Snart er der igen gratis FerieCamps for hovedstadens børn
7.10.2021 11:51:33 CEST | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
Cirkus-workshop på Amager, børnedisko på Østerbro eller rollespilscamp med mad over bål i Nordvest og meget mere.
Der venter hovedstadens børn og unge et væld af aktiviteter, når efterårsferiens gratis FerieCamps finder sted fra den 18.-22. oktober 2021.
Og der er god grund til at tage på FerieCamp, mener kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde:
”At komme på FerieCamp er en fantastisk mulighed for at stifte bekendtskab med foreningslivet. Her venter oplevelser og fællesskaber, der rækker langt ud over efterårsferien, ” siger hun og uddyber:
”Efterårsferien er et helt oplagt tidspunkt at prøve kræfter med en ny sportsgren eller anden aktivitet og måske også få nye kammerater. Og jo før, man stifter bekendtskab med foreningslivet og dets mange muligheder, jo bedre.”
For piger er der en helt særlig mulighed for at komme på camp i efterårsferien. I GAME Streetmekka København inviteres alle piger til streetaktiviteter, hvor man kan producere sin egen musik, skate, lave tunneller på veninderne til panna, prøve streetdance og deltage i kreative workshops med glitter, perler, fletninger og tie dye.
Det er gratis at deltage i FerieCamps, og tilmelding er ikke nødvendig.
Fakta om FerieCamp i efterårsferien
- FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge.
- Der er gratis aktiviteter i de fem store skoleferier, hvor man kan prøve alt fra fodbold, kampsport, musik, rollespil, dans og meget meget mere.
- FerieCamp er målrettet børn og unge mellem 3 og 17 år (med mindre andet står i programmet)
- Aktiviteterne afholdes fra mandag 18/10-fredag 22/10. Enkelte steder gælder det også lørdag 23/10 og søndag 24/10.
- FerieCamp kræver ikke tilmelding medmindre andet står i programmet.
- Der er FerieCamp i 11 bydele fordelt i hele København i efterårsferien: Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Bispebjerg, Østerbro, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest, Valby og Sydhavnen.
- Du kan se alle programmerne via linket nedenfor.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
33 66 23 45 (modtager ikke SMS)
Links
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Hvilket byggeri fortjener københavnernes hyldest?20.4.2026 09:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Et kulturhus, en kirke, en skole og flere boligprojekter er blandt de nominerede til Publikumsprisen, når Københavns Kommune hædrer årets byggerier. Nu har du mulighed for at få indflydelse på, hvilket projekt der skaber størst værdi for byen.
Kirsebæralléen på Bispebjerg Kirkegård er sprunget ud17.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske allé står nu i fuldt flor og forventes igen at tiltrække tusindvis af besøgende. I år er det særligt nødvendigt at følge skiltning og anvisninger til og fra alléen, da der er et større anlægsarbejde i gang på kirkegården.
Bred aftale styrker kulturliv og fritidstilbud i København10.4.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus har landet en aftale om overskydende midler i sidste års budget, som blandt andet prioriteres til flere initiativer for Københavns kreative miljøer, foreningslivet og byens børn og unge.
Rekordmange har brevstemt i København24.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Knap 57.000 københavnere har brevstemt forud for folketingsvalget.
Overblik over kommunale øvelokaler og atelierer skal styrke udviklingen af Københavns udøvende kunstnere og det øvrige kulturliv17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny kortlægning giver et samlet overblik over en række faciliteter i København, der understøtter det kunstneriske landskab inden for musik, visuel kunst og scenekunst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum