Gojira med Alien Weaponry og Employed To Serve i Den Grå Hal 22. januar 2022
1.7.2021 11:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
GOJIRA I DEN GRÅ HAL LØRDAG 22. JANUAR 2022
Support: Alien Weaponry og Employed To Serve
Organisk og kompromiløs metal i Den Grå Hal til januar!
Få metalbands har formået at balancere på barrieren mellem at være undergrund og mainstream, men det gør Gojira. De progressive franskmænd har etableret sig som et af heavy metallens mest kreative og intellektuelle bands, der betragtes som pionerer og værende blandt genrens allerstørste. Gojira er kendt for sine tekster, der kredser om et holistisk menneskesyn og miljøbevidsthed, og så selvklart for deres komplekse tekniske overlegenhed.
I 2016 udgav Gojira deres sjette studiealbum ”Magma”, og man kunne samme år opleve dem på Roskilde Festival foran en pakket Arena scene. Bandet består af søskendeparret Joe og Mario Duplantier på henholdsvis vokal/guitar og trommer samt guitarist Christian Andreu og bassist Jean-Michel Labadie. I 2015 lagde Gojira også COPENHELL ned og scorede lutter imponerende anmeldelser.
30. april i år udgav de så deres længe ventede syvende album 'Fortitude'. GAFFA lavede i den forbindelse, interview med bandets guitarist og primære sangskriver Joe Duplantier. Læs interviewet HER, og tjek deres 5-stjernede anmeldelse af albummet ud HER.
Når Gojira besøger den Grå Hal til januar, bliver det bl.a. med det newzealandske band Alien Weaponry som support. Alien Weaponry er blevet kendt for deres unikke kombination af thrash metal og deres newzealandske maorikultur. Alien Weaponry er “one of the most exciting young metal bands in the world right now” hvis man spørger amerikanske Revolver Magazine. Og det er de ikke ene om. Siden udgivelsen af deres debutalbum 'Tū' i 2018, har fans, bloggers, musikbranchen og medier verden over udtrykt begejstring over Alien Weaponrys unikke blanding af thrash metal og Te Reo Māori (det indfødte sprog i New Zealand). I 2019 kunne bandet opleves på COPENHELL, hvor festivalen havde arrangeret en uforglemmelig ”Haka greeting” velkomst for bandet sammen med 6000 publikummer – se med HER.
Bandet udgiver 17. september nyt album med titlen 'Tangaroa', der sætter fokus på vigtige miljømæssige emner. Trioen har for nyligt udsendt titelnummeret som single, der handler om, at vores verdenshave er ved at blive kvalt af os mennesker og vores affald. Lyt HER.
Employed to Serve vil denne lørdag vinteraften i januar måned åbne ballet. Employed to Serve er den soniske inkarnation af en hel generations desillusion. En generation er er blevet løget for, pranget til og fået at vide “get over it”.
De er børn af en tid, hvor det føltes som om der var blevet givet op på deres generation, på deres drømme og ambitioner. Musikken er hård og utilgivelig, men bandet har gennem alle deres udgivelser, et vedvarende positivt tema i deres lyriske univers, som fokuserer på at forbedre sig, i stedet for at sidde fast i den elendige dagligdags trummerum. Med Employed To Serve handler det om at stræbe efter og opnå en tro på, at der kommer noget godt i deres generations livstid.
I 2015 udkom bandets debutalbum 'Greyer Than You Remember', og i 2017 landede 'The Warmth Of A Dying Sun' til stor kritikerros bl.a. fra Kerrang som havde det som årets album. Samme dag som Alien Weaponry - 17. september udkommer det nye album 'Conquering', hvorfra du allerede nu kan lytte til singlen 'Exist'.
Billetpriser: 430 kr. (+ 45 gebyr)
Billetsalget starter mandag 5. juli kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Nøgleord
Kontakter
Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@livenation.dk
Heidi DegnPR & Promotion Manager
heidi@livenation.dkInformation om Live Nation Denmark ApS
Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn, PDH Music og Luger Denmark er ligeledes en del af Live Nation Danmark familien. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet med musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Artemas i Store VEGA 2026!1.4.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Artemas indtager Store VEGA den 1. december 2026!
Katinka annoncerer koncert i K.B. Hallen27.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Katinka tager et stort skridt, når hun den 6. marts 2027 indtager scenen i K.B. Hallen i København. Koncerten bliver hendes største til dato og markerer endnu en milepæl i hendes allerede imponerende solokarriere.
Heave Blood & Die bringer deres vilde, grænseløse lyd til Beta25.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
24. maj 2026 kan du opleve den norske trio i Beta. Med en lyd der bevæger sig på tværs af genrer og en liveenergi, der rammer både krop og hoved, er der lagt op til en intens aften.
Lucinda Williams i DR's Koncertsal 2026!25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Lucinda Williams, når hun forener country, rock og poesi i DR’s Koncertsal 15. september 2026!
NIALL HORAN ’DINNER PARTY LIVE ON TOUR’ ROYAL ARENA LØRDAG 10. OKTOBER 202624.3.2026 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
NIALL HORAN ANNONCERER FØRSTE DEL AF SIN TURNÉ PÅ TVÆRS AF STORBRITANNIEN OG EUROPA NYT ALBUM DINNER PARTY UDKOMMER 5. JUNI VIA CAPITOL RECORDS Første single “Dinner Party” ude i dag – lyt nu HER Det officielle billetsalg starter 2. april kl. 10.00 med presales fra 31. marts
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
