Nye, moderne rammer i retspsykiatrien indviet på Psykiatrisk Center Sct. Hans

126 enestuer med udsyn til grønne områder, gymnastiksal og træningsområder i selve bygningen.
Region Hovedstaden investerer i nye hospitaler over de næste år, og torsdag blev de nye rammer til den lukkede retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde officielt indviet.Lars Gaardhøj (S) taget imod gæster til indvielsen foran Velkomsthuset
Bygningen, som medarbejdere og patienter har døbt 'Udsigten', er på i alt 20.600 m2 og rummer blandt andet enestuer, multisal, træningskøkkener og gårdhaver til alle patientafsnit. De nye faciliteter er med til at styrke behandlingen i retspsykiatrien og ruste patienterne til livet efter indlæggelse.
De mere tidssvarende rammer til retspsykiatrien understøtter ønsket om en behandling, hvor der er lagt vægt på meningsfulde aktiviteter og flere valgmuligheder for patienterne, der ofte er indlagt længe - mange af dem i flere år.
"Alle mennesker har ressourcer. Derfor er det vigtigt, at gode behandlere har faciliteterne til at løfte og udvikle de ressourcer, som alle har med i bagagen," siger Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
"I 'Udsigten' kan patienterne hjælpe til i caféen. Man kan udtrykke sig kunstnerisk og spille musik. Man kan bruge sin skaberkraft i værkstedet. Alt sammen noget, der skal være med til at styrke patienternes tro på dem selv og på det liv, der venter i tiden efter udskrivelsen," siger han.
Sikkerhed for patienter, medarbejdere og pårørende
I byggeriet er der fokus på sikkerheden for medarbejdere, patienter og besøgende. Men sikkerheden er integreret på en måde, der ikke er anmassende. Selve bygningens ydre mur danner således en afskærmning ud mod omverdenen uden brug af hegn. Samtidig findes alle faciliteter i selve byggeriet, så patienterne kan bruge dem uden at skulle forlade bygningen.
Formand for den politiske følgegruppe, Finn Rudaizky (DF), takkede medarbejderne på Psykiatrisk Center Sct. Hans for deres store, faglige engagement og understregede vigtigheden af, at medarbejderne og patienter i den lukkede retspsykiatri får nogle rammer, de kan føle sig trygge i.
"Sikkerheden ser vi blandt andet i designet af sengeafsnittene, som er blevet overskuelige men også hjemlige. Vi ser det i den fælles modtagelse, Velkomsthuset, hvor al adgang til retspsykiatrien sker gennem kontrollerede og videoovervågede indgangssluser, som fysisk er afskåret fra selve patientområderne," sagde Finn Rudaizky.
Byggeriet, der er finansieret af den statslige kvalitetsfond, blev vedtaget i 2010, og første spadestik taget i 2018.
"Nu kan vi nyde udsigten, der ikke længere er en drøm, men en realitet. I dag forenes fortid og fremtid her på det sted, der har været psykiatri i længst tid i Danmark," siger direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Martin Lund.
Patienter og medarbejdere fra de eksisterende, lukkede retspsykiatriske afsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans og Psykiatrisk Center Glostrup flytter ind i løbet af november måned. Dermed samles hele den specialiserede retspsykiatri i Region Hovedstaden på Sct. Hans.
Yderligere info
Billeder kan frit bruges ved kreditering af fotograf Jens Panduro
- For yderligere info om ’Udsigten’ eller interview med medarbejdere kontaktes pressekonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri Allan Bjerreskov på tlf. 21674143 eller allan.bjerreskov.jensen@regionh.dk.
- For interviews med Lars Gaardhøj (S) eller Finn Rudaizky (DF) kontaktes Region Hovedstadens pressetjeneste på tlf. 70209588 eller presse@regionh.dk
- For interview med Team KHR Architecture, kontakt: Presseansvarlig Anne Lubbe på tlf. 26796070
Læs mere
Billeder







Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
Kendte buslinjer begynder at køre om natten i weekenden27.6.2025 10:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 29. juni begynder tre af Region Hovedstadens passagertunge S-buslinjer 200S, 400S og 500S at køre om natten i weekenden. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for borgerne at tage bussen hjem – også om natten.
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
Større sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienter med psykisk sygdom18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal det være nemmere for patienter at få den rette hjælp – uanset om det gælder krop, sind eller begge dele. Region Hovedstaden lægger nu psykiatri og somatik sammen for at kunne tilbyde mere helhedsorienterede og sammenhængende forløb.
Lindring af døende skal løftes i Nordsjælland17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsklynge Nord har netop besluttet at give 2,2 mio. kroner til et løft af sundhedspersonalets kompetencer i forbindelse med basal palliation. Midlerne gives til kursusforløb for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på tværs af sundhedsvæsnet i Nordsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum