Ny strikkebog bygger bro mellem fortid og nutid

Thorvald Bindesbøll (1846 – 1908) var både kunsthåndværker og arkitekt, og er blandt andet manden bag de berømte og ikoniske Carlsberg-etiketter og fiskepakhusene i Skagen. Han var en foregangsmand inden for formgivning i en stilart, der omkring år 1900 var banebrydende herhjemme, kaldet skønvirke, jugendstil eller art nouveau. I sin nye bog Bindesbøll på pindene gengiver Ditte Larsens hans berømte værker og smukke farvepalet i sin egen strikkekunst med udførlige opskrifter, så alle derhjemme også kan lade sig inspirere.
Kira Koefod, museumsinspektør på Thorvaldsens Museum, har skrevet forordet til bogen, hvori hun giver læseren en introduktion til Bindesbølls kunstværker – fra keramik og smykker, til sølvtøj og arkitektur. Hun beskriver blandt andet, hvordan særligt hans keramiske værker har en ornamental vildskab og en pastos råhed over sig.
Med inspiration i Thorvald Bindesbøll smukke værker har Ditte Larsen designet et udvalg af strikkeopskrifter på blandt andet sjaler, tørklæder, pandebånd og brocher. Til hvert af de udvalgte kunstværker har Ditte Larsen skrevet om, hvordan hun har genfortolket det i sin egen strikkekunst. Et af de udvalgte værker er en af Thorvald Bindesbølls krukker, som han forærede til kunstnerparret Anne og Michael Ancher. Man kan også læse bider af de breve, parret sendte tilbage til Bindesbøll, som de kaldte ”Bølle”, hvori de også giver deres ærlige mening om hans krukker til kende. Nu, næsten 130 år senere, får kunstværket nyt liv, når Ditte Larsen kreerer flotte bluseveste og wraps og bygger bro mellem fortidens og nutidens kunst.
Ditte Larsen har gennem mere end 40 år været en markant del af den danske strikkeverden. I årtier har hun leveret strikkeopskrifter til danske magasiner og ugeblade, udgivet flere strikkebøger og grundlagt butikken ”Sommerfuglen” på Vandkunsten i København. Bindesbøll på pindene er Ditte Larsens tredje strikkebog med inspiration fra kendte kunstneres værker.
Fakta om bogen:
Titel: Bindesbøll på pindene
Forfatter: Ditte Larsen
Fotograf: Ingrid Riis
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740673258
Sidetal: 174
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 20. oktober 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny satirisk roman af Halle Butler8.5.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.
Ali Smith skriver om en nær fremtid fuld af frygt30.4.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste kronikører af verdens politiske tilstand i sine romaner. GLIF er fortællingen om et England i en nær fremtid, hvor overvågning, mistro og politisk ekstremisme har fået overtaget og skabt et samfund, der måske ikke er så svært at forestille sig verdens nuværende tilstand taget i betragtning.
Ditte Larsen forener museumsbesøg og håndarbejde24.4.2025 09:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strikdesigner Ditte Larsen ser på kunstværker, kan hun ikke lade være med at lade sig inspirere af farver og motiver, som hun omsætter til vidunderligt kunsthåndværk i form af broderi og strik. I Fynbomalerne på pindene har hun ladet sig inspirere af seks af de anerkendte fynbomalere samt arkitekturen og interiøret på to af de museer, der i dag huser malerierne.
Morten DD begejstres over naturen alle årets dage8.4.2025 11:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Morten DD Hansen er landskendt for sin store begejstring for den vilde natur. I bogen 365 dage i naturen på Mols inviterer han alle med ud i den danske natur hver dag året rundt og fortæller med ord og billeder om alt fra drikfældige natsværmere til stålorme og rødstjert.
Paula Hawkins er tilbage24.3.2025 12:45:41 CET | Pressemeddelelse
Da Paula Hawkins debuterede som skønlitterær forfatter med Kvinden i toget gik det ikke ubemærket hen. Den blev en international bestseller og udkom på over 50 sprog. Nu udkommer hendes anmelderroste spændingsroman fra 2024 – Den blå time – på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum