Nordsjælland mister borgere og arbejdskraft
I de seneste mange år er der blevet flere danskere, men desværre falder antallet af borgere i den arbejdsduelige alder alligevel i det meste af Nordsjælland. Og den dårlige nyhed er, at det kommer til at fortsætte. Fra 2020 til 2045 vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder fra 20-64 år falde med 6,5 procent viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Værst ser det ud i områdets nordligste kommuner –eneste kommuner, der ifølge Danmarks Statistiks fremskrivninger får en lille stigning i 20-64-årige borgere, er Allerød og Hillerød.
- For dynamikken, handlen og livet i Nordsjælland er det ærgerligt, at befolkningstallet går nedad. Det er en tendens, som mærkes allerede nu, hvor mange virksomheder mangler arbejdskraft. Den fortsatte negative befolkningsudvikling kommer til at ramme virksomhedernes vækst, så det er et alvorligt problem, siger Peter Lanng Nielsen, formand for DI Hovedstaden.
Udviklingen ser især kritisk ud for en række nordsjællandske kommuner, som i perioden falder med over ti procent i antallet af borgere mellem 20 og 64 år. Det gælder Frederiksund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hørsholm kommuner. Nordsjælland er dog ikke det hårdest ramte område i Danmark – det ser værre ud i eksempelvis Nordjylland, Vestjylland, Sydjylland og Vest- og Sydsjælland.
- Det er en sølle trøst, at andre landsdele har en værre udvikling i sigte. Men det er alvorligt nok, at nordsjællandske virksomheder mister arbejdskraft, når manglen på medarbejdere er stor allerede. Især i landområderne må politikere, virksomheder og organisationer stå sammen i et forsøg på at vende udviklingen, siger Peter Lanng Nielsen.
Inden for hver enkelt kommune vil borgerne oftest samle sig om det lokale kraftcenter, som er kommunens største by. Kraftigst i byer på mellem 20.000 til 50.000 indbyggere som i Nordsjælland er Helsingør, Hillerød og Hørsholm. Der sker en såkaldt urbanisering på lokalt niveau, altså vi klumper os sammen i byer rundt om i landet. Så selv om Helsingør Kommune samlet oplever en befolkningsmæssig tilbagegang, så kan byen Helsingør godt være i gang med en positiv udvikling.
- Den positive tendens fra kommunernes hovedbyer er den positive melding i de nye tal. Det er vigtigt, at de fleste nordsjællændere kan bo i nærheden af et lokalt kraftcenter, som kan trække virksomheder, handel, uddannelser og penge til sig, siger Peter Lanng Nielsen.
På landsplan sker den største befolkningstilvækst til de store byer som København, Aalborg og Aarhus. Væksten i København kommer dog ikke længere fra tilflytning fra de andre kommuner – den kommer udelukkende fra mange fødsler, indvandring og stigende levealder. I Aarhus og Aalborg var der indtil 2020 stadig nettotilflytning.
Udvikling i antallet af personer i alderen 20-64 år
Udvikling i 20-64 årige fra 2020 til 2045
Område |
Antal, 1.000 personer |
Udvikling i pct. |
Nordsjælland |
-16,0 |
-6,5 |
Allerød |
0,8 |
5,9 |
Egedal |
-0,6 |
-2,5 |
Fredensborg |
-1,3 |
-6,2 |
Frederikssund |
-2,8 |
-11,7 |
Furesø |
-0,8 |
-3,6 |
Gribskov |
-3,3 |
-15,5 |
Halsnæs |
-2,1 |
-12,6 |
Helsingør |
-3,7 |
-11,0 |
Hillerød |
0,0 |
0,1 |
Hørsholm |
-1,3 |
-10,9 |
Rudersdal |
-0,8 |
-2,9 |
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger hos Peter Lanng Nielsen via pressekoordinator Lars Bøgeskov på 2236 3138.
Information om DI Hovedstaden
For yderligere information om DI Hovedstaden:
Chefkonsulent Anne Ginderskov Hansen
Mail: angh@di.dk
Tlf. 3377 4841
Mobil: 4079 5870
Koordinator Mischa Thordahl-Jensen
Mail: mgb@di.dk
Tlf. 7216 0216
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Postnummeret afgør hvor ofte bussen kører i Nordsjælland17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Halsnæs, Helsingør og Fredensborg, så kører busserne mindre i Rudersdal, Gribskov og Hørsholm, hvor over 25 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Nødvendigt med flere busser i fremtiden17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Gladsaxe, Dragør, Ishøj og Hvidovre, så kører der færre busser i Ballerup, i København og på Frederiksberg, selvom mellem 25 og 70 procent af familierne ikke har bil. Busforbindelser er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Innovativ lokal vækstvirksomhed hædres med DI-pris13.12.2024 10:26:55 CET | Pressemeddelelse
Alle mennesker og virksomheder er afhængige af rent vand. Det sørger virksomheden Alumichem i Birkerød for – både i ind- og udland. Virksomheden har specialiseret sig i at rense genstridigt spildevand med et meget lavt CO2-aftryk. Alumichem gør Danmark og verden renere og grønnere, og derfor modtager virksomheden DI Hovedstadens Initiativpris 2024.
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Nordsjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Nordsjælland. Men hvis det skal lykkes de nordsjællandske skoler allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Hovedstaden
Omkring hver tredje virksomhed i hovedstadsområdet samarbejder med en skole16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I hovedstadsområdet samarbejder kun 40 procent af virksomhederne med en lokal skole om f.eks. erhvervspraktik eller klassebesøg. Men det er alt for få, mener DI Hovedstaden, der opfordrer skolerne til at skrue op for samarbejdet med virksomhederne, hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at finde en uges erhvervspraktik til alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum