PlanBørnefonden markerer FN’s Pigedag: Pigerne i Sahel-regionen rammes hårdest af krisen

Lige nu er mere end tre millioner mennesker på flugt fra deres hjem i Sahel-regionen i Vestafrika, og over 13 millioner har brug for akut nødhjælp. Voldelige kampe, fattigdom og klimaforandringer går hårdest ud over piger og unge kvinder. Og netop krisens konsekvenser for pigers sikkerhed og muligheder var i fokus til arrangementet, hvor journalist og tv-vært Ditte Haue var vært.
Under arrangementet mødte elever og gæster piger og unge kvinder fra Burkina Faso og Mali i det centrale Sahel. De mødte blandt andre 22-årige Nene Goita fra Mali, der fortalte om forholdene i landet:
”Jeg gik i skole med folk, der var flygtet fra det nordlige Mali. Andre har ikke haft samme held som os, der bor i byen. De har været udsat for brud på deres rettigheder, og nogle er endda blevet voldtaget,” fortalte Nene.
Udviklingsminister: Jeg har selv set det i Burkina Faso
Fra scenen fortalte minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen om Danmarks arbejde for pigers rettigheder i Sahel-regionen, men også om sit personlige møde med krisen i Burkina Faso, der ligger syd for Mali:
”I Burkina Faso besøgte jeg kvinder, som var flygtet fra deres landsby. De var tvunget til at efterlade alt på nær deres børn. De havde efterladt deres familier og mænd – og mange af mændene var blevet dræbt. De havde vitterligt ingenting,” fortalte ministeren fra scenen på Nærum Gymnasium.
Luna Marie Petersen fra 3.G spurgte ministeren, hvorfor der er behov for særligt fokus på piger og unge kvinder.
”Kvinder og piger udgør halvdelen af verdens befolkning, men vi taler stadig om dem som en marginaliseret gruppe. Derfor skal vi have fokus på uddannelse, de skal have mulighed for at indfri deres potentiale,” lød Flemming Møller Mortensens svar.
Pamela fra Vestafrika: Pigerne mister muligheden for at drømme
Med live fra Vestafrika var også Plan Internationals ungechef Pamela Akplogan fra Benin, som gav en førstehåndsberetning fra krisen i Sahel. Hun fremhævede særligt, at pigerne rammes hårdest af krisen, og at COVID-19 har forstærket de eksisterende uligheder:
”Vold mod piger og unge kvinder er steget markant, og fire millioner piger går lige nu ikke i skole. Pigerne kan ikke indfri deres potentiale og følge deres drømme”, fortalte hun.
Josephine Skriver: Vi kan alle gøre en forskel
PlanBørnefondens ambassadør Josephine Skriver holdte også en tale med fokus på, hvor vigtigt det er for danske unge, at tage del i det arbejde for pigers rettigheder som PlanBørnefonden kæmper for i verdens mest udsatte områder.
”Ingen kan eller skal kæmpe den kamp alene. Vi er mange der gerne vil skabe forandringer. Vi er mange stemmer, som vil støtte, bakke op, lytte og handle for at skabe forandringer, så alle piger kan komme i skole. Så alle piger kan udvikle deres talenter. Så alle piger bliver lyttet til. Så alle piger får en chance,” sagde Josephine Skriver og understregede:
”Man behøver hverken at være kronprinsesse eller model for at gøre en forskel. Vi kan alle gøre noget.”
Det var tredje gang i træk, at H.K.H. Kronprinsessen deltog i arrangementet for at markere FN’s Internationale Pigedag.
Nøgleord
Kontakter
Signe HolmeHead of Communication
Tlf:+45 60 68 30 12Signe.Holme@planbornefonden.dkBilleder


Information om PlanBørnefonden
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
PlanBørnefondens Pigepris 2025 går til Carla Rafaella Gianetti13.11.2025 23:34:02 CET | Pressemeddelelse
Carla Rafaella Gianetti vinder PlanBørnefondens Pigepris 2025 for at stifte Det Lilla Rum, en litterær platform og boghandel, der bringer bøger, kunst og poesi af minoritetsstemmer frem i lyset.
Presseinvitation: PlanBørnefonden uddeler Pigeprisen 2025 og lancerer ny international pris12.11.2025 15:23:22 CET | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden inviterer til den årlige uddeling af PlanBørnefondens Pigepris torsdag den 13. november i Pakhus 11 på Østerbro - en inspirerende og meningsfuld aften i ligestillingens tegn. Som noget nyt i år kåres en international pigeprisvinder, som arbejder for at fremme ligestilling på globalt plan.
Elever stiller udenrigsministeren spørgsmål, da PlanBørnefonden skød årets store skoleturné i gang6.11.2025 17:03:21 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltog, da PlanBørnefonden satte gang i årets store skoleturné med Børnenes U-landskalender 2025. Turnéen bringer PlanBørnefonden ud på skoler over hele landet frem mod jul for at engagere elever i børns rettigheder, klima og fællesskab – med afsæt i årets projekt i Jakarta.
Grusomme beretninger fra Sudan: Civile bliver henrettet og voldtaget på åben gade31.10.2025 10:56:44 CET | Pressemeddelelse
”De øjenvidneberetninger, vi får, er noget af det mest grusomme, jeg har hørt”, siger PlanBørnefondens CEO, Dorthe Petersen, om den humanitære situation i Sudan efter belejringen af byen El Fasher.
En verden i opbrud kalder på nytænkning: PlanBørnefonden leverer rekordresultat og sætter fokus på unge og jobs28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af et år præget af globale kriser og drastiske forandringer, står PlanBørnefonden stærkt. I 2024/25 har organisationens arbejde nået over 900.000 børn, unge og familier med udviklingsarbejde og humanitær bistand. Halvdelen af dem bor i områder præget af krig, konflikt og katastrofer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum