MediaRadar

Ny kildeportal kobler medier på undervisningen i folkeskolen

Del
Med kildeportalen MediaRadar får folkeskolen nu adgang til journalistiske artikler i en overskuelig struktur, der er tilpasset skolens undervisningsforløb. Ambitionen er at give eleverne og klassen nye muligheder for at understøtte undervisningen med artikler fra danske og internationale medier

Undervisningen i kulturfagene skal helst kunne rejse principielle spørgsmål, skabe refleksion hos eleverne og bidrage til kritisk diskussion – og naturligvis afstemmes med fagenes pensum og eksamensopgivelser.

Det kan gøre det udfordrende for lærere at bruge den daglige nyhedsdækning i undervisningen med mediernes skiftende dagsordner, skarpvinklede udsagn, konstante opdateringer og hurtige mellemregninger. Men det gør MediaRadar - en ny mediebaseret kildeportal til kulturfagene i folkeskolen - nu op med.

Tæt på mediernes verden
MediaRadar indeholder mere end 6.000 artikler fra nyhedstjenesten Ritzau tilbage fra 1988 og frem til i dag. Indholdet er struktureret, så portalen logisk og intuitivt kan supplere undervisningsmateriale med fagrelevante medieartikler om konkrete og aktuelle begivenheder fra Danmark og verden.

MediaRadar giver på den måde klassen og eleven helt nye muligheder for intuitiv og selvstændig søgning efter relevant kildemateriale til det emne eller forløb, der arbejdes med – og med plads til masser af refleksion og læring undervejs. 

Portalen opdateres dagligt, og udover de mange søgemuligheder i fagene kristendomskundskab, samfundsfag og historie, har MediaRadar også FOKUS om aktuelle emner som fx COP26, rigsretssagen mod Inger Støjberg, kommunalvalg og det tyske valg. Emnerne i FOKUS udvælges i dialog med folkeskolerne.

Perspektiv på skole, undervisning og medier
MediaRadar blev lanceret i december 2020 efter et år med grundig research i Ritzaus arkiver. Arbejdet med portalen har også givet anledning til spørgsmål, overvejelser og nye perspektiver, det er relevant at få belyst mere systematisk.

Derfor åbnede  MediaRadar i september søstersiden MR Perspektiv med interviews og indlæg fra faglige stemmer i feltet mellem skole, undervisning og medier. Indholdet på den nye side produceres som selvstændigt redaktionelt indhold og er frit tilgængeligt. 

Gratis adgang i resten af 2021
MediaRadars målgruppe er kulturfagene i folkeskolens 8. 9. og 10. klasse, og næste skridt er at udvikle og strukturere portalen til brug på ungdomsuddannelserne.

Adgang tilbydes som årligt abonnement til en skole for alle årgange, elever og medarbejdere via UNI-login. Skoler uden abonnement tilbydes lige nu gratis prøveadgang resten af året. 

Se mere om kildeportalen og MR Perspektiv på www.mediaradar.dk

Kontakter

Billeder

Med www.mediaradar.dk har elever og lærere i folkeskolen mulighed for at supplere undervisningen med medieartikler om aktuelle begivenheder fra Danmark og Verden. Alle brugere får eget arkiv på MediaRadar til at gemme artikler i.  Foto: MediaRadar
Med www.mediaradar.dk har elever og lærere i folkeskolen mulighed for at supplere undervisningen med medieartikler om aktuelle begivenheder fra Danmark og Verden. Alle brugere får eget arkiv på MediaRadar til at gemme artikler i. Foto: MediaRadar
Download
Med www.mediaradar.dk har elever og lærere i folkeskolen mulighed for at supplere undervisningen med medieartikler om aktuelle begivenheder fra Danmark og Verden. Alle brugere får eget arkiv på MediaRadar til at gemme artikler i.  Foto: MediaRadar
Med www.mediaradar.dk har elever og lærere i folkeskolen mulighed for at supplere undervisningen med medieartikler om aktuelle begivenheder fra Danmark og Verden. Alle brugere får eget arkiv på MediaRadar til at gemme artikler i. Foto: MediaRadar
Download

Links

Information om MediaRadar

MediaRadar
MediaRadar



Et mediebaseret kildebibliotek til kulturfagene i udskolingen

MediaRadar er et kildebibliotek med udvalgt journalistisk indhold fra nyhedsbureauet Ritzau. Kildebiblioteket skal understøtte, perspektivere og inspirere klassen og elevens arbejde i fagene kristendom, samfundsfag og historie i udskolingen. Artiklerne udvælges ud fra de tre fags færdigheds- og vidensmål, og er struktureret i let genkendelige kategorier, der korresponderer med emner og forløb på de største undervisningssportaler. MediaRadar giver på den måde klassen og eleven helt nye muligheder for intuitiv og selvstændig søgning efter relevant kildemateriale til det emne eller forløb, der arbejdes med – og med plads til masser af refleksion og læring undervejs.  

Se mere om formål, indhold og kriterier i vores lærervejledning på   https://mediaradar.dk/til-laereren/laerervejledning/  

Følg pressemeddelelser fra MediaRadar

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye