Ny helhedsplan for Padborg Erhvervsområde viser handlekraft
28.10.2021 09:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Et af de vigtigste erhvervsstrategiske områder i Aabenraa Kommune er placeret i og omkring Padborg. Især virksomheder inden for transport og logistik er placeret i området på grund af den centrale placering tæt på grænsen mellem Tyskland og Danmark, der gør det attraktivt at drive virksomhed fra, fordi den unikke position udgør porten til Europa.
For at sikre, at erhvervsområdet fortsat er attraktivt for eksisterende virksomheder og i forhold til at kunne tiltrække nye virksomheder og investorer, har Aabenraa Kommune i samarbejde med Padborg Transportcenter og Business Aabenraa fået udarbejdet ”Helhedsplan 2.0 for Padborg Erhvervsområde”, som netop er blevet vedtaget onsdag aften i byrådet.
- Padborgs succes som drejeskive til Europa beror på en lang historisk evne for dynamik og omstillingsparathed. Det vil vi gerne være med til at understøtte, og vi er derfor stolte og glade over, at det er sket i et tæt samarbejde med aktørerne i området, siger Philip Tietje, formand for Vækstudvalget for Land og By, og fortsætter:
- Den nye helhedsplan viser handlekraft og sætter retningen for at gøre området mere bæredygtigt ved for eksempel at udnytte 5G-infrastrukturen til udvikling af nye digitale og grønne løsninger eller muligheden for etablering af elstandere på Toldpladsen.
Et af de øvrige områder, der blandt andet også sættes fokus på i helhedsplanen, er tiltrækning og udvikling af arbejdskraft, så der sikres kvalificeret arbejdskraft.
- Helhedsplanen er virksomhedernes og Aabenraa Kommunes fælles ambition og fundament for de kommende års udvikling af området. Og et af områderne i planen er, at vi i fællesskab sikrer optimale forhold til, at virksomhederne kan få den rette arbejdskraft, siger Erik Uldall Hansen, næstformand for Vækstudvalget for Land og By, og uddyber:
- Erhvervsområdet har både behov for at tiltrække arbejdskraft fra særligt Slesvig-Holsten, men også fra det lokale arbejdsmarked. For at styrke denne indsats vil en rekrutteringsmanager blive placeret i området for at servicere de lokale virksomheder, mens det skal gøres mere attraktivt at tiltrække elever samt understøtte efter- og videreuddannelse af virksomhedernes medarbejdere.
Kontakter
Formand for Vækstudvalget for Land og By, Philip Tietje, tlf.: 61 33 66 77; e-mail: pti@aabenraa.dk
Næstformand for Vækstudvalget for Land og By, Erik Uldall Hansen, tlf.: 23 34 44 53; e-mail: euh@aabenraa.dk
Direktør Plan, Teknik & Miljø, Ditte Lundgaard Jakobsen, tlf.: 22 15 41 04; e-mail: dlja@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Indvielse af motorvejsbro ved Padborg søndag 28. juni1.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro.
Aabenraa Kommune sætter demensvenlig sundhed på dagsordenen i uge 1930.4.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4.-11. maj markerer Aabenraa Kommune Demensugen 2026 med temaet ’Demensvenlig sundhed’. Aabenraa Kommune sætter fokus på forebyggelse og udbredelse af viden om demens. Ambitionen er at gøre mødet og dialogen mellem borgere, pårørende og fagpersoner mere tryg.
Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X30.4.2026 08:18:50 CEST | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.
Kliplev er årets landsby i Aabenraa Kommune 202625.4.2026 18:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Kliplev kåret som årets landsby i Aabenraa Kommune. De får prisen på baggrund af deres flotte udvikling og fremdrift inden for både bosætning, erhverv og byliv. Prisen blev uddelt ved en stor byfest, hvor blandt andet Trinbrættet, en del af områdefornyelsen i byen, blev indviet.
Aabenraa Kalder igen unge til ringridning – denne gang med fællesspisning20.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag under Ringriderfesten inviterer Aabenraa Kalder unge mellem 25 og 35 år til en særlig VIP-fest, hvor gensyn, netværk og oplevelser smelter sammen i uformelle rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
