Luger

Debut single- og video fra Ida Laurberg

Del
Det sker ikke så tit, men det er altid overraskende, fedt og overskudsagtigt, når en ny kunstner træder frem fra skyggen og præsenterer hele pakken fra dag et.

Hermed: Mød Ida Laurberg, en 19-årig musiker fra Helsinge, der umiddelbart virker som et ret godt bud på en ny dansk popstjerne.

Laurberg har i dag udsendt sin officielle debutsingle ‘Grayzone’, og her er der altså styr på både vokal, æstetik, musik og til slut videoen, som vi har premiere på.

For lige at tage førnævnte faktorer én af gangen: Laurberg kan både de kraftfulde udladninger og de høje, ømme toner i omkvædet. Den dystre, elektroniske popstil lægger sig op ad Billie Eilish, men har stadig sin egen æstetik. Produktionen er skarp, nutidig, melodisk. Og så er videoen en flot lavet stalker-fantasi, der kører i forlængelse af selve teksten, som handler om Laurbergs minibesættelse af den kendte youtuber Grayson Dolan.

‘Grayzone’ er Ida Laurbergs første single på hendes nystartede pladeselskab All Chemistry, som hun har lavet sammen med sin manager. Det er dog ikke hendes allerførste sang, der er ude i æteren: Tilbage i 2016 udgav hun helt på egen hånd den hjemmeproducerede ‘Puppy Dog Eyes’, der blev lavet på værelset i Helsinge. Dén sang har siden 2016 opnået i omegnen af 20 millioner streams på tværs af Spotify og Youtube, men nu er tiden altså kommet til, at Laurberg lancerer karrieren for alvor.

For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Kontakter

Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@luger.dk
35254100

Billeder

Information om Luger

Luger
Luger
Frederiksberg Allé 3
1790 København V

https://luger.dk/

Luger er et af Skandinaviens førende booking, koncert- og festivalarrangører. Vi arrangerer koncerter med både lokale og internationale artister i hele Europa, samt en række festivaler i Sverige.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye