Guldborgsund opretter Masterclass i dannelse

Guldborgsund Kommune tager endnu et stort skridt i arbejdet med at være Danmarks dannelseskommune, og igangsætter en helt ny Masterclass i dannelse. Uddannelsesforløbet vil foregå over 10 moduler på hver tre dage og bliver tilbudt ledere og medarbejdere i kommunen. Uddannelsen vil supplere kommunens mange øvrige indsatser, der omsætter dannelse til konkrete handlinger som eksempelvis den obligatoriske dannelsesrygsæk for alle børn og unge, Kulturtjenesten, Kulturtilpas og en årlig national konference om dannelse.
”Som dannelseskommune er det afgørende, at vi hele tiden videreudvikler og styrker indsatsen. Dannelse skal være en naturlig del af vores hverdag, og jeg glæder mig meget til at kommunens medarbejdere får en teoretisk indsigt, som er krydret med helt praktiske værktøjer, som kan bruges direkte i deres arbejde. Dannelse er en vigtig del af det fundament vi står på, og er med til at styrke os som borgere og styrke vores fællesskab her i Guldborgsund” siger formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse.
Uddannelsesforløbet skal medvirke til at forankre og videreudvikle arbejdet med dannelse og er en ambitiøs efteruddannelse for medarbejdere, konsulenter og ledere på tværs af fagområder og institutioner på blandt andet dagtilbud, skole, omsorgs- og socialområdet. Én af dem der ser frem til at Masterclass´en igangsættes er gruppeleder i Hjemme- og sygeplejen Lotte Hansen:
”Jeg glæder mig rigtig meget til at deltage, og til at få omsat dannelsesbegrebet til helt konkrete værktøjer i arbejdet med borgerne og generelt i min hverdag. Samtidig ser jeg det som en vigtig form for trivselstiltag for både ledere og medarbejdere, hvor vi kan indgå i nye netværk på tværs af fagligheder og inspirere hinanden til at få mere dannelse ind i hverdagen”.
Efter planen skal der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skole, dagtilbud, plejecentre, socialområdet, kulturinstitution, administration og vidensinstitutioner, der skal være med til at sikre oversættelsen af undervisningen til det konkrete arbejde i kommunen, så uddannelsesforløbet kan bruges i praksis.
Masterclasse i dannelse består af 10 moduler, der kan tages hver for sig. Modulerne afholdes ti forskellige steder i kommunen, så deltagerne også kommer på en fysisk rundrejse i forskellige dannelsesfællesskaber i kommunen, som dermed får lov til at præsentere deres dannelsesarbejde i praksis. Modulerne er opbygget som en vekselvirkning mellem teori og praksis. og på samme måde opbygges undervisningsmaterialet, som udvikles som en del af uddannelsesforløbet og udgives som en bog.
Undervisningsmaterialet opbygges omkring forløbets 10 moduler og udgør dermed ”lærebogsmaterialet”, som professorerne der underviser bidrager til.
Udgifterne til afholdelse af Masterclass og udarbejdelse af bogen finansieres via bosætningspuljen samt deltagerbetaling.
Fakta
Masterclass om dannelse er bygget op om 10 moduler på hver tre dage. Hvert tema kan tages separat og vil som udgangspunkt være:
- Historie og idehistorie
- Kunst og kultur
- Håndværk og design
- Natur og miljø
- Relation og fællesskab
- Krop og sundhed
- Ånd og eksistens
- Bæredygtighed og ansvarlighed
- Demokrati og medborgerskab
- Filosofi og visdom
Kontakter
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkRikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter fællesskaber og faciliteter i landdistrikterne23.12.2025 08:16:19 CET | Pressemeddelelse
Horbelev Ungdomsklub, Wonder Studios, Nysted Sejlklub og Lolland-Falster i Vækst får økonomisk støtte til både drift, events og udvikling.
Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice fortsætter som informationscenter for Europe Direct Sjælland23.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice er endnu en gang udpeget som informationscenter for Europe Direct Sjælland. Som noget nyt skal centret fremover også dække Bornholm.
Prisfest 2025: De nominerede er…22.12.2025 08:54:41 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune inviterer igen i år til Prisfest. Det bliver en festlig og mindeværdig aften, hvor medaljevindere fejres, og frivillige, foreninger og kulturaktører hædres for deres indsats. Nu er de nominerede til Prisfest 2025 fundet.
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune takker af og giver stafetten videre19.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune har netop holdt sit sidste møde. Fra 1. januar 2026 overlader udvalget roret til det nye Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalg, som fremover skal stå i spidsen for kommunens beskæftigelsesindsats.
Skolemad er kommet godt fra start i Guldborgsund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni måned dumpede en god nyhed ind ad døren hos Sundskolen i Nykøbing Falster. Skolen var som den eneste folkeskole på Lolland-Falster kommet med i det nationale skolemadsforsøg, hvor 191 skoler over hele landet afprøver skolemad. Skolemadsforsøget blev sat i gang i november og har indtil nu været en stor succes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
