Arbejdstilsynet sætter fokus på seksuel chikane og andre krænkende handlinger
Seksuel chikane og andre krænkende handlinger på arbejdspladsen er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som skal forebygges og håndteres. Det gælder, uanset om den kommer fra kollegaer, ledere, kunder eller andre, som medarbejdere har kontakt med.
Det er ni udvalgte brancher der bl.a. tæller restauranter og barer, film, presse og bøger og politi, beredskab og fængsler som nu får den målrettede vejledningsindsats. Fælles for de ni brancher, der nu får en særlig tilsynsindsats er, at tal fra Arbejdsmiljø og Helbred og/eller Arbejdstilsynets erfaringer på tilsynsbesøg viser, at de har udfordringer med seksuel chikane og/eller krænkende handlinger. Derfor sætter Arbejdstilsynet ekstra fokus på disse brancher med en målrettet vejledningsindsats, der skal hjælpe virksomhederne med at forebygge krænkelser.
”Der er kommet større fokus på seksuel chikane i Danmark i de seneste år. I Arbejdstilsynet vil vi være med til at støtte op om den udvikling ved i højere grad at hjælpe virksomheder med at forebygge, at seksuel chikane og andre krænkende handlinger opstår på arbejdspladsen,” fortæller tilsynschef Lars Toft Pedersen.
Vejledningsindsatsen skal motivere til at forebygge krænkelser
Når Arbejdstilsynets tilsynsførende besøger virksomhederne i de udvalgte brancher, vil de, i forbindelse med det almindelige grundtilsyn, motivere og vejlede til at forebygge seksuel chikane og andre krænkende handlinger ved at informere om emnet, give gode råd og pege på relevante værktøjer. Det gælder for alle grundtilsyn i brancherne fra midt i oktober 2021.
”Tilsynsførende oplever, at det på flere arbejdspladser kan være svært at tale om seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Det er en stor barriere, hvis problemet skal forebygges, også fordi vi alle har forskellige grænser for, hvad vi oplever som krænkende. Et vigtigt første skridt er at tage snakken om grænser, god adfærd og omgangstone på ens arbejdsplads. I vejledningsindsatsen vil vi bl.a. inspirere og hjælpe virksomhederne til at sætte den dialog i gang,” fortæller Lars Toft Pedersen.
Gode råd og værktøjer til forebyggelse og håndtering På Arbejdstilsynets hjemmeside kan arbejdsgivere og medarbejdere desuden finde gode råd og værktøjer til at forebygge og håndtere seksuel chikane og andre krænkende handlinger. De kan også anonymt ringe til Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger og få hjælp.
Brancher udvalgt til vejledningsindsatsen i 2021:
- Restauranter og barer
- Universiteter og forskning
- Butikker
- Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
- Engros
- Politi, beredskab og fængsler
- Hotel og camping
- Film, presse og bøger
- Kultur og sport
I 2022 vil flere brancher blive udvalgt til vejledningsindsatsen.
Information om Arbejdstilsynet
Kontakt
Pressechef Lars Flindt Pedersen 72 20 93 94
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Er du sikker på, dine chauffører er sikre nok, når de håndterer gods og varer?31.3.2025 09:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Chauffører spiller en afgørende rolle for, at vi kan få fragtet vigtigt gods og varer rundt i Danmark. Men tre chauffører kommer i gennemsnit til skade hver dag, mens de udfører arbejdet. Arbejdstilsynet sætter derfor fokus på god sikkerhedskultur i godstransport med bl.a. nye virksomhedsforløb og opsøgende møder der, hvor chaufførerne læsser af og på.
Hjælp regeringens ekspertgruppe med at forebygge ulykker ved fald fra højden27.2.2025 09:59:20 CET | Pressemeddelelse
Fald fra højden i forbindelse med tagarbejde er hyppigt forekommende i byggebranchen og kan have meget alvorlige konsekvenser – selv fra lav højde. Derfor er fald fra højden ved tagarbejde i fokus hos regeringens Ekspertgruppe for Arbejdsulykker. Ekspertgruppen har brug for hjælp og opfordrer byggebranchen til at deltage i ulykkesundersøgelser, så ulykker med fald fra højden i forbindelse med tagarbejde kan undgås i fremtiden.
Arbejdstilsynet sætter i 2025 fokus på sikkerhed i transport af gods30.1.2025 08:57:18 CET | Pressemeddelelse
En lang række aktører har indflydelse på, om både chauffører og gods når sikkert frem. Bedre sikkerhedsledelse og samarbejde mellem aktørerne er omdrejningspunkterne i en ny indsats fra Arbejdstilsynet, der skal forebygge ulykker i branchen transport af gods.
Arbejdstilsynet vil styrke udenlandske medarbejderes viden om regler og rettigheder, når de arbejder i Danmark2.12.2024 09:28:44 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet har netop lanceret en ny guide på websitet Workplace Denmark, som skal gøre det nemmere for udenlandske medarbejdere at orientere sig om deres rettigheder og søge indflydelse på deres arbejdsmiljø.
Ny kampagne fra Arbejdstilsynet: Sådan sætter I godt arbejdsmiljø på menuen28.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
1 ud af 4 har oplevet diskrimination eller forskelsbehandling i restaurationsbranchen. Arbejdstilsynet vil med en ny kampagne udbrede gode råd og løsninger til, hvordan restauranter skaber et godt og inkluderende arbejdsmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum