Dyreværnsforeninger afleverer 880.457 underskrifter til G20: Stop dødbringende pels!
20.10.2021 14:12:51 CEST | Anima | Pressemeddelelse

Siden april 2020 har over 440 minkfarme været smittet med coronavirus i 12 europæiske lande og Nordamerika, millioner af mink er blevet smittede og derefter aflivet, og tallene stiger fortsat.
Sundhedsmyndigheder som WHO har advaret om, at minkfarme udgør en risiko for smitte med Covid-19 for mennesker og vilde dyr1. Derudover har forskere udtrykt bekymring for, om mink-relaterede virusmutationer potentielt kunne påvirke effekten af vacciner.2,3
Trods advarslerne har de fleste pelsproducerende lande tilladt intensiv minkavl at fortsætte. Men når verdens ledere senere på måneden samles til G20-topmøde i Rom, bør de benytte lejligheden til i fællesskab at anerkende de risici, som pelsfarme udgør, og handle øjeblikkeligt for at gøre en ende på pelsdyravl, mener Fur Free Alliance:
"De mange udbrud af coronavirus på minkfarme har afsløret, hvordan de inhumane og uholdbare forhold på pelsfarmene udgør de ideelle betingelser for, at virus kan sprede sig og mutere. Vi opfordrer verdens ledere til at anerkende den risiko, der er forbundet med denne forfærdelige industri og træffe hasteforanstaltninger for at lukke industrien med det samme”, udtaler Joh Vinding, formand for Fur Free Alliance og direktør for Anima.
En døende industri
Coronakrisen lagde yderligere pres på en industri, der allerede var i kraftig tilbagegang. I de sidste to årtier har tyve lande indført forbud eller restriktioner for at begrænse opdræt af dyr for deres pels, fordi det er grusomt, forældet og unødvendigt. For at imødekomme forbrugeres krav og ønsker om etiske produkter, dropper stadig flere designere brugen af pels i deres kollektioner. De sidste par år har der været kraftige fald i skindpriserne, og mange pelslagre bliver ikke solgt.
På vegne af alle dem rundt om i verden, der ønsker pelsindustrien lukket, opfordrer Fur Free Alliance alle lande med pelsdyravl til at gøre en ende på en allerede døende industri. Når man ser på den enorme lidelse, som dyrene udsættes for på pelsfarme, og på den meget aktuelle trussel om virus-mutationer og spredning af smitte fra dyr til menneske, står det klart, at det er tid til at forvise pelsdyravl til historiebøgerne.
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkBilleder
Links
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima sender 100 poser skumgrise til partier under regeringsforhandlinger31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima sender nu en sød hilsen til partierne, der i dag genoptager regeringsforhandlingerne. Organisationen leverer 100 poser skumgrise som brændstof til de politiske samtaler – og som en påmindelse om de millioner af rigtige, levende grise, der venter på politisk handling.
Salling Group løber fra kyllingeløfte18.3.2026 07:25:41 CET | Pressemeddelelse
I 2021 startede Salling Group en total udfasning af turbokyllinger, og i 2023 fremlagde koncernen en ny plan for, hvordan denne udfasning skulle ske. Nu er deadline overskredet, og koncernen er milevidt fra at indfri: Hovedparten af Salling Groups kyllinger er turbokyllinger. Dyreværnsforeningen Anima peger på et alvorligt troværdighedsproblem.
Nye rystende optagelser fra grise-toppen: Anima politianmelder19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Optagelser afslører grumme forhold for dyrene hos endnu en række magtfulde griseproducenter, der nu er meldt til politiet. Anmeldelserne kommer i kølvandet på et borgerforslag om manglende dyrevelfærd hos danske grise.
Historisk sejr for dyrevelfærden i Norge kalder på handling i Danmark26.1.2026 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima hylder 'historisk øjeblik,' efter den norske fjerkræbranche har annonceret en total omstilling væk fra hurtigtvoksende kyllingeracer næste år. Norge – hvor der årligt produceres 75 millioner slagtekyllinger – vil blive det første land i verden til at omstille 100% til langsommere voksende kyllinger.
Odense Kommune siger farvel til turbokyllinger22.1.2026 07:43:37 CET | Pressemeddelelse
Odense er tredje danske storby til at droppe turbokylling, og nu mangler kun København. Anima opfordrer hovedstaden til at følge efter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

