Facebook køber grund på 212 hektar i Esbjerg
13.10.2021 09:58:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Den underskrevne købsaftale betyder, at Facebook med udgangspunkt i den allerede gældende lokalplan kan starte de indledende planlægnings- og undersøgelsesaktiviteter på det købte areal og dermed afsøge muligheden for at opføre et datacenter ved Andrup i Esbjerg.
- Jeg er meget glad for, at Facebook er tilbage i Esbjerg og nu igen undersøger mulighederne for at etablere datacenter i Andrup. Underskrivelsen af købskontrakten er bare den første milepæl i denne proces. Etableringen af et datacenter vil være fuldstændig i tråd med vores ambitioner om at blive en datahub, og samtidig vil opførelsen og driften af et nyt datacenter kunne tiltrække yderligere virksomheder på feltet til Esbjerg samt skabe synergier med vores nuværende virksomheder, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune.
I 2018-19 var Facebook i gang med undersøgelser af arealet, men besluttede sig for at stoppe arealerhvervelsen og udviklingen af projektet. Esbjerg Byråd valgte efterfølgende at gribe muligheden for at opkøbe jorden i Andrup og erhvervede arealet i 2020 som led i en strategi for at tiltrække investorer, som kan understøtte visionen om at blive en datahub.
- Det er meget glædeligt at se, at vores opkøbsstrategi allerede nu resulterer i et salg af hele arealet. Ethvert udviklingsprojekt i denne skala tiltrækker naturligvis en del opmærksomhed, ikke mindst fra naboområderne, hvilket også var tilfældet i 2019, og vi så også, at der gennem god dialog og samarbejde blev fundet gode løsninger på de ting, der kunne bekymre. Et godt eksempel fra 2019 er aftalen om forbedringer af trafikforholdene, hvor der blev fundet gode løsninger for alle parter. Vi skal selvfølgelig forsætte det gode samarbejde i forbindelse med de kommende aktiviteter i Andrup, siger Jesper Frost Rasmussen.
Lukasz Lindell, talsmand for Facebook, bekræfter købet af arealet:
- Vi genoptog for nylig vores undersøgelser af Esbjerg som et muligt sted for et fremtidigt datacenter og købte 212 hektar jord. I de kommende måneder vil der blive udført nogle indledende, forberedende arbejder, som vil være med til at understøtte den videre udvikling af arealet. Opførelsen af et datacenter starter først, når der er truffet en endelig investeringsbeslutning. Vi er desuden glade for at samarbejde med så godt et team i vores undersøgelser af, hvordan Esbjerg eventuelt kan understøtte vores forretnings fremtidige behov.
Offentliggørelsen af, at en af verdens største tech-virksomheder undersøger mulighederne for at bygge et hyperscale datacenter i Esbjerg, understreger med al tydelighed, at Esbjerg Kommune og Business Esbjergs er godt på vej til at realisere visionen om at skabe et vigtigt nordeuropæisk digitalt knudepunkt.
- Det professionelle, tætte samarbejde mellem Business Esbjerg, Esbjerg Kommune, Invest in Denmark og Din Forsyning har igen vist sig at være afgørende for, at vi lykkes med at tiltrække sådanne store investeringer, siger Karsten Rieder, der er erhvervschef i Business Esbjerg.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Lukasz Lindell, talsperson for Facebook, press@fb.com
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



