Køge er kåret som Årets Transportkommune i Region Sjælland
Ingen andre kommuner i Danmark har forbedret sin placering på listen over de mest transportvenlige kommuner i Danmark lige så meget som Køge Kommune. Køge Kommune har blandt andet sendt størstedelen af kommunens transportopgaver i udbud og udlicitering, investeret i forbedringer af vejnettet samt ydet medfinansiering til vejprojekter.
Det er brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD, der står bag undersøgelsen, som hvert år hylder Danmarks mest transportvenlige kommuner. Her vækker indsatsen fra Køge Kommune begejstring hos ITD’s administrerende direktør Carina Christensen.
”Hvor der er vilje, er der også vej. Det viser Køge Kommune med al tydelighed med den indsats, de det seneste år har lagt i at forbedre branchens vilkår i kommunen. Det vil ITD gerne anerkende og hylde på hele branchens vegne. Transporterhvervet er en forudsætning for hele samfundets velfærd og vækst, men vi er også en branche, som er meget afhængige af de lokale vilkår og rammer. Derfor er det en fornøjelse at se en kommune som Køge tage sin rolle og ansvar alvorligt”, siger Carina Christensen.
Direktøren for Connect Køge, Allan Munch, glæder sig også over den flotte placering og fremgang.
”Det har været en lang rejse med langsigtede og strategiske satsninger med udgangspunkt i blandt andet Køges beliggenhed, en flytning af Køge Havn og etableringen af transportcenteret. Derfor er det en ekstrastor fornøjelse at høre, at det bliver bemærket og anerkendt af branchen. Velfungerende transport og logistik er en af de allervigtigste vækstfaktorer for erhvervslivet. På å baggrund af transportcenteret og infrastrukturen er der rift om de grunde, vi kan udstykke. Blandt andet har Microsoft valgt at etablere sig i Køge”, siger Allan Munch, som forventer, at området vil blive udbygget yderligere i fremtiden eksempelvis med etableringen af en kombiterminal, som vil gøre omlæsningen fra jernbane til lastbiler nemmere i fremtiden.
Stærke transportkommuner er vigtige for hele erhvervslivet i Region Sjælland
Det er Køge Kommune, som klarer sig bedst i målingen af kommunernes transportvenlighed, men hele regionen får glæde af det, når transportbranchen trives.
”En velfungerende transportbranche er en forudsætning for vækst, velfærd og velstand. Ikke mindst Brexit har illustreret hvor sand den påstand er. Det er en styrke for al udvikling, produktion, handel og drift, at materialer, råvarer, produkter og fødevarer transporteres effektivt. Derfor er det positivt, at Køge Kommune arbejder så ambitiøst med branchens vilkår,” siger Carina Christensen.
ITD’s kåring af Årets Transportkommune bygger på en undersøgelse fra analyse- og rådgivningsvirksomheden IRIS Group, der trækker på statistiske data fra både offentlige myndigheder og institutioner samt en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til kommunerne.
Årets Transportkommune – Landsdækkende undersøgelse - top ti
Vejle Kommune |
1 |
Horsens Kommune |
2 |
Silkeborg Kommune |
3 |
Vejen Kommune |
4 |
Køge Kommune |
5 |
Solrød Kommune |
6 |
Favrskov Kommune |
7 |
Aabenraa Kommune |
8 |
Ikast-Brande Kommune |
9 |
Høje-Taastrup Kommune |
10 |
Årets Transportkommune i Region Sjælland - top tre
Køge Kommune |
1 |
Solrød Kommune |
2 |
Roskilde Kommune |
3 |
Årets Transportkommune: Landsvinder og regionsvindere
Region |
Vinderkommune |
Region Syddanmark |
Vejle Kommune (landsvinder) |
Region Midtjylland |
Horsens Kommune |
Region Sjælland |
Køge Kommune |
Region Hovedstaden |
Høje-Taastrup Kommune |
Region Nordjylland |
Frederikshavn Kommune |
Om undersøgelsen bag kåringen af Årets Transportkommune
Rangeringen af kommunerne på vejgodstransportområdet er foretaget af analyse- og rådgivningsvirksomheden IRIS Group for ITD. Undersøgelsen er baseret på data indsamlet fra juli til september 2021 og består af en kombination af registerdata fra Danmarks Statistik og Vejdirektoratet samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de tekniske forvaltninger i kommunerne. Der er indsamlet statistisk data fra 94 af landets kommuner (fire ø-kommuner er undtaget), og 62 kommuner har besvaret spørgeskemaundersøgelsen helt eller delvist.
Undersøgelsen vurderer blandt andet investeringer i det lokale vejnet, lokale faciliteter til for eksempel lastbilparkering, grønne tiltag på transportområdet, politiske initiativer, regulering af vejgodstransporten samt udlicitering og udbud af transportopgaver.
Den samlede rapport og tabel kan findes på www.aaretstransportkommune.dk
Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum