidspunktet er modtager af LNs nyhedsbrev kan der gå op til en uge før nye profiler er synkroniseret, og tilgængelige i vores nationale nyhedsbrevsdatabase. Det er altså først når profiler er aktive i denne database, at de vil modtage vores nyhedsbrev og ligeså muligheden for presale.)
Arrangør KPH VOLUME: Live Nation
Arrangør Hanstholm: Blæst festivalen, kontakt: Kristian Sannemand Kjøller kkjoeller@gmail.com
Nøgleord
Kontakter
Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@livenation.dk
Heidi DegnPR & Promotion Manager
heidi@livenation.dkInformation om Live Nation Denmark ApS
Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
SPEED i Pumpehuset 2026!10.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev SPEED i Pumpehuset den 18. august 2026!
Elder vender blikket mod Pumpehuset i 202710.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 12. februar 2027 kan Elder opleves i Pumpehuset. Med to årtier bag sig, et nyt album i ryggen og et ry som et af heavy psychedelic rocks mest særegne navne, kan publikum forvente en koncert med tunge riffs, progressive mønstre, hypnotiske grooves og atmosfære, der åbner sig lag for lag. Med sig har de Temple Fang som support.
Glen Hansard indtager DR Koncerthuset den 5. oktober 202610.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Live Nation & DR Koncerthuset Præsenterer GLEN HANSARD DR KONCERTHUSET, STUDIE 2 5. OKTOBER 2026
Napalm Death i Pumpehuset 2026!10.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Napalm Death i Pumpehuset den 8. november 2026!
Melrose Avenue annoncerer dansk koncert i 20279.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 12. februar 2027 kan publikum opleve Melrose Avenue live i Danmark. Efter udsolgte turnéer i USA og Europa og millioner af fans verden over er bandet klar til at møde det danske publikum i Hotel Cecil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
