Niras A/S

Aarhus Vand får ny viden om deres spildevand efter stort innovationsprojekt

Del
Et 3-årigt innovationsprojekt støttet af MUDP giver nye indsigter i, hvilke typer af vand, der løber i kloakledningerne. Ved hjælp af sensorer, ’datacrunching’ og machine learning har projektet kortlagt såkaldt ’uvedkommende vand’ i en del af Aarhus.

Under de danske byer løber der kilometervis af spildevandsledninger, som leder beskidt vand til renseanlægget. Men spildevandsledningerne lever ikke en uforstyrret tilværelse under jordoverfladen. Store regnskyl og stigende grundvand sætter mange steder ledningerne under pres – et pres der kan blive så stort, at der trænger ’uvedkommende vand’ ind.

I Aarhus-bydelen Tranbjerg bor der ca. 7.300 personer fordelt i omtrent 3.000 boliger, og under bydelen løber der 40 km spildevandsledninger. Disse spildevandsledninger i Tranbjerg har været genstand for et stort innovationsprojekt, som har undersøgt vandet i ledningerne med ny teknologi i form af sensorer og målere i kombination med machine learning-modeller.

Resultatet viser, at op til 54 % af vandet i ledningerne er uvedkommende vand. Helt konkret er det beregnet, at der i Tranbjerg siver 300.000 m³ grundvand ind i kloakkerne om året. Men mest opsigtsvækkende er det, at op til 14 % af vandmængden er fejlkoblet vand.

Det nyskabende ved innovationsprojektet i Tranbjerg er, at det nu er muligt at måle, hvilke typer vand der trænger ind i kloaksystemet, og hvor det sker. Det er muligt via ’flowmålinger’, som analyserer, hvornår vandet strømmer i ledningsnettet. På den måde kan det uvedkommende vand opdeles i kilder – fx grundvand, regnvand eller fejlkoblet vand.

Læs hele pressemeddelelsen på niras.dk her

Mere om DRAINman

  • Innovationsprojektet DRAINman har kørt fra 2018-2021
  • DRAINman er en sammentrækning af ’Drainage Management’
  • Syv partnere har deltaget: Aarhus Vand, DHI, Grundfos, Wavin, Per Aarsleff, Aalborg Universitet og NIRAS
  • Projektet er støttet af midler fra MUDP - Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram – under Miljøstyrelsen

Nøgleord

Kontakter

Sara Bugge Ploug
Ekspertisechef, NIRAS
SBP@NIRAS.DK
Telefon 6039 4184


Lene Bassø Duus
Fagleder for hydraulik og spildevand, Aarhus Vand
Lene.Basso@aarhusvand.dk
Telefon 5157 6348


Nanna Rørbech
AC-Tekniker, MUDP sekretariatet, Miljøstyrelsen
naroe@mst.dk
Telefon 2238 4847

Billeder

Links

Information om Niras A/S

Niras A/S
Niras A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød

+45 4810 4200https://www.niras.dk

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

Ansvarlig vandforvaltning er nøglen til industriens samfundsansvar og langsigtede drift10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny rapport peger på, at fødevare- og life science-producenter i Danmark i stigende grad bør tage ansvar for deres vandforbrug og spildevandshåndtering – ikke kun for at sikre stabil drift, men også for at mindske deres påvirkning på biodiversitet og lokale vandmiljøer. Øget vandindvinding og udledning fra industrien stiller nye krav til, hvordan virksomheder balancerer produktion med miljøhensyn.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye