De danske rock-ikoner fra D-A-D spiller to store indendørskoncerter på dansk grund til næste år.
D-A-D I JYSKE BANK BOXEN / FREDAG 20. MARTS & ROYAL ARENA / LØRDAG 21. MARTS
D-A-D optræder i Jyske Bank Boxen og Royal Arena den 20. og 21. marts 2020
De danske rock-ikoner fra D-A-D spiller to store indendørskoncerter på dansk grund til næste år: Jyske Bank Boxen i Herning fredag den 20. marts 2020 og Royal Arena i København lørdag 21. marts 2020.
D-A-D har lige siden deres internationale hit ”Sleeping My Day Away” i 1989 befundet sig i dansk rocks absolutte superliga – og der bliver de liggende længe endnu. Bandet har gennem årene defineret sig selv gennem en helt unik musikalsk profil, intens spilleglæde og masser af humor, der i dag brænder mere igennem på scenen end nogensinde før. Der er rå rockpower på tanken, når de fire forvoksede drengerøve starter motoren og trykker pedalen i bund!
Det kan det danske koncertpublikum snart opleve, når D-A-D til næste år spiller to kæmpestore indendørsshows på hjemmebane: I Jyske Bank Boxen i Herning den 20. marts 2020 og i Royal Arena i København den 21. marts 2020. Bandet har spillet både Danmark og Europa tyndt her i sommeren og efteråret, og interessen blandt publikum har aldrig været større, fortæller forsanger Jesper Binzer:
”Vi kan mærke over hele Europa, at der er en fornyet interesse i at opleve et band, der bare kan det dér. Vi er simpelthen gået fra at være et ’gammelt’ orkester til at blive et ’klassisk’ orkester. Rockkulturen er blevet ældre sammen med os, og det er en kultur, alle kender og holder af.”
De to 2020-koncerter er nogle af D-A-D’s første store indendørsshows i Danmark i flere år, og publikum kan roligt se frem til nogle rigtigt store oplevelser, fortæller Binzer:
”Når vores koncerter bliver sat så stort op som her, så forpligter det. Folk forventer rigtigt meget af scenografien og vores gamle hits – og selvfølgelig akrobatik og alle mulige tosserier på scenen.
Vi har i dag for længst nået alle vores ambitiøse mål, så nu strækker vi os efter nogle nye. Vi har alle sammen stadig den samme rastløse energi i kroppen, så vi læner os ikke bare tilbage, ryger en majspibe og hører noget bluesjazz. Vi rækker ud efter noget nyt, vi næsten ikke kan nå, så blodspændingen er helt oppe.
Det er et helt særligt talent, vi havde allerede dengang, hvor vi slet ikke kunne spille. Det er indbegrebet af D-A-D. Vi er måske dét band på disse breddegrader, der er bedst til at rense publikums ører med tråd. Forvent nogle rigtigt høje guitarer!”
D-A-D er et band med sjæl, og som ved, hvem de er. Deres intense energi, fængende melodier, kæmpestore overskud på scenen og fandenivoldske attitude skaber altid helt uforglemmelige live-oplevelser. Glæd jer til en ny omgang med de danske rockveteraner i 2020!
Billetpriser - Jyske Bank Boxen: PL1 520,- / PL2 450,- / PL2U 450,- / PL3 325,- / PL4 270 kr. + gebyr
Billetpriser - Royal Arena: PL1 520,- / PL2 450,- / PL2U 450,- / PL3 325,- / PL4 270 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag 11. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Presale: Hvis du er Netpet via D-A-Ds hjemmeside, er det muligt at købe billetter allerede i morgen, onsdag kl. 10.00. Tjek din e-mail for direkte link til forsalg og kodeord!
Der vil være presale Jyske Bank kunder og Live Nation Danmark nyhedsbrevsmodtagere presale fra onsdag 9. oktober kl. 10.00 (48 timer). Læs mere på www.jyskebank.dk/musikken og livenation.dk
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.Nøgleord
Kontakter
Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@livenation.dk
Heidi DegnPR & Promotion Manager
heidi@livenation.dkInformation om Live Nation Denmark ApS
Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Slaughter To Prevail indtager K.B. Hallen i 2026!4.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev deathcore-bandet Slaughter To Prevail sammen med Dying Fetus og Suicide Silence i K.B. Hallen den 31. januar 2026!
Drake med PARTYNEXTDOOR: $ome $pecial $hows 4 EU @ Royal Arena 24. & 25. august 20253.6.2025 10:25:30 CEST | Pressemeddelelse
DRAKE ANNONCERER ‘$OME $PECIAL $HOWS 4 UK EU’ TOUR MED PARTYNEXTDOOR ROYAL ARENA / 24. + 25. AUGUST 2025
Florence Black indtager BETA i 2025!30.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Florence Black i BETA den 19. november 2025!
VOLA indtager DR's Koncertsal i 2025!28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev progressiv metal med dansk-svenske VOLA i DR’s Koncertsal 30. november 2025!
AMINÉ ANNONCERER TURNÉ I NORDAMERIKA, STORBRITANNIEN & EUROPA, HVOR HAN LÆGGER VEJEN FORBI FALKONERSALEN27.5.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aminé – Tour de Dance 2025 Falkonersalen Fredag den 19. december 2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum