UK’s største nye rap-navn, Dave gæster Store VEGA 25. oktober.
11.4.2019 19:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
VEGA, Droz Daily Steezin og Live Nation præsenterer
DAVE FREDAG 25. OKTOBER 2019 I STORE VEGA
Han har tracks til at turn-up, til damerne og dansegulvet, til de stille nætter og bars og punchlines hvor de færreste kan følge med. Han kan det hele! – Danijel Drux
Efter udgivelsen af det skelsættende album ’Psychodrama’ indtager UK’s største nye rap-navn, Dave, Store VEGA 25. oktober.
I en alder af bare 20 år har Dave hurtigt etableret sig selv som et af Storbritanniens mest lovende nye talenter. Hans debutalbum ’Psychodrama’ toppede hitlisterne i UK i den første uge og blev det hurtigst streamede britiske debutalbum nogensinde. Det har også høstet topanmeldelser hos flere prominente magasiner bl.a. The Independent som skrev at albummet er ”et af de mest gennemtænkte, bevægende og nødvendige albums i 2019”, The Guardian, som udråbte albummet som ”et mesterværk” og Soundvenue, der i deres 5-stjernede anmeldelse skrev: ”Psychodrama er et af de skarpeste samfundsdiagnostiske hiphopværker, den britiske scene har set”.
Koncerten arrangeres i samarbejde med Droz Daily Steezins Danijel Drux, ekspert i UK-rap og velkendt i det britiske rap-miljø. Han udtaler yderligere om Dave: ”Når jeg taler med diverse artister fra UK, giver de mig ret i at det giver ingen mening at Dave kun er 20 år gammel! Han rapper om ting, som er utrolig vigtige i den tid de lever i ovre i UK, hvor bandekriminalitet bliver glorificeret og angst er et tabuemne, er han bare et friskt pust til deres samfund. Jeg har set ham live i London og det er med garanti et perfektionistisk show han leverer, hvor man kommer hele vejen rundt.”
Daves vej mod toppen har været defineret af en række banebrydende øjeblikke, fra da Drake remixede hans single ’Wanna Know’ i 2016, til da Dave blev den yngste nogensinde til at modtage en Ivor Novello Award for sit syv minutter lange politiske track ’Question Time’ fra 2017, til da hans street anthem ’Funky Friday’ ramte #1 på den officielle hitliste i UK. Dave har altid gået imod strømmen og nægter at gå på kompromis. Han fortsætter konstant med at genopfinde modellen for at opnå succes i moderne britisk musik. ’Psychodrama’ har sat en stor fed streg under dette, men det er kun begyndelsen!
I 2019 drager Dave ud på en omfattende ’Psychodrama Tour’, som starter i England, og vil se rapperen give koncert på dansk jord i Store VEGA 25. oktober; Et sted som rapperen vil kunne huske for sin udsolgte koncert på Ideal Bar tilbage i november 2018. Denne gange bliver det i større rammer og med sangene fra ’Psychodrama’ som kronen på værket.
Billetpriser: 200 kr. + gebyr
Billetsalget er starter 12. april via vega.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk.
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.Nøgleord
Kontakter
Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@livenation.dk
Heidi DegnPR & Promotion Manager
heidi@livenation.dkInformation om Live Nation Denmark ApS
Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 40 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
OPLEV CHARLOTTE WESSELS & THE OBSESSION I PUMPEHUSET I 20278.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. februar 2027 spiller Charlotte Wessels i Pumpehuset sammen med sit band The Obsession. Med ny musik på vej og et stærkt bagkatalog inviterer hun til en koncert, hvor personlige fortællinger og stærke sange er i centrum. Melissa Bonny åbner aftenen som special guest.
Declan Welsh & The Decadent West klar til Beta8.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. oktober 2026 kan publikum i København opleve Declan Welsh & The Decadent West i Beta, når den Glasgow-baserede gruppe lægger vejen forbi som del af deres europæiske tour.
Kurt Vile & The Violators i Store VEGA 2026!7.4.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Kurt Vile & The Violators i Store VEGA den 18. august 2026!
TENSIDE OG AURORAWAVE DELER SCENE I BETA 1. OKTOBER 20267.4.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 1. oktober 2026 mødes TENSIDE og aurorawave i Beta til et co-headline-show, hvor moderne metal og reggaecore står side om side. Med Sugar Spine som special guests er rammen sat for en aften med høj intensitet, fysisk energi og klare musikalske identiteter.
Den Grammy-prisvindende R&B-sanger og sangskriver Ella Mai annoncerer Do You Still Love Me? Tour, der starter i København den 13. september 20267.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Live Nation og VEGA præsenterer Ella Mai STORE VEGA 13. SEPTEMBER 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
