Overraskelse fra Simon Kvamm: Danner helt nyt band
8.1.2020 09:00:00 CET | Luger | Pressemeddelelse

Musikeren Simon Kvamm har i lang tid haft brug for at »rase ud, rense ud og ikke mindst spasse ud«. Derfor præsenteres nu et nyt band med navnet Hugorm, som den 44-årige sanger har stiftet sammen med musikerkollegerne Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannson.
Hugorms første ep, 'Folk skal bare holde deres kæft', udkommer 24. januar. I marts giver bandet koncert i København og Hanstholm og er ligeledes booket til at spille på årets Roskilde Festival Det oplyser Simon Kvamm i sit nyhedsbrev.
"Kære venner og veninder. Jeg har lavet et nyt band. Det hedder Hugorm og handler om at rase ud, rense ud og ikke mindst spasse ud. Noget, jeg længe har haft lyst til og tiltagende brug for", skriver han.
I sit nyhedsbrev beskriver Simon Kvamm musikken som at hælde noget Massive Attack, Malk de Kojn, Prodigy, Love Shop og Post Malone i samme gryde.
Hugorm blev etableret i Klitmøller i Thy i 2017. "Det startede med, at Gorm sad på sit badeværelse med høretelefoner på og hev i sin guitar om natten, mens hans familie lå og sov", skriver Simon Kvamm og fortsætter:
"For mig var det en befrielse at synge på musik startet af nogle andre end mig selv. Og at bruge humoren og aggressionen for at komme endnu tættere på noget sandt."
Kontakter
Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@luger.dk
35254100
Billeder
Information om Luger
Luger er en af Skandinaviens førende booking, koncert- og festivalarrangører. Vi arrangerer koncerter med både danske og internationale artister. Luger startede i Sverige, og blev grundlagt i Sandviken i 1991. Det svenske kontor har siden 1998 haft base i Stockholm. Luger Sverige er udover deres arbejde med artister og koncerter, også arrangør af festivalerne Way Out West, Åre Sessions, Lollapalooza Stockholm (med Live Nation) og Popaganda (med Föreningen Popaganda). I januar 2018 åbnede Luger Denmark i København som booking agentur for Skandinaviske artister, og fulgte i november 2019 trop med det svenske kontor, da en afdeling for internationale artister blev åbnet. Lugers fokus har fra starten været at bringe ny og spændende musik frem, som vi brænder for.
Følg pressemeddelelser fra Luger
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Luger
Soul-sensationen Jalen Ngonda annoncerer headline-tour i 2026 med stop i Amager Bio 16. oktober6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Luger og Amager Bio præsenterer Jalen Ngonda Fredag 16. oktober 2026 Amager Bio
Drum & bass-pioneren Sub Focus vender tilbage til Danmark med eksklusivt natshow i Poolen24.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Luger præsenterer Sub Focus Poolen Lørdag den 21. november 2026
Naomi Sharon vender tilbage til København efter udsolgt VEGA-koncert9.6.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Luger og DR Koncerthuset præsenterer Naomi Sharon DR Koncerthuset, Studie 2 Onsdag den 28. oktober 2026
nimino følger op på O Days-succes med koncert i Pumpehuset9.6.2026 16:03:45 CEST | Pressemeddelelse
Luger og Pumpehuset præsenterer nimino Pumpehuset, København Torsdag den 15. oktober 2026
GUZO annoncerer headlinekoncerter på TRAIN og Lille VEGA1.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sin stærke vokal, organiske produktioner og ærlige sangskrivning har GUZO markeret sig som en kunstner med en særlig position i det danske musikmiljø. Nu annoncerer den danske artist og sangskriver to headlinekoncerter på TRAIN i Aarhus og Lille VEGA i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

