Fiskeriminister tager til historisk svære kvoteforhandlinger i EU
EU Kommissionen fremlægger i år et kvoteforslag, der lægger op til markante nedskæringer på en række bestande i Østersøen. Nedskæringerne berører vigtige bestande for danske fiskere i Østersøen.
Det sker efter, at videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES viser, at flere bestande i Østersøen er alvorligt pressede.
- Situationen i Østersøen er historisk dårlig. Det står soleklart efter den videnskabelige rådgivning fra nogle af Europas førende eksperter. Havmiljøet har det simpelthen for dårligt. Det kommer til at få store konsekvenser for fiskeriet. Jeg vil kæmpe for at finde den rigtige balance, når jeg i dag skal forhandle kvoter med mine ministerkollegaer, siger fiskeriminister Rasmus Prehn.
Der er mange grunde til, at situationen er så alvorlig i Østersøen. Eksperterne peger på klimaforandringer, højere temperaturer i havene, udledning af kvælstof og flere skarv og sæler i Østersøen, der spiser fiskene.
Fra 4.000 tons til blot 324 tons
EU Kommissionen foreslår en markant reduktion af blandt andet torsk i den vestlige Østersø, sild og laks.
For torsk i den vestlige Østersø foreslår EU Kommissionen en reduktion af torskekvoten på 92 pct., som betyder at kvoten går fra 4.000 tons til blot 324 tons fordelt på alle lande i området. Derudover vil EU begrænse det rekreative fiskeri til én torsk pr dag mod fem i dag.
- Den videnskabelige rådgivning er et klokkeklart alarmopkald. Det tager vi selvfølgelig meget alvorligt. Regeringen kæmper for at opretholde og understøtte fiskeri i de små havne til gavn for følgeerhvervene, turismen og lokalmiljøet. Der skal derfor sættes et arbejde i gang, som skal se på, hvordan der kan udvikles fiskerier på andre arter end torsk, siger Rasmus Prehn.
Forhandlingerne om fiskerimuligheder i Østersøen finder sted på rådsmødet i Luxembourg for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 11.-12. oktober 2021.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Sebastian Carstensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Tlf.: +45 20 48 45 11
E-mail: sebca@fvm.dk
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSlotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mindre madspild: Nu bliver det lettere at donere overskudsmad8.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har taget initiativ til at luge ud i regler, der spænder ben for donation af fødevarer. En ændret fortolkning af reglerne for donation af overskudsmad skal skabe bedre og mere enkle rammer for fødevarevirksomheder i Danmark og samtidig styrke kampen mod madspild.
Fødevareminister samler EU om fremtidens dyrevelfærd1.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første land i mange år slår Danmark dørene op til en stor dyrevelfærdskonference i Bruxelles. På dagsordenen er visionerne for fremtidens dyrevelfærd frem mod 2050.
Dansk formandskab leverer EU-forenklingspakke på landbrug11.11.2025 09:09:16 CET | Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab har forhandlet en aftale på plads med Europa-Parlamentet om en forenklingspakke på landbrug. Aftalen indeholder en række tiltag, der kommer danske landmænd til gode.
Fødevareministeren ved COP30: Danmarks grønne trepart inspirerer globalt10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) deltager i denne uge ved FN's internationale klimakonference COP30, hvor han repræsenterer Danmark og bl.a. deler erfaringer om den grønne trepart, som tiltrækker bred international opmærksomhed.
Fødevareminister åbner One Health konference med deltagelse af H.M. Dronningen5.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en del af det danske EU-formandskab samler minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) centrale aktører inden for One Health for at sætte fokus på sammenhængen mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum