Nye tal: Nu falder efterspørgslen på håndværkere
21.10.2021 08:00:00 CEST | 3byggetilbud.dk | Pressemeddelelse

Fyldte ordrebøger hos håndværkerne og rekordhøj renoveringsiver blandt boligejerne har kendetegnet byggebranchen den sidste lange tid, men det ser ud til at vende nu. 3byggetilbud.dk, der er Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsopgaver, oplever nemlig et fald i antallet af indsendte byggeopgaver på 25 procent, når de sammenligner 1. kvartal af 2021 med 3. kvartal.
”Danskerne lægger i højere grad boligprojekterne på hylden, nu hvor samfundet igen er åbnet op, og vi ikke opholder os i hjemmet på samme måde længere,” siger Nynne Groth Hallander, kommunikationsansvarlig hos 3byggetilbud.dk. Og det er ikke kun hos 3byggetilbud.dk, at den faldende efterspørgsel kommer til syne.
Forskel på efterspørgslen: Mere facade mindre isolering
Ser man på danskernes google-trends var der 36 procent flere søgninger på ”badeværelser” i februar 2021 sammenlignet med september 2021. Det samme gælder for ”isolering”, der fik 39 procent flere søgninger i februar.
Det er dog langt fra alle brancher, der er påvirket af den faldende efterspørgsel. 3byggetilbud.dk har eksempelvis formidlet 31 procent flere facaderenoveringsopgaver og 33 procent flere omfangsdræn i 3. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal.
”Tidligere på året var det særligt større entrepriser og energirenoveringerne, boligejerne efterspurgte, men nu er det i langt højere grad forbedring af facaden og sokkel, der efterspørges. Det kan også hænge sammen med, at Energistyrelsens tilskudsordning til energiforbedringer ikke har mødt samme opbakning hos boligejerne denne gang,” siger Nynne Groth Hallander.
Midlerne i Energistyrelsens tilskudspulje blev i de forrige ansøgningsrunder revet væk på under et døgn, mens årets sidste ansøgningsrunde – der åbnede for ansøgning den 28. september – stadig ikke er tømt for midler.
Et tiltrængt pusterum
Selvom et fald på 25 procent i byggelysten kan lyde markant, skal det ses i kontrast til en periode, hvor antallet af håndværkeropgaver eksploderede.
”På trods af faldet forventer vi stadig, at 2021 bliver det største opgave-år nogensinde i 3byggetilbud.dks historie med mere end 70.000 formidlede byggeopgaver i år,” siger Nynne Groth Hallander.
”Nedgangen kan give håndværkerne et velfortjent pusterum til at ansætte mere mandskab, følge op på tidligere tilbud og måske endda holde noget af den ferie, vi ved, mange sprang over grundet travlheden,” afslutter hun.
Grafen illustrerer indsendte opgaver på 3byggetilbud.dk fra januar 2018 til september 2021.
For at se dette indhold fra www.3byggetilbud.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Nynne Groth HallanderKommunikationsansvarlig
Kommunikationsansvarlig for 3bygetilbud.dk, der også driver Energihjem.dk, Andelsportal.dk og Ejerportal.dk.
Billeder
Links
Information om 3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk, Andelsportal.dk og Ejerportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 1.600 håndværker-firmaer.
Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Badeværelser bliver markant dyrere: Prisen er steget 43 procent på ét år15.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Håndværkerindekset viser, at badeværelsesrenovering er den håndværkerydelse, der er steget mest i pris det seneste år. Samtidig er maler-, tømrer- og murerarbejde blevet markant dyrere.
Danskerne skifter taget: Antallet af tagentrepriser stiger 45 procent på et år10.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Håndværkerindekset for 2. kvartal 2026 viser, at tagentrepriser steg 45 procent på et år. Samtidig er et nyt tag nu den dyreste håndværkerydelse i indekset med en medianpris på 252.000 kroner
Tagudskiftning er den mest efterspurgte håndværkeropgave på Sjælland9.7.2026 13:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Håndværkerindekset viser, at tagentrepriser for første gang er den største håndværkerkategori i Region Sjælland. Efterspørgslen er steget 90 procent på et år - selv om en tagentreprise typisk koster omkring 252.000 kroner.
Tre gange så mange danskere vil have en varmepumpe, der kan køle, efter hedebølge1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Markedet for sommerkøling med varmepumper er brandvarmt lige nu, viser nye tal fra 3byggetilbud.dk.
Stor efterspørgsel på elektrikere, men på Fyn stikker det helt af19.6.2026 12:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på autoriserede elinstallatører stiger over hele landet. Men på Fyn er udviklingen markant større end alle andre steder - og nu søger 3byggetilbud.dk flere elinstallatører, der tager opgaver på Fyn for at følge med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


