Influenza: Apotekerne har på 3 uger vaccineret næsten lige så mange som hele sidste sæson
De sidste tre uger er alle over 65 år, gravide i 2. og 3. trimester, visse typer kroniske patienter samt sundheds- og plejepersonale blevet tilbudt gratis vaccination mod influenza. Det tilbud har mere end 200.000 valgt at tage imod på et af landets apoteker.
I går blev der åbnet for influenzavaccination af alle andre personer, der for en pris på 187 kr. kan få et stik - også selv om de ikke er i risikogruppen.
Tallene for de sidste tre uger viser, at flest har sagt ja tak til vaccination på et apotek i Region Hovedstaden. Her har knap 60.000 borgere valgt at lade sig vaccinere på apoteket. Det svarer til ca. 18 procent af antallet af ældre på 65 år og derover i regionen. Denne procent er nogenlunde den samme over hele landet – dog med små udsving:
Region |
Antal borgere vaccineret på apotek |
Antal indbyggere fyldt 65 år |
Vaccinerede på apotek ift. ældre i regionen |
|
Hovedstaden |
59.103 |
322.621 |
18,3% |
|
Sjælland |
31.020 |
196.455 |
15,8% |
|
Syddanmark |
46.635 |
271.805 |
17,2% |
|
Midtjylland |
42.242 |
264.819 |
16,0% |
|
Nordjylland |
22.001 |
131.945 |
16,7% |
|
Hele landet |
201.001 |
1.187.645 |
16,9% |
Apotekerne skønnes at stå for omkring en fjerdedel af alle de gratis vaccinationer, der indtil nu er givet mod influenza i denne sæson. Tallene giver dermed ikke et fuldt billede af tilslutningen i de enkelte regioner, da de ikke medtager vaccinationer foretaget af praktiserende læger og andre aktører.
En foreløbig opgørelse fra Statens Seruminstitut viser, at det især er personer over 65 år, der er blevet vaccineret – herunder plejehjemsbeboere. I den lave ende af skalaen ligger sundheds- og plejepersonale.
Vaccinationstallene på apotekerne har de sidste par dage efter nogle meget travle uger stabiliseret sig på et niveau med omkring 6.000 vaccinationer på hverdage. Det ventes at stige nu, hvor andre end personer i risikogrupperne mod betaling også får mulighed for at få et stik.
Tilhører man risikogruppen, er vaccinationen fortsat gratis, og tilbuddet gælder frem til 15. januar. Se på www.apoteket.dk en oversigt over de 390 apoteker, der tilbyder vaccination.
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Administrerende direktør Anders Kretzschmar går på pension7.2.2025 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
Anders Kretzschmar har besluttet at gå på pension efter 21 år som administrerende direktør for Danmarks Apotekerforening.
Husk at tjekke om recepten er udløbet19.12.2024 04:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lægevagter og akuttelefoner skal ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle helligdage. Derfor opfordres alle til at tjekke deres recepter og få dem fornyet, inden lægen går på ferie. Står man i en akut situation, kan apoteket ofte hjælpe med genordination.
Abonnementsordning på medicin får penge til en foranalyse22.11.2024 08:58:54 CET | Pressemeddelelse
Der er en social slagside i det nuværende tilskudssystem til medicin. Når tilskuddet en gang om året nulstilles, så borgeren skal betale hele regningen selv, kommer mange i klemme. Derfor er det ifølge apotekernes formand glædeligt, at der nu er afsat penge til en forundersøgelse af, hvad det kræver at udvikle en digital abonnementsordning på medicin, der udjævner tilskuddet over hele året.
Ny analyse: Danmark har Europas laveste priser på kopimedicin i 202431.10.2024 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Helt ny analyse viser, at de danske forbrugere betaler mindst for kopimedicin i hele Europa, og at apotekernes medicinpriser er faldet kraftigt efter sidste års restordrer og prishop.
Danskerne brugte 6 procent mere medicin i 20238.10.2024 06:40:30 CEST | Pressemeddelelse
Vi købte i 2023 3,8 mia. døgndoser medicin på landets apoteker - knap 6 procent mere end året før. Ozempic og Wegovy var de mest omsatte lægemidler med 2,8 mia. kr. målt i udsalgspriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum